Blog

Det er muligt at holde vægten, når du holder op med at ryge

Det er rigtigt, hvad mange rygere og eks-rygere oplever, at der sker nogle ændringer med dit stofskifte i forhold til, om du ryger eller ikke ryger.

Det er nemlig sådan, at dit stofskifte bliver højere, når du ryger, hvorimod det ændres til at blive normalt igen, når du holder op med at ryge.

Nogle rygere er tilbageholdende med at holde op med at ryge af frygt for at blive tykke. Det er selvfølgelig en risiko, men dels er det muligt at undgå det, og dels er det langt sundere at veje en smule mere, end det er at fortsætte med at ryge.

Derfor ændres dit stofskifte

Når du begynder at ryge, så vil dit stofskifte ifølge Netdoktor.dk blive holdt kunstigt i vejret med omkring 10 %. Når du har et højt stofskifte, så så øges din forbrænding, og dermed vil du nemt kunne tabe dig.

Når det så lykkes dig at blive røgfri, så sker der det modsatte med dit stofskifte. Det bliver nemlig lavere, men det er altså kun sådan, at det kommer tilbage til normalen. Det vil sige, at du får dit naturlige stofskifte igen, selv om du måske oplever det som om, du pludselig tager på i vægt.

Det vil med andre ord sige, at din krop stille og roligt finder sig selv igen, efter at den i en længere periode har været underlagt de ændringer, som nikotin og øvrige stoffer har forårsaget.

Få indarbejdet nogle gode kost- og motionsvaner

Bortset fra kendsgerningen i forbindelse med ændring i dit stofskifte så skyldes mange af dine ekstra kilo efter rygestop, at dine vaner er blevet ændret.

Ifølge Politiken er disse vaneændringer typisk foregået over en længere periode, derfor oplever du dem stærkere, når de pludselig viser sig efter lang tids rygning. De fleste rygere bevæger sig mindre, og de spiser mindre. Det sker fordi, den del af smagsoplevelsen udebliver, når man ryger, og fordi mange rygere har en lavere appetit end ikke-rygere.

Det vil jo samlet set føre til en lav kropsvægt. Når nikotinen er ude af kroppen, så bør det følges op af nogle sundere vaner generelt.
Derfor må du se på, hvor meget du motionerer, og du må se på din kost. Det skal gerne hænge fornuftigt sammen, så du snart kommer i vane med at gøre noget sundere end tidligere.

Frygt for vægtstigning skal ikke afholde dig fra at blive røgfri

Du bør derfor under ingen omstændigheder bruge som undskyldning for ikke at holde op med at ryge, at du er bange for at blive tyk. Den holder simpelthen ikke.

Når du er viljestærk nok til at lykkes med at holde op med at ryge, så er du også stærk nok til at finde tilbage til den sundere livsstil. Her er du simpelthen nødt til at lade fornuften råde.

Du må gøre op med dig selv, om det bare er en dårlig undskyldning, som du bruger over for dig selv eller over for dine omgivelser, eller om det i virkeligheden dækker over, at du ikke er parat til at holde op med at ryge alligevel.

Få hjælp til dit rygestop

Hvis du reelt ønsker at holde op med at ryge, så må du erkende, at du er nødt til at få noget hjælp til det. De færreste klarer at holde op med at ryge på egen hånd. Erkend det, og se dig om efter nogle af de mange tilbud om hjælp til rygestop, der findes.

Du kan for eksempel gå ind at læse mere på rygestop-hvordan.dk. Det er en rigtig god start i forhold til at få sat gang i den proces det er at nå i mål med ønsket om at holde op med at ryge.

Der er mange forskellige tilbud om rygestopkurser, gruppesamtaler, terapi, hypnose og så videre. Desuden findes der flere hjælpemidler som du kan benytte dig af. Det kan være i form af nikotinplastre, -tyggegummi og så videre. Det kan være en fin hjælp især til starten af forløbet. Senere bør de helt undlades.

Undersøg, hvad der findes af hjælp til rygestop i dit lokalområde, allier dig med din læge og læs på nettet om emnet. Der er både hjælp og information nok at finde om det.

Erkend, at du har brug for støtte

Nogle lykkes det for at blive røgfri alene. Det kan være kickstartet af en stærk beslutning og en endnu stærkere viljestyrke at kvitte røgen på den måde. Det kan lade sig gøre, men langt de fleste har brug for støtte fra andre undervejs.

Hører du til de mange, der har brug for støtte, så må du erkende det og søge den støtte, som du har brug for i forløbet. Træk også på dit øvrige netværk. De nærmeste i familien kan være til god støtte. Oplever du ikke det, så vend dig mod nogle andre. Indstil dig på, at det bliver en prøvelse at blive røgfri, men det er det værd.

 

Køkkengear og udstyr, du bare må eje

Er du netop flyttet i nyt hus eller ny lejlighed, og har du derfor behov for nyt gear til køkkenet? Det kan også være, at du bare har brug for at pifte dit køkken lidt op med nyt køkkenudstyr, der vil kunne gøre din hverdag en smule lettere og sjovere. Det er dog ikke altid helt nemt at finde ud af, hvilke muligheder man har, når det kommer til køkkengear og udstyr, og du vil helt sikkert blive overrasket over, hvor meget udstyr det egentlig er muligt at få fingrene i på markedet netop nu. Det kan du blive meget klogere på her i artiklen, hvor du vil blive præsenteret for forskelligt køkkengear og udstyr, der burde være allemandseje.

Et træskærebræt holder på færre bakterier

Det er først og fremmest en god idé at investere i et lækkert og solidt skærebræt i træ. Det skyldes, at du opnår rigtig mange fordele ved et træskærebræt. De er blandt andet flotte at have stående fremme på køkkenbordet, og de er desuden meget skånsomme mod dine dyre køkkenknive. Endvidere holder de ikke på lige så mange bakterier, som et skærebræt i plastik eksempelvis gør. Herudover er en elkedel naturligvis et must, når det kommer til køkkenudstyr. Her kan du vælge imellem en lang række forskellige modeller, hvorfor du sagtens kan finde en variant, der passer perfekt ind til dit køkken. Vælg eksempelvis en retro model, hvis det er den stil, du ellers har i dit køkken.

Bryg en velsmagende kop kaffe derhjemme

Er du også rigtig glad for en kop nybrygget og lækker kaffe? Det behøver ikke at være sådan, at det udelukkende er på caféer, man kan nyde en god kop kaffe. Det kan du nemlig sagtens lave selv derhjemme. På den måde sparer du tilmed mange penge. I den forbindelse er det en god idé at investere i en stempelkande, så du har mulighed for at brygge en kop kaffe, som var du en professionel barista. Hvis du også er glad for at drikke juice, bør du bestemt investere i en slowjuicer. Det er en rigtig god og nem måde at indtage alle de grøntsager og frugter, man skal have i løbet af en dag. Det skal endvidere nævnes, at det er let at gøre en slowjuicer ren, og det er derfor ikke noget problem.

Lav din egen is med din foretrukne smag

Sommeren er ved at være over os, og det betyder, at det er ved at være tid til at indtage en masse is. Det må være de færreste mennesker, der ikke forbinder sommeren med en god is, men hvorfor ikke lave din egen is i stedet for altid at bruge dyre domme på det i det lokale supermarked? Med din helt egen ismaskine i køkkenet kan du hurtigt og nemt lave din helt egen is. På den måde kan du tilmed selv vælge, hvilken smag du foretrækker, og herudover er det rigtig sjovt at lave sin egen is. Du finder her på siden en stor ismaskine test, så du kan finde den helt rette maskine, der passer perfekt til dine behov.

Den nemmeste og sundeste måde at spise på er med måltidskasser

I denne artikel kan du læse om de populære måltidskasser, og hvorfor det i mange tilfælde er et sundt alternativ. For et bedre overblik, anmeldelser og mere information bør du besøge sundemåltidskasser.dk. På hjemmesiden kan du finde en overskuelig og detaljeret guide, der hjælper dig med at navigere i det efterhånden store udbud af måltidskasser, der er at finde på markedet i dag.

De seneste år er danskerne blevet mere bevidste omkring deres spisevaner – både i et sundhedsmæssigt- og et bæredygtighedsmæssigt aspekt. I takt med denne udvikling er der opstået et nyt koncept – måltidskasser. De fleste danskere lever en travl hverdag; familie, arbejde, fritidsinteresser og andre forpligtigelser fylder vores dagligdag og i manges tilfælde, ender en sund og nærende kost nederest på prioriteringslisten. Hvis du kan nikke genkendende til dette mønster, er måltidskasser måske dén løsning, der kan hjælpe dig til et sundere liv.

Måltidskasser er en god og nem måde at spise sundt på. I bund og grund går konceptet om måltidskasser ud på at du vælger præcis den pakkeløsning, der passer bedst til dig og din familie, og så bliver en kasse med ingredienser, opskrifter eller flere næsten færdige retter leveret til din dør. Nemt og enkelt. Når du vælger din måltidskasse, vælger du hvor meget tid du vil bruge på forberedelse, om du eller nogen i din familie har nogen allergier, der skal tages hensyn til eller om du ønsker vegetariske eller veganske retter. Der er måltidskasser til et hvert ønske og behov. Som nævnt ovenfor, er der en grundig og detaljeret beskrivelse på www.sundemåltidskasser.dk, der ved simple oversigter og skemaer forklarer den samlede forberedelsestid, samlede besparelse per måltid samt sundhedsmæssige og bæredygtighedsmæssige fordele ved de forskellige måltidskasser.

Det kan være svært at finde overskuddet til at handle ind til sunde retter og samtidig have omtanke for miljøet, hvis man i forvejen balancerer med mange bolde i luften i sin hverdag med arbejde, uddannelse og fritidsinteresser. De fleste har deres ”go-to” retter, og kan have svært ved at lade kreativiteten udfolde sig i køkkenet og prøve nye råvarer eller måske overgive sig 100% til sine gode intentioner om at handle økologisk, og have flere kød-frie dage om ugen. Med måltidskasser fra eksempelvis Simple Fest og Aarstiderne, der begge har fået gode anmeldelser hos danskerne, kan du nemt og enkelt få hjælp til at få ført alle dine gode intentioner ud i livet. Måltidskasser er en genial løsning til dig, der gerne vil udnytte din tid optimalt i en travl hverdag, mens du balancerer arbejde, familie, fritid og dine gode intentioner om at leve sundere, grønnere og mere bæredygtigt. Og det eneste du skal gøre er at skrive dig op til den løsning, der er bedst for dig.

Øg din søvnkomfort og livskvalitet med en topmadras

Hvis du føler, at du ikke sover så godt som du kunne og måske burde, så kan en topmadras være svaret.

En topmadras har mange fordele. En af fordelene er, at du øger din søvnkomfort markant. Det gør du af den grund, at du tilføjer sengen et ”ekstra lag komfort”. Derudover kan en topmadras være lavet i et kølende materiale, hvilket er ekstra fordelagtigt for dig, der har det varmt om natten (du kan selvfølgelig også få topmadrasser i et varmt materiale).

Hvis en topmadras lyder som noget for dig, så læs med her i artiklen, hvor vi giver dig viden om forskellige typer af topmadrasser.

Alternativt kan du klikke dig forbi sleepzone.dk, hvor du kan læse mere om fordelene ved en topmadras.

Typer af topmadrasser

Der er forskel på de mange topmadrasser du finder hos de forskellige forhandlere, men de fleste modeller har dog en tykkelse på mellem 4 og 10 centimeter. Det er dog ikke tykkelsen, der er afgørende for komforten. Selve komforten bliver i høj grad bestemt af den madras, der ligger under din topmadras, hvorfor du i stedet skal bruge din topmadras til at lave mindre justeringer i forhold til hård- eller blødheden.

Hvis du tager et nærmere kig på materialerne, der bliver brugt til at lave de forskellige topmadrasser, så vil det være en god idé at tage udgangspunkt i tommelfingerreglen om, at kvaliteten bestemmes af selve materialet.

Ud af de mange forskellige former for topmadrasser, der findes på det danske marked, så er der ikke nogen tvivl om, at det er Latex og Memory Foam, der er de mest foretrukne materialer, hvorfor du bør tage et nærmere kig på disse to materialer, hvis du gerne vil have en høj kvalitet og komfort.

For at give dig indblik i, hvordan du opnår den bedste støtte, så bør du læse lidt om de to typer af topmadrasser nedenfor.

Latex

Vælger du en topmadras med Latex, så får du en topmadras med en høj elasticitet. Den “bouncer” nærmest tilbage og er trykaflastende. Endvidere, så er det også en topmadras, der tilpasser sig kropsvægten, hvilket betyder, at et større pres vil give dig en større støtte.

Slutteligt, så mindsker den også en optagelse af kropsvarme i løbet af natten, hvilket gør det mere behageligt at sove på topmadrassen. Vælger du en topmadras, der er fremstillet af Latex, så vil du desuden også få en topmadras, der er hundrede procent naturlig, da det latex der bruges til madrasserne, bliver udvundet direkte fra gummitræer.

Memory Foam

Én af de helt særlige fordele ved at vælge en topmadras med Memory Foam er, at den former sig efter din kropsbygning. Det gør den ved at optage kropsvarmen, hvorefter den former sig efter din kropsvægt. Desuden er den også trykaflastende gennem sin tilpassende natur, hvilket naturligvis giver en forbedret komfort i løbet af natten.

Du skal dog være opmærksom på, at den kan blive varm i løbet af natten, da den ikke mindsker optagelsen af kropsvarmen på samme måde som en Latex-topmadras. Memory Foam blev oprindeligt skabt af NASA, for at styrke sikkerheden, når de sendte deres astronauter ud i rummet, men den dag i dag bliver der dog fremstillet topmadrasser med Memory Foam af rigtig mange forskellige producenter og nogle af dem kan endda bryste sig af, at være godkendt af NASA.

Hvilke størrelser kan topmadrasser fås i?

Du kan finde topmadrasser i stort set alle størrelser, hvorfor du med garanti også kan finde frem til en topmadras, der passer til den størrelse af seng du har stående derhjemme (læs mere om sengestørrelser). Det er naturligvis en række størrelser, der er mere gængse end andre, hvilket er følgende størrelser:

  • 90 cm. x 200 cm.
  • 120 cm. x 200 cm.
  • 140 cm. x 200 cm.
  • 180 cm. x 200 cm.

Grunden til, at det netop er disse størrelser, der er de mest gængse er, at det også er disse størrelser, der er mest anvendt i forbindelse med fremstillingen af madrasser og senge.

Det betyder også, at det slet ikke bliver noget problem for dig at finde frem til en topmadras, hvis du blot har købt en ganske almindelig seng, hvilket selvfølgelig er én af de førnævnte størrelser, der kan købes i alle landets butikker og webshops, der har valgt at specialisere sig i at sælge senge og deslige (90 cm. x 200 cm., 120 cm. x 200 cm., 140 cm. x 200 cm. og 180 cm. x 200 cm.)

Video: Sådan vedligeholder du din topmadras

Fra køkken til hjerterum i din nye bolig

Står du overfor en kommende flytning til en ny by på grund af arbejds-, studie- eller familieforhold? Enhver flytning kræver en ny bolig – og dermed et nyt hjem. Hjemmet er en vigtig del af vores identitet, og derfor er det alfa og omega, at du får opbygget nogle gode, trygge og personlige rammer, der afspejler dig som person, og som er behagelige at være i. Ikke mindst køkkenet, der som bekendt er “hjemmets hjerte”.

Netop køkkenet vil vi sætte fokus på i dette indlæg. For hvordan gør du køkkenet til det bankende hjerte i dit nye hjem, hvor såvel du og din partner som hele familien og gæster har lyst til at opholde sig i timevis? Læs med nedenfor, hvor vi giver dig nogle skarpe tips til, hvordan du skaber hjemlige, intime og hyggelige rammer i dit nye køkken.

Find dit nye hjem – og få styr på køkkenets rammer

Før du overhovedet kan tænke på og tale om dit nye køkken som hjerterum, må du selvfølgelig først have styr på din nye bolig. Hvor skal du flytte hen? Det kan være, at du skal rykke rødderne op fra den jyske muld og flytte til Sjælland på jagt efter et nyt hus til hele familien? Eller måske dit studie tager dig og din kæreste til Fyn, og I derfor søger en lejebolig i Middelfart og omegn?

Når først du har fundet ud af, hvor i landet du skal bo, og hvilken type bolig du har i sigte, kan overvejelserne omkring køkkenets rammer begynde at tage form. Har du eksempelvis at gøre med et lille eller stort køkken, et åbent køkkenalrum eller et lukket køkken eller en helt anden type køkkenkonstruktion? Det er disse rammer, der definerer, hvilket personligt køkken du har mulighed for at opbygge og udvikle.

Giv dit nye køkken et skelet – med tilpasset møblement

Når du har fået syn for sagen med hensyn til køkkenets fysiske rammer, er næste step at give køkkenet et skelet i form af møbler. Selvom køkkenet traditionelt set måske ikke forbindes med det helt store møblement, er der nogle centrale overvejelser at gøre i denne sammenhæng. Skal dit køkken have et (spise)bord med dertilhørende stole? Skal der være høje barstole på den anden side af køkkenbordet? Hvilke typer lamper og hvor mange? Skal der indrettes et hyggehjørne med en lille sofa og et sofabord?

Mulighederne er mange, og det gælder om at finde netop dén møbelsammensætning, der matcher dine smagspræferencer og din personlighed.

Gør køkkenet til dit hjerterum – med indretning, udstyr og sjæl

Efter at møblerne er kommet på plads, er det endelig tid til at give køkkenet det sidste “touch” i transformationen fra køkken til hjerterum. Her handler det om at give køkkenet personlighed og sjæl – det vil sige et “hjerte”.

Det gør du for det første ved at få styr på dit personlige køkkenudstyr. Og her taler vi ikke kun udstyr til madlavning, men i den grad også service, stel, termokander og lignende, så du kan invitere dine gæster til hyggelige kaffestunder i dit nye hjem. Du kan finde inspiration til den perfekte termokande i denne termokande test hos Koekkenunivers.dk.

For det andet gælder det om at give køkkenet et dekorativt finish, der afspejler din personlige stilart og smag. Overvej, hvilke farver køkkenet skal have, og om væggene skal pyntes med malerier, plakater eller wallstickers. Dette er med til at sætte dit unikke fingeraftryk på køkkenet, så det bliver dit hjerterum.

Nem opskrift på lækkert grydebrød

Det er utroligt nemt at bage et grydebrød, og du er nærmest garanteret et godt resultat hver eneste gang. Grydebrødet skal – som navnet antyder – bages i en gryde, og det giver det en helt særlig smag og krumme. Kan du godt lide at eksperimentere med bagningen, skal du helt sikkert prøve at bage et grydebrød. Du finder en nem opskrift på grydebrød nedenfor.

Nem opskrift på grydebrød

Du behøver ikke det helt store for at kunne bage et lækkert grydebrød. Tilberedningsmetoden i sig selv er dét, der gør brødet til noget helt særligt. Faktisk kan du i princippet bruge en hvilken som helst opskrift, du måtte kende til, og så blot bage brødet i din gryde. Så skal du kun være opmærksom på at tilpasse bagetiden til den specifikke opskrift, men er du ferm i et køkken, burde det være en smal sag.

Hvis du gerne vil have en opskrift at give dig i kast med, får du én her:

  • 5 dl vand
  • 1 spsk havsalt
  • 125 g grahamsmel
  • 475 g hvedemel
  • En gærkugle på størrelse med en ært

Vil du gerne gøre brødet lidt mere groft (og dermed sundere), kan du bruge mere groft mel, som det passer dig. Du kan også sagtens bytte hvedemelet ud med eksempelvis sigtet speltmel. Så længe du rammer 600 g mel i alt og har en kombination af noget groft og noget lidt finere, får du den gode konsistens og krumme, som du gerne vil have.

Bytter du meget af melet ud med noget andet mel, kan det påvirke bagetiden. Hold derfor særligt godt øje med dit brød under bagningen, så du er sikker på, at det ikke brænder på.

Sådan bager du dit grydebrød

Når du har den rigtige gryde og en god opskrift, er det let som en leg at bage et lækkert grydebrød. Start med at hælde vandet i en stor skål, og rør så gæren ud i vandet. Tilsæt mel og salt, og rør rundt. Du får nu en klistret dej, men det gør ingenting. Dæk dejen til med film, og lad den hæve i 8-12 timer. Du kan både lade den hæve ved stuetemperatur og i køleskab alt efter smag og behag. Har du et spisekammer, er dette også et oplagt sted til hævningen.

Efter de 8-12 timer skal dejen slås op til brød, og derefter skal den efterhæve i et par timer. Inden selve bagningen skal ovnen varmes op til 250 grader. Imens ovnen varmer op, sætter du en ovnfast gryde ind med låg på, så denne også bliver opvarmet. På den måde bliver brødet hurtigere bagt, når det kommer ind i ovnen. Den forvarmede gryde er desuden med til at gøre, at brødet får sin helt perfekte skorpe.

Når ovnen – og gryden – er blevet varm, tager du gryden ud og kommer din dej heri. Kom låget på gryden igen, sæt gryden ind, og bag dit brød i 30 minutter. Tag herefter låget af gryden, og lad dit brød bage videre i yderligere 15 minutter uden låg på ved 225 grader. Nu er dit brød færdigbagt, og det skal blot køle ned på en rist inden servering.

Sådan får du en sundere livsstil

Hvis du ikke er tilfreds med det, du ser i spejlet, er det måske på tide, at du ændrer din livsstil. En livsstilsændring vil helt sikkert ændre det syn, du har på dig selv, til det bedre. Dog er det ikke altid nemt at ændre sin livsstil, og det kræver også en del motivation.

Men hvis du føler, at du har motivationen til at gøre det, vil processen helt sikkert blive meget nemmere. Ofte er det nemlig de små ting, der kan gøre en kæmpe forskel. Derfor behøver du heller ikke nødvendigvis at lave markante ændringer i din hverdag. Hvis du har brug for noget inspiration til, hvordan du nemt kan ændre din livsstil, skal du læse med her. 

Vælg det sunde alternativ

I en travl hverdag kan det være svært at finde tid og overskud til at smutte ned i det lokale fitnesscenter og forbrænde en masse kalorier. Derfor er du sikkert tilbøjelig til at finde på en del undskyldninger for ikke at gøre det. Heldigvis behøver du ikke nødvendigvis at køre dig selv træt på et løbebånd for at integrere mere motion i din hverdag. Derimod skal du måske blot blive bedre til at vælge det sunde alternativ. 

I stedet for at tage bilen på arbejde kan du eventuelt vælge at hoppe på cyklen, hvis afstanden til dit arbejde er til det. Derudover gælder det om at tage trapperne i stedet for elevatoren og måske gå nogle lange ture, når du har brug for frisk luft. På den måde kommer du ikke til at skulle bruge ekstra tid på motion. Dermed vil der heller ikke længere være nogen undskyldninger, og du vil hurtigt komme til at få det bedre med dig selv. 

Omlæg din kost

Vores kostvaner har unægtelig stor indflydelse på vores livsstil. Derfor er det også ofte ens kost, man skal ændre, hvis man vil lave en livsstilsændring. Hvis man bliver ved med at leve usundt, vil det i sidste ende også kunne ses på ens krop og helbred. Det gælder altså om at tænke mere over, hvad du kommer i munden. I den forbindelse kan du også vælge at leve mere bæredygtigt, som netop indebærer, at man skærer ned på alkohol og søde sager. 

Hvis du gerne vil have integreret mere bæredygtighed i din hverdag, kan du med fordel tage et kig hos able. Able er den nye identitet på Frokost.dk, og med navneskiftet tager able en ledende tilgang til en grøn og klimavenlig omstilling i fødevareindustrien. 

Med større fokus på bæredygtighed leverer able sunde frokostordninger til firmaer og med endnu højere kvalitet. Hvis du netop arbejder i et firma, hvor du mener, at I godt kunne integrere mere sundhed og bæredygtighed i hverdagen, er det bare med at tilmelde jer en frokostordning hos able. De leverer frokostordninger til over 600 firmaer i hele landet, og det vil helt sikkert være et godt sted at starte på en sundere og mere bæredygtig livsstil. 

Raw Food – En sund livsstil uden Kød

Raw Food er et omdiskuteret emne, det har været oppe i medierne længe, det kommer som en forlængelse af den nuværende vegetar, samt veganer livsstil.

Der er dog en del forskellige meninger om hvad Raw Food er, og hvorvidt det er sundt.

Hvad er Raw Food

Raw Food er langt mere end blot en form for mad, det er nemlig også en livsstil.

Raw Food er en hel anden måde, at tænke på forberedelse af med set i forskel til hvordan man er vokset op med det.

Der er en række forskellige madprodukter, som du ikke må spise når du støtter Raw Food. Bl.a. må man hverken spise kød, fisk, skaldyr eller lign., men det er også en lang række mejeri produkter du ikke kan spise.

Det er nemlig alle animalske produkter som er forbudt at spise inden for Raw Food. Det er noget som de fleste normalt er vokset op med, at spise til hverdag. Dette er også grunden til, at der er en stor del af folk som går ind for Raw Food, som falder tilbage til deres gamle vaner.

Der er strikse kriterier for Raw Food mad. For at det kan betegnes som Raw Food, derved blive indtaget af en der kun spiser Raw Food, så kræver det at maden ikke er forarbejdet.

Maden skal altså med andre ord, kun spises som det kommer fra naturen. Det må hverken komme ud for varmebehandling samt det skal være uden kemikalier og tilsætningsstoffer.

Er Raw Food Rå-mad?

Raw Food er primært baseret på grøntsager og frugter. Det indebærer at maden du indtager fortsat, er levende. Levende mad betyder, at du spiser den mad som du kan ligge i jorden og vil vokse igen.

Levende mad – ungdomskilden

Selv om Raw Food er en viderebygning på veganeren, så er der en lang række ting de er uenige om.

De er dog begge to enige omkring tanken om, at enzymer er kilden til ungdommens skønhed, samt et længere liv.

Man kalder det levende mad fordi, grøntsagerne og frugten fortsat i udvikling, derfor er produktet meget rig på enzymer. Enzymer er et stof som kroppen selv kan producere. Kroppen får dog et stort boost af enzymer, ved at spise den levende mad.

Raw Food livsstilen mener, at hvis du primært spiser ’død’ mad, hvilket er alt behandlet mad så vil du langsomt slå kroppen ihjel.

Hvad betegnes som levende mad?

Når man skal kigge på hvad der betegnes som levende mad, hvilket derfor kan spises af Raw Food mennesker, så er økologi langt hen ad vejen et nøgle redskab.

Økologisk mad er ikke kun godt for kroppen men mange af deres produkter er også oplagt til Raw Food.

Ifølge Raw Food livsstilen, så må madvarerne hverken opvarmes eller tilberedes med mere end 40-42 grader, det slår nemlig maden ihjel. Hvis du slår maden ihjel, så vil enzymerne dø og du kan ikke modtage det som et tilskud.

Udlandet er på forkant med Raw Food

I Danmark er Raw Food stadig et ret nyt emne, det er lidt en grå zone som ikke er blevet undersøgt nok. Dog kan man hos nogen af vores nabo lande finde hele restauranter som laver Raw Food.

Så hvis man allerede går ind for Raw Food eller gerne vil se det i aktion, så kan man tage en ferie og se det i større skala i udlandet med ItaliaVillas.

Tre ting du bør have i dit køkken

Hvis du netop er flyttet hjemmefra, eller trænger til at rydde op og starte på ny angående køkkenets indhold, er der en række ting, som du med fordel kan overveje at sætte fokus på. Indlæggets nedenstående ting kan alle bruges dagligt i køkkenet, så du kan få glæde af dem hver eneste dag i hjemmet. Læs derfor med herunder og få inspiration til tre ting, som du bør anskaffe til køkkenet derhjemme. 

Det rette service

Venter ungdomsboligen på dig med det lille tekøkken, gælder det selvfølgelig om at få fat på en række gode glas, spisetallerkener, desserttallerkener, osv. I denne forbindelse findes der diverse ”flyt hjemmefra-sæt”, bl.a. i IKEA, som henvender sig til unge, der ikke har en eneste ting klar til køkkenet. 

Hvis du ligeledes på nuværende tidspunkt har et stel, som har set bedre dage grundet flere årtiers brug, kan du gå på udkig i diverse forretninger såsom Imerco eller Kop & Kande, som mange gange har rigtig gode tilbud på flot service. Vælg gerne et service, som du synes er flot nok at anvende, når gæsterne kommer, men som stadigvæk kan bruges i dagligdagen. På denne måde sparer du penge ved købet af blot ét sæt, og du får rent faktisk brugt stellet i stedet for at have det stående i et vitrineskab. 

En god gryde og pande

Gode gryder og pander er alfa og omega, når madlavningen skal foregå i køkkenet. Her er der igen stor forskel på, om du bor alene i en studiebolig, eller om familiekøkkenet trænger til nyt stål. Er der tale om en ungdomsbolig med et lille køkken, gælder det om at få fat på en enkelt stor samt lille gryde og pande. 

Hermed har du en fin gryde og pande til dagligdagen, hvor du kun har behov for at lave enkeltportioner, imens du ligeledes kan byde vennerne på middag i weekenderne takket være de gode, store pander. Bor du sammen med hele familien, og har I et stort samtalekøkken, skal du endelig udnytte den dejlige plads og investere i en række kvalitetspander og –gryder – hvis du altså ved, at du kommer til at bruge dem. Anskaf dig for eksempel en god wokpande, hvis hele familien elsker dine lækre wokretter, eller få fat på en kæmpe gryde til efterårets hyggelige suppeaftener. 

Sunde madvarer

Intet køkken uden et væld af sunde råvarer i køleskabet. Uanset om du bor alene eller sammen med en flok andre familiemedlemmer, vil sunde råvarer i form af indbydende grøntsager og smagfulde frugter stille sulten, når snacklysten for alvor står på. Måske ønsker du at stoppe med at snacke på chokoladebarer og andre usunde lækkerier. 

Her er det en kæmpe fordel at tage de sunde ting ud af køkkenet og gemme det væk i et skab i forgangen eller hele ude i skuret, så du på denne måde skaber plads til de sunde madvarer i stedet. Fyld køleskabet op med spændende grøntsager, eventuelt afhængigt af årstiden, så du udnytter de mange fine råvarer og kan diske op med lækre måltider på dit flotte nye service.