Lej en bil og udforsk det eksotiske madunivers i Spanien

De seneste år er det blevet særdeles populært at tage på kulinariske rejse, hvor maden man spiser og oplever er den primære årsag til rejsen man har begivet sig ud på. Især er det spanske køkken trendy og moderne at opleve, og mange mennesker rejser årligt til større såvel som mindre spanske byer for at få den gode smagsoplevelse.

Her får du en guide til, hvordan du med en lejet bil kan køre Spanien tynd for gode spise-oplevelser.

Start din rejse i San Sebastian

Spanien har et utal af Michelin-restauranter, som både er at finde i de store byer såsom Barcelona og Madrid, men de unikke og luksuriøse spisesteder kan også findes i mellemstore byer såsom San Sebastian i Baskerlandet.

Når du skal planlægge din bilferie i Spanien med fokus på de unikke madoplevelser, så behøver du faktisk ikke starte i de store og travle byer. Du kan med fordel flyve til mindre lufthavne såsom Bilbao eller Pamplona, og hente din lejebil her inden din rejse begynder.

Du kan med fordel booke din bil inden du tager afsted, så du undgå unødig stress forbundet med at vælge den rigtige størrelse, prisklasse og forsikring. Du kan finde inspiration til billeje i Spanien her.

Gå efter afsidesliggende spisesteder

Spanien har et bredt udvalg af anderledes og eksperimenterende spisesteder, og du behøver ikke nødvendigvis at gå efter de mest besøgte restauranter i byen.

Har du valgt selv at køre rundt mellem spisestederne, så oplev madoplevelser med billeje, som du måske ikke kan gøre uden din egen bil.

Som regel når man rejser på storbyferie, så er man låst fast af den offentlige transport, og det kan være svært at besøge en eftertragtet bistro, vingård eller konditor som ligger udenfor den by man besøger.

Har man lejet en bil, så kan man kigge efter de afsidesliggende madoplevelser, som man måske aldrig ville have oplevet ellers.

En blanding af spansk og fusion

Drømmer man om en kulinarisk oplevelse i Spanien, så forestiller man sig måske flotte tapasanretninger, en farvestrålende paella eller måske en ostesmagning hvor manchegoen er kronen på værket. Spanien har mange vidunderlige retter og råvarer at byde på, og det kan være en oplevelse i sig selv at smage hver egnsret i de byer eller regioner man besøger.

Spanien er et stort land og hvad der er en specialitet at spise i Alicante, er ikke nødvendigvis en populær ret i Salamanca. Også den velkendte tapas kan variere fra region til region, og mens fisk er hyppigt brugt i kystområder, så er det måske skinken der er mere populær i byer længere inde i landet.

Dertil skal det tilføjes at Spanien også har meget mere at byde på end de traditionelle retter og råvarer, og der findes en lang række moderne restauranter, hvor man har udfordret de traditionelle opskrifter.

Fusionskøkkener findes overalt, og mens nogle måske ikke formår at bringe noget nyt og innovativt på bordet, så er der andre der rent faktisk opnår stor anerkendelse for deres eksperimenterende facon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *