5 gaver til den sundhedsbevidste

Det kan i forvejen være svært at finde gaver til en modtager, der ikke ønsker sig noget. Nemmere bliver det i øvrigt heller ikke af, at vedkommende er meget sundhedsbevidst eller dyrker meget sport.

En klassisk gave, når man ikke ved man skal give, er nemlig som regel enten spiselig eller består af et gavekort til en brunch eller god middag ude i byen. Begge dele naturligvis noget alle kan nyde – men for mange mennesker involverer det også ekstra kalorier og fødevarer, der ikke er så nemme at få til at harmonere med et fast kostprogram eller en træningsplan.

Vil du i stedet gerne skræddersy din gave til, hvem modtageren er, får du her 5 gode gaveforslag til sunde gaver. Fælles for dem alle er, at de både understøtter den gode livsstil gavemodtageren har valgt og viser du har tænkt over gaven.

Den praktiske gave

Rigtig mange mennesker har løb som deres foretrukne motionsform. Det er nemt at planlægge i en ellers travl hverdag, let at komme i gang med rent praktisk og en relativt billig motionsform. Løbet kan dog sagtens opgraderes med en række spændende og praktiske gadgets.

De fleste løbere har sikkert allerede et pulsur, men selv det bedste af slagsen trænger til en opgradering på et tidspunkt. Enten til en bedre model eller den nyeste udgave af eksempelvis et Garmin Vivofit.

En anden populær gave til den sundhedsbevidste sportsudøver er en såkaldt Setio. Det er en løbepod med en tilhørende app, som ikke blot tracker løberens aktivitet, men også guider vedkommende til et bedre løb. Det forebygger skader, optimerer energiforbruget og fungerer dermed som en slags interaktiv løbetræner.

Er det i stedet en anden sportsgren, der fylder i fritiden, findes der også masser af udstyr til alt fra cykling og fitness til svømning og fodbold. Du kan altid spørge i din lokale sportsbutik, hvilke gadgets og hvilket udstyr der hitter lige for tiden.

Er gavemodtageren i stedet mere optaget af kostomlægning, findes der masser af bøger om de mange forskellige kostretninger, som både er værd at modtage og efterfølgende læse.

Den hurtige gave

Hvis du er sent ude, er det nærliggende at svinge et smut forbi tankstationen eller supermarkedet for at finde en hurtig gave. Det kan dog være svært at finde gaver, der både passer til modtageren og understøtter en sund livsstil, når tiden er knap.

Der findes dog flere steder online, hvor du med få klik kan skaffe et gavekort, printe det ud derhjemme og forære det til modtageren i løbet af få minutter. Du finder forslag til denne type gave, samt mange andre gode idéer til last minute gaver, på Gaveinspiration.dk.

Den udfordrende gave

Har du og den heldige modtager af din gave en træningsform tilfælles, kan du arrangere en træningstur til et andet område af landet, end det I plejer at træne i.

Måske er der en egn, I begge har talt om at udforske, men ikke har mulighed for at nå på én dag? Her kan du med fordel kombinere turen med en overnatning, så I sammen ender med et mindre træningsophold med masser af oplevelser.

Vil du gerne kaste modtageren ud i noget nyt, findes der også masser af alternative og udfordrende aktiviteter rundt omkring i Danmark. Fra prøvedyk og klatreparker til rappelling og indendørs skiløb.

Den spændende gave

Det er altid rart med et skud motivation og her er især foredrag med kendte sportsatleter, kosteksperter og træningspersonligheder oplagte som sunde gaver.

Der findes masser af foredrag rettet mod de sundhedsbevidste og fælles for dem alle er, at de kan være både inspirerende, motiverende og underholdende at deltage i.

Tjek de lokale spillesteder for planlagte arrangementer eller undersøg mulighederne hos de forskellige arrangører af foredrag. Der er masser af chancer for at høre eksempelvis Preben Elkjær, Chris McDonald eller Morten ”Everest” Jensen fortælle og berette om deres oplevelser og erfaringer: Med alt fra livet som professionel sportsudøver til farlig ekstremsport.

Den spiselige sunde gave

De fleste spiselige gaver ender med at høre til i den knapt så ernæringsmæssigt fordelagtige ende af snackskalaen. Først og fremmest fordi vi er vokset op med, at en æske chokolade eller en flaske vin er en passende værtindegave eller naturlig at tage med under armen til en indflytterfest eller lignende.

For den sundhedsbevidste modtager, som måske ikke engang spiser chokolade eller drikker alkohol, er det derfor bedre med sundere alternativer.

Heldigvis er de sunde gaver nemme at finde. Du kan for eksempel lave en lille gavekurv med lækre proteinsnacks – eller skifte chokoladen ud med gourmetkrydderier til madlavningen fra eksempelvis Nicolas Vahé.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *