Dit hår og dine negle afspejler dine madvaner
Der er ingen tvivl om, at hvordan du vælger at spise påvirker dit hår og dine negle i høj grad. Synes du derfor, at dit hår og dine negle ser kedelige og slidte ud, kan du begynde at overveje at ændre dine madvaner. Hvis du ønsker stærke negle og sundt hår, kræver det nemlig, at du indtager de rette madvarer og undgår alt det, der er dårligt for din krop. Men hvilke madvaner er så de rigtige i forbindelse med dette? Det kan du blive meget klogere på her i artiklen, hvor du vil blive introduceret for en række tips til at opnå sundere negle og hår.
Hold dit blodsukkerniveau stabilt
Oplever du eksempelvis, at du taber dit hår, kan det blandt andet skyldes, at du mangler nogle vigtige næringsstoffer, hvorfor det er afgørende, at du begynder at overveje dine madvaner. Det kan være, at du finder ud af, at du drikker alt for meget alkohol, at du får for meget sukker, eller at du mangler de fedtstoffer, vitaminer eller mineraler, som kroppen virkelig har behov for. Læs om de vigtige vitaminer til håret her. I den forbindelse er det vigtigt, at du blandt andet sørger for at holde dit blodsukkerniveau stabilt, og her kan du med fordel spise lavglykæmiske fødevarer.
Indtag tilstrækkeligt af de vigtige fedtsyrer
Det er ydermere vigtigt, at du får nok essentielle fedtsyrer såsom omega-3-fedtsyrer. Det kan du for eksempel få ved at indtage fiskeolie eller hørfrø. Herudover skal du også have de vigtige mineraler såsom zink, jern, magnesium og silicium. Hvis du mangler disse vigtige mineraler, er det noget, der går ud over især dine negle og din hud. Det er derfor vigtigt, at du formår at inkorporere disse mineraler i dine madvaner.
Sådan kan du få mere B-vitamin i din kost
Det er endvidere afgørende, at du ikke mangler B-vitaminer, og det gælder især folsyre, inositol, biotin og B6. Hvis du mangler disse, vil det nemlig påvirke dine negles og dit hårs tilstand. Er du i tvivl om, hvad der er godt at indtage i forbindelse med dette, kan du med fordel begynde at spise flere ærter, majs, bønnespirer, grønkål, nødder, brune ris og champignon. Herudover er tang og mørkegrønne salater rigtig godt for dig, hvis du mangler B-vitaminer. Kvinder, der oplever, at de mangler B-vitamin, er ofte dem, der ryger meget og drikker meget kaffe.
Start hver dag med et glas friskpresset juice
Hvis du vil have fyldigere hår eller sundere negle, er det desuden en rigtig god idé at starte hver dag med et glas friskpresset juice med forskellige kålsorter og masser af bladgrønt. Hvis man gerne vil pleje sit hår, handler det nemlig om, at man primært sørger for at pleje det indefra. Det kan du eksempelvis gøre på denne måde. Du vil muligvis ikke i starten synes, at en juice med kål og bladgrønt smager særligt godt, men det er her vigtigt, at du ikke begynder at tilsætte en hel masse sukker. Prøv i stedet at give det en chance, da det kræver et par gange, før man vil kunne lide det.