5 gode grunde til, at du skal spise morgenmad

Føler du af og til, at du ikke helt har energi nok til alle dagens gøremål? Måske har det noget at gøre med kombinationen af protein, fedt og kulhydrater i din kost.

Oplever du af og til, at du løber tør for energi tidligere på dagen end andre dage? Det er ikke altid til at sige, hvorfor vi lige pludselig løber tør for energi. Ofte har det dog noget at gøre med den mad du har indtaget – eller manglen på samme.

1. Start altid dagen med en sund og nærende morgenmad

Morgenmaden er dagens vigtigste måltid, da den spiller en vigtig rolle i din krops “genrejsning” efter en nats søvn. Efter en lang nats søvn er har din brug for næringsstoffer, da den både er lav på energi, protein, vitaminer og mineraler.

Der er efterhånden gået sport i at være mest kreativ, når det kommer til morgenmaden. Der findes et utal af fristelser, og selvom at du sikkert tænker, at de sikkert alle sammen er fulde af sukker, kan du godt tro om.

Skyr tog Danmark med storm tilbage i 2014 og senest kom kom chiagrød på alles læber.

En morgenmad som overnight oats er også blevet meget populær, da den passer rigtig godt til især de personer med et lidt stramt morgenprogram. Forretningsmennesker og børnefamilier har i hvert fald meldt en stor tilfredsstillelse ved at gøre morgenmaden spiseklar aftenen før.

2. Stor tendens til overvægt ved at droppe morgenmaden

Vi har ikke kunnet finde nogen undersøgelse som kunne konkludere, at der en direkte sammenhæng mellem at folk der springer morgenmaden over er overvægtige. Dog viser en række undersøgelser, at folk der ikke spiser morgenmad, er mere tilbøjelige til at smugspise mellem de større måltider.

Det er her, det først bliver rigtig farligt. Vi kender alle dén trang til et eller andet lækkert, når sulten først begynder at snige sig ind på en.

3. Fordel dit indtag af protein ud over hele dagen

Der findes et simpelt regnestykke til at beregne, hvor meget protein du skal indtage om dagen.

Din vægt x 2 = x gram protein du bør indtage dagligt

Eksempel: Vejer du 80 kg., ganger du 80 med 2, hvilket giver 160. For at din krop har den mængde protein som den skal bruge for at kunne opretholde muskelmassen og regenerere sig selv, skal du sørge for at indtage 160 gram protein om dagen.

4. Morgenmad er godt for dit blodsukker og kolesteroltal

En række undersøgelser har vist, at du ved at spise morgenmad, opnår et mere stabilt blodsukker og kolesteroltal. Studierne antyder også, at folk der spiser morgenmad, er mindre udsatte for at blive diagnosticeret med kroniske sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme.

5. At skippe morgenmaden er ikke den hurtige vej til vægttab

Dette er en af de helt store grunde til, at rigtig mange vælger at springe morgenmaden over. Mange tror, at man ved at sulte sig selv i starten af dagen, opnår et vægttab over tid.

Benyt denne BMI beregner til at beregne hvor du ligger henne på vægtskalaen ift. undervægt, ligevægt og overvægt.

Der findes ingen evidens for, at du taber dig ved at sulte dig selv om morgenen.

Du taber dig ved at være i kalorieunderskud fordelt ud på hele dagen. Hvis du eksempelvis har et ligevægtsindtag, der lyder på, at du skal indtage 2100 kalorier om dagen for at være i ligevægt, så skal du indtage færre kalorier end 2100 for at tabe dig.

Du har sikkert hørt trænede personer fortælle, at de spiser burgere af og til – også selvom at de faktisk har en ret stram kostplan. Hvad de ikke nævner, er at de faktisk ikke spiser meget andet end den ene burger i løbet af dagen.

Der er omkring 300 kalorier i en cheeseburger fra den gyldne måge – efter lidt hovedregning, har vi regnet os frem til, at vi faktisk må spise 6 cheeseburgere dagligt, hvis vi ikke indtager andet end vand til.

Så selvom at du kan finde på at tilføje lidt sukker til dine havregryn om morgenen, så skal du slet ikke være bange for, at de kalorier sætter sig direkte på sidebenene. I sidste ende handler det alt i alt om, hvor mange kalorier du indtager i løbet af hele dagen.

Spis hvad du har lyst til – men med måde

Hvis du først er begyndt at gå meget op i hvor mange kalorier du indtager om dagen, vil du også hurtigt opdage, at der er rigtig mange madprodukter, du rent faktisk godt må spise. Bacon og smør er noget af det første vi tænker på, når vi tænker på nogle super lækre madvarer, som oftest kædes sammen med usundt mad.

Du vil dog med stor sandsynlighed blive overrasket, hvis du vidste hvor mange mennesker, med et stort fokus på kalorier, der tilsætter både bacon og smør i deres madlavning.

Vi håber, at du har fået noget ud af vores råd – mon ikke du i skal se at få sat noget overnight oats over til i morgen?