Sunde opskrifter – variation i måltiderne gør kosten sund
Der er i dag et kæmpe fokus på sundhed i vores samfund, både hvad angår kost, motion og generel livsstil. I forhold til at holde sin kost sund, er der heldigvis en del gode og forholdsvis simple råd, man kan følge, for bedst muligt at få den mad, der er bedst for dig og din krop.
Sund kost generelt
Der findes nogle officielle anbefalinger og vejledninger, der er lavet med henblik på at få os danskere til at spise sundt i hverdagen.
De fleste af os kender til kostpyramiden, som vi helt fra folkeskoletiden har har fået implementeret i vores hoveder, så vi allerede fra barnsben vidste, hvor vigtigt det var med sunde kostvaner.
Netop kostpyramiden har dog stort fokus på, ikke blot hvad vi spiser, men i hvor stort et omfang vi spiser det. Her er det altså den varierede kost, der er i fokus.
Selvom vi har fået at vide, at det er sundere at spise gulerødder, end at spise hvidt brød, bliver du altså ikke den sundeste udgave af dig selv, ved kun at spise gulerødder. Kostpyramiden rådgiver dig dermed til at få væsentligt flere grøntsager, end hvidt brød og røde bøffer, men dette betyder ikke, at brødet og bøfferne skal udelades.
Det tager ikke lang tid at sætte sig ind i kostpyramidens grundessens, og man kan derfor nemt følge rådene fra kostpyramiden, når man står hjemme i køkkenet, og skal bikse aftensmaden sammen.
Sundt er nemt
Desværre har mange mennesker tendens til at tænke, at den sunde løsning ofte er en del mere tidskrævende, end den mindre sunde løsning. Mange kan have tilbøjelighed til at tænke, at det er langt nemmere at smide nogle pommes fritter i ovnen eller bestille en pizza, end at skulle lave sund mad fra bunden.
Sådan er det langt fra. Sund og varieret mad kan være mindst lige så hurtig, spændende og nem at lave, som de usunde retter. Når først man har et nogenlunde overblik over, hvor meget og hvor lidt man bør få af de forskellige råvarer, er den sunde mad lige til at gå i gang med.
Har du svært ved at finde på idéer til de sunde alternativer? Så er hjælpen kommet
Hvis man har svært ved at finde på gode og sunde retter, som ikke tager flere timer at lave, så er der heldigvis masser af hjælp at hente, så du nemt kommer i gang med at få smidt de sunde retter ind i din hverdag.
Inspiration kan du blandt andet få fra familiefaren Alexander, der kører sin helt egen madblog Romanovich. Her deler han ud af alverdens retter, han selv bikser sammen i hverdagen.
Hvad end du ønsker at kaste dig ud i de friske sommersalater, eller vil prøve kræfter med de sunde udgaver af mere traditionelle danske retter, så har han masser af sunde opskrifter at dele ud af, som ikke er svære eller tidkrævende at lave på en almindelig hverdag.
I forhold til variation i sine madvaner, kommer han også med nogle gode alternativer til, hvordan man kan ændre lidt på de traditionelle retter, så middagsmaden varierer fra dag til dag.
Tag blandt andet et kig på hans lakselasagne, hvis du vil sørge for at få de anbefalede to gange fisk om ugen, uden blot at ty til dåsemakrellen eller tunen.
Eller prøv hans opskrift på sunde boller i karry, der er tilsat lidt ekstra grøntsager, for nemt at få den rette mængde grøntsager indenbords i løbet af en dag.
Opdag nye og alternative retter
Er du allerede vant til det traditionelle køkken, og er ved at have fået nok af det? Eller er I måske kørt fast i de samme syv retter på hjemmefronten, fordi det er dem man lige kan huske i hovedet, når man står nede i supermarkedet og skal handle ind?
Så er der heldigvis også gode tips og tricks til dig, der kunne tænke dig at få nogle nye og lidt mere utraditionelle smagsoplevelser med ind i køkkenet, uden det behøver at være hverken dyrt eller tidskrævende.
Hos Arla er de begyndt at specialisere sig i langt mere end mejeriprodukter. På Arlas hjemmeside finder du et væld af forskellige sunde opskrifter, der måske ikke ligner dem, du plejer at have med at gøre.
Hvad end du er til eksotiske grøntsagssupper eller pastaretter med spændende krydderier, er det til at finde på deres hjemmeside.
Ved hver af deres opskrifter angiver de den estimerede tid, det vil tage at bikse retten sammen. Ud fra dette kan du altså vurdere, hvor meget tid du lige føler, du har til at stå i køkkenet den pågældende dag. Mange af retterne tager blot 30 minutter at lave, og er derfor optimale i den travle børnefamilie.
Få børnene med i køkkenet allerede fra starten
Som nævnt er der mange af os, der nedprioriterer at afprøve nye, varierede og sunde retter i hverdagen, da vi tror, det tager lidt ekstra tid.
Som ofte bunder det i, at vi ikke er oplyste nok om, hvor nemt det er med de sunde alternativer. Måske er du selv vokset op med stegt flæsk med persillesovs eller udkogte grøntsager og krebinetter i din barndom, og er derfor ikke flasket op med, hvor let det kan være at lave sunde alternativer til aftensmad.