Køkken med emhætte

Guide til at vælge den perfekte emhætte

En god emhætte eller et emfang er uundværligt i et køkken, da de fjerner mados og damp fra madlavningen og reducerer risikoen for fugtskader og mug. Men med så mange valgmuligheder på markedet, kan det være svært at vælge den rigtige emhætte eller emfang til dit køkken.

Når du skal vælge mellem en emhætte og et emfang, skal du overveje køkkenets indretning og din personlige stil. Traditionelle emhætter er gode til at hænge over komfuret, mens moderne emhætter kan monteres i bordpladen eller hænges i loftet som et emfang.

Emfanget er også en populær mulighed, der kan bruges til at forbedre køkkenets design og samtidig har en kraftigere sugeevne og mindre støj.

Når du skal vælge mellem forskellige emhætter og emfang, er der flere faktorer, du skal overveje:

  • Du skal i første omgang tage stilling til placeringen af din kommende emhætte eller emfang. Skal den hænge over komfuret, på væggen, eller skal den indbygges i køkkenbordet?
  • Sugekapaciteten eller sugestyrken på emhætten eller emfanget er også vigtig at overveje. Sugestyrken er sigende for, hvor meget luft udstyret kan suge ud af køkkenet i timen.
  • Lydniveauet er også en vigtig faktor, da emhætter og emfang stadig kan være støjende, mens du laver mad. Moderne emhætter har dog støjsvage motorer og lydniveauet er ofte på niveau med en almindelig samtale.
  • Belysningen over komfuret er også vigtig for at give et klart og hvidt lys, så du nemmere kan holde øje med maden, mens du laver den.
  • Endelig skal du også overveje emhættens energiklasse for at finde en emhætte eller emfang med et lavt elforbrug. Emfang og emhætter findes i forskellige bredder og materialer, og du kan vælge en timerfunktion til eftersug for at fjerne den sidste mados efter madlavningen.

Thermex emhætter

Thermex er en dansk producent af emhætter og emfang af høj kvalitet og flot design. Deres fokus ligger primært på at lave effektive og energieffektive emhætter i forskellige varianter, herunder væghængte, frithængende, indsats- og udtræksemhætter, loftemfang, bordemfang og centralventilation.

En bordemhætte er en særligt diskret emhætte, der er indbygget i bordpladen eller kogezonen og dermed ikke fylder i køkkenet. Dette giver en elegant og minimalistisk løsning, samtidig med at det effektivt fjerner fedt og lugt fra madlavningen.

En Thermex emhætte kan hjælpe med at reducere mængden af fedt og lugt i køkkenet, da den fanger fedtpartiklerne og forhindrer dem i at sprede sig til andre overflader. Dette gør rengøringen af køkkenet nemmere og mindre tidskrævende. Thermex emhætter har ofte et metal fedtfilter, der kan renses ca. en gang om måneden, afhængigt af hvor meget man bruger den.

Lydniveauet er også en vigtig faktor, når man vælger Thermex emhætter i bedste kvalitet. Generelt er lyden på de laveste trin stille og behagelig, svarende til en hvisken. Når man laver mad, kan man øge effektiviteten og dermed også lydniveauet, men dette er normalt kun nødvendigt i kort tid ad gangen.

Thermex emhætter er også energieffektive og har ofte indbyggede brandsikrings-moduler for ekstra sikkerhed. Der er et bredt udvalg af modeller at vælge imellem, så man kan finde en emhætte, der passer til ens køkken og behov.

Stort udvalg af emhætter og emfang hos Hvidevareshoppen.dk

Hvidevareshoppen.dk har et stort udvalg af emhætter og emfang i forskellige designs og størrelser, der passer til forskellige køkkener og behov.

Når du bestiller hos Hvidevareshoppen.dk, kan du være sikker på at få en seriøs betjening og service (se anmeldelser) samt fragtfri levering til din adresse. Besøg forhandleren og find den perfekte emhætte eller emfang til dit køkken i dag.

Tandlæger i Hillerød

Tandlæger i Hillerød behandler syreskader på tænder

De velrenommerede tandlæger i Hillerød udfører naturligvis en verden af forskellige tandbehandlinger. De modtager bl.a. mange patienter med mere eller mindre alvorlige syreskader på tænderne.

I denne artikel vil vi fortælle dig en masse om, hvorfor syreskader opstår, hvordan de kan forebygges og meget andet.

Hvad vil det sige at have syreskader på tænderne?

Som udgangspunkt vil du ikke være i tvivl om, hvorvidt du har syreskader på tænderne eller ej. Det er nemlig ret tydeligt og noget, man kan se med det blotte øje. Det kræver dog selvfølgelig, at man holder godt øje med sine tænder og tændernes sundhed.

Syren fra visse mad- og drikkevarer vil kunne få en del af tandsubstansen til at ætse. Dette vil ikke kun kunne skade tændernes emalje, men i værste fald også tandbenet. Ved hurtig behandling er det muligt at begrænse skaderne.

Er dine tænder enten blevet meget blanke og glatte eller måske matte, så er det sandsynligt, at du har pådraget dig nogle syreskader. Du kan evt. søge på syreskader tænder via Google Billeder, hvis du gerne vil vide, hvordan syreskader på tænderne kan se ud.

Godt Smil i Hillerød kan i øvrigt byde ind med deres ekspertise, hvis du mistænker, at dine tænder er blevet syreskadet. Godt Smil tandlægerne i Hillerød har mange års erfaring med både forebyggelse og behandling af dette tandproblem. Tøv derfor ikke med at kontakte dem.

Hvorfor har jeg fået syreskader på tænderne?

Vi har selvfølgelig ikke mulighed for at give dig et nøjagtigt svar på, hvorfor netop du har fået syreskader på tænderne. Vi kan til gengæld komme med nogle kvalificerede bud på, hvorfor syreskaderne er opstået. Når du kender til de mulige årsager, så vil du lettere kunne forebygge sådanne skader i fremtiden.

Herunder kommer vi med nogle bud på, hvorfor skaderne er opstået:

  • Syrligt mad og drikke – Din kost kan meget vel være årsagen til netop dine syreskader på tænderne. Det er i hvert fald meget sandsynligt, hvis du hyppigt spiser syrlige frugter såsom citron, appelsin og andre citrusfrugter. Derudover findes der rigtig mange drikkevarer med et højt indhold af syre. Det gælder bl.a. sodavand og juice. Det er disse mad- og drikkevarer, du skal forsøge at holde dig fra, hvis du vil forebygge syreskader.
  • Spiseforstyrrelser – Lider du af en spiseforstyrrelse, der gør, at du tit kaster op, så kan det også være en del af forklaringen. Opkast slider nemlig på tænderne.
  • Arbejde med kemikalier – Varetager du et arbejde, hvor du håndterer kemikalier eller enzymer, som bliver indåndet, så skal du være opmærksom på, at det kan give syreskader.

Tandlægerne i Hillerød behandler andet end syreskader

Selvom syreskader er omdrejningspunktet for denne artikel, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at de lokale tandlæger behandler andre ting end syreskader. Hos din foretrukne tandlæge i Hillerød vil du sandsynligvis også kunne få behandlet paradentose og huller i tænderne, ligesom der kan vælges mellem mange forskellige tandimplantater, hvis dette bliver aktuelt. Vi oplever desuden, at mange af byens tandlæger er vant til at behandle patienter med tandlægeskræk. Sidstnævnte er en stor fordel, hvis du ikke føler dig tryg ved at gå til tandlæge.

Kvinde laver mad

Her er de bedste olier til madlavning

I et køkken må man aldrig gå ned på hverken olie eller krydderier.

I dag skal vi tale om førstnævnte – nemlig olie. Der findes, som du måske er klar over, en hel verden af forskellige olier til madlavning. Derfor er der ikke noget at sige til, at du har svært ved at finde den helt rigtige olie. Heldigvis behøves den ene mulighed ikke at udelukke den anden. Vi oplever, at nogle olier fungerer bedst til stegning, mens andre egner sig bedst til at komme i salaten eller på brødet.

Er du også ved at fare vild i den store olieverden? Så bare rolig; vi skal nok hjælpe dig med at finde de helt rigtige olier til din madlavning. Vi vil bl.a. kigge nærmere på olivenolie og argan olie i dette blogindlæg.

Hvorfor bruger vi olie til madlavning?

Først og fremmest vil vi lige besvare et rigtig godt spørgsmål, som vi har hørt mange danskere stille gennem år.

Spørger du os, så er det stort set umuligt at undvære madlavningsolie i køkkenet, medmindre man tyr til frysemad og takeaway hver dag. Madlavningsolie kan i hvert fald hjælpe dig med at fremtrylle både mere kulinariske og spændende retter.

Du skal bruge madlavningsolie af følgende grunde:

  • Olien reducerer risikoen for, at maden brænder på
  • Olien kan give maden en lækker nuance (f.eks. bagværk)
  • Olien kan give smag til retten
  • Olien kan på andre måder give maden kant

Opsummeret er der mange gode grunde til at bruge madlavningsolie, så vi kan slet ikke se, hvorfor eller hvordan man skulle kunne undvære dette.

Danskernes foretrukne olier i køkkenet

Nu er vi langt om længe kommet til det spændende punkt. Det skal nemlig handle om, hvilke olier vi danskere bruger i køkkenet. Det vil sandsynligvis overraske dig, hvilke olier andre bruger til deres madlavning. Samtidig kan det være en god inspirationskilde, så bliv da på siden lidt endnu.

1) Olivenolie

Er det overhovedet muligt at diskutere madlavningsolie uden at komme ind på olivenolie? Det tror vi ikke.

Olivenolie er rig på hjertevenlige fedtsyrer, hvilket i sig selv burde være grund nok til at investere i olien. Foruden et højt indhold af sunde fedtsyrer, så byder olien også på et højt indhold af antioxidanter, som har en meget positiv indvirkning på vores immunforsvar. Derudover siges det, at olien påvirker appetitreguleringen positivt.

Olivenoliens smag er til gengæld noget, der deler vandene. Især eftersmagen kan være en anelse skarp og vil derfor ikke nødvendigvis behage alle.

Olivenolie kan bl.a. bruges til let stegning, men egner sig endnu bedre til en god dressing, tomatsalat eller for den sags skyld madbrød. Sjældent har vi oplevet så mange egenskaber i én olie, hvorfor det bestemt er en olie, du bør rive ned fra hylden, næste gang du besøger det lokale supermarked.

2) Rapsolie

Rapsolie er ligeledes en af de madlavningsolier, som du bare er nødt til at give en chance.

Argumenterne for at købe og bruge rapsolie er mange. Vi kan bl.a. læse os frem til, at olien er godt for både hjernen og kredsløbet. Olien har bl.a. et højt indhold af omega 3 fedtsyrer og enkeltumættede fedtsyrer, som gavner menneskets ve og vel på mange parametre. Rapsolie kan bl.a. være med til at sænke inflammation i kroppen.

Men hvad med rapsoliens smag? Er den lige så god som oliens egenskaber? Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at rapsolie smagsmæssigt er en meget neutral olie. Olien har en lidt nøddeagtig smag, som vil falde i de flestes smag. Vi kan bl.a. anbefale at bruge rapsolie til salater og bagværk, ligesom olien sagtens kan bruges til stegning ved lav varme.

3) Argan olie

En sidste nævneværdig madlavningsolie er selvfølgelig den berømte og populære argan olie.

For mange år siden, da vi danskere begyndte at tage olien til os, så forestillede vi os, at det bare var en midlertidig trend. Mange år senere er vi dog stadig meget begejstrede for argan olien og dens mange brugsmuligheder. Du kan købe argan olie via linket, hvis du drømmer om at pifte din madlavning lidt op.

Først og fremmest skal vi huske at sige, at argan olie som udgangspunkt ikke kan bruges til stegning. Forskning viser nemlig, at olien mister sine naturlige og gavnlige næringsstoffer, hvis den bliver udsat for høj varme. Derfor er det ikke denne olie, du skal finde frem, når der skal steges kød eller grøntsager på panden.

Argan olie er uden tvivl bedst i sin naturlige form, hvor man kan se frem til at nyde den nøddeagtige smag. Du kan f.eks. hælde argan olien over en god salat, bruge den som dyppelse til brødet eller noget helt tredje.

Køkken

Vild med at bage kage? Her kan du finde inspiration til dit bagværk

Hvad end du drømmer om at gøre karriere som bager eller konditor, eller om du bare nyder at bage kage i din fritid, så har du brug for noget inspiration. Spørgsmålet er så bare, hvor du skal finde den nødvendige inspiration? Vi har op til flere gode bud, som vi gerne vil præsentere dig for. Måske nævner vi en mulighed eller to, som du ikke havde skænket en tanke, så læs da videre.

Bagebøger

Det er muligt, at vi ikke køber lige så mange bøger som i gamle dage, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at bagebøger er spækket med inspiration.

Som med alle andre bøger, så er det selvfølgelig ikke alle bagebøger, der er lige gode. Vi har gennemsøgt bogmarkedet og har fundet frem til en håndfuld bøger, som du næsten ikke kan undvære.

Nogle af vores foretrukne bagebøger er nævnt herunder:

  • Brødbogen
  • Baking moments
  • Brød & kager
  • Helt uden gluten
  • Børnenes bagebog (hvis dine børn også vil være med)
  • Lagkagebogen

Fælles for ovennævnte bøger er, at de er proppet med opskrifter, tips, tricks og teknikker. Du kan f.eks. finde en formidabel opskrift på proteinpandekager, hvis du drømmer om at lave sunde pandekager til dig selv og familien. Du kan f.eks. give dig i kast med proteinpandekager med banan – det plejer at hitte hos de fleste.

Online opskriftssamlinger

Er du moderne anlagt, og er du vant til at hente inspiration online, så skal du kaste dig over nogle af de mange online opskriftssamlinger, der findes derude.

9 ud af 10 af tjenesterne er helt gratis at anvende, så hvis du kan leve med at blive præsenteret for en reklame eller to, så kan du finde opskrifter på lækre kager uden at betale en krone.

Blandt de mest populære sider finder man bl.a. mynordicrecipes.com, der er spækket med madopskrifter, herunder bageopskrifter, fra det nordiske køkken.

Skal du f.eks. lave proteinpandekager, så bliver du ikke kun præsenteret for, hvilke ingredienser du skal bruge. Du kan også læse alt om processen, det forventede tidsforbrug og ikke mindst sværhedsgraden. Derudover får du et indblik i, hvad andre bageentusiaster har sagt om den givne opskrift.

Youtube

Youtube er også en fremragende inspirationskilde, hvis man er vild med at bage kage og anden bagværk.

Ved at følge profiler som Louises Madblog, Kagerullen, Foodtv og Coop Opskrifter vil du blive beriget med inspiration i lange baner. Ofte er det lettere at forstå en opskrift, hvis den bliver visualiseret, hvorfor det er hensigtsmæssigt at se nogle af de mange videoguides.