WP 6 - Analyser og kernelaboratoriefaciliteter
Formål
Dette projekt skal sikre at prøvetagningen, præpareringen, transporten, opbevaringen og analysen af biologiske prøver fra "Supermarkedsprojektet" (WP 3), "Søvn og appetitregulering" (WP 4) og "Skolemadsprojektet" (WP 5) bliver udført efter højeste videnskabelige standarder, så "støj" på resultaterne undgås og den optimale statistiske power i forhold til at se effekter af interventionen bibeholdes.
Projektbeskrivelse
Analyserne af den blodbaserede kliniske biokemi vil blive gennemført på Afdeling for Klinisk Biokemi på Gentofte Universitetshospital under ledelse af professor, ledende overlæge, dr.med. Steen Stender.
Analyserne af appetithormoner og andre mindre rutinebaserede analyser vil blive foretaget ved Afdeling for Biomedicin ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet. Afdelingen er ledet af professor, dr.med. Jens Juul Holst.
OPUS, - siden er sidst opdateret d.26. februar 2010