Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkWP 4 - Korttidseffekter af nedsat søvnlængde på energibalancen (SLOPUS)

WP 4 - Korttidseffekter af nedsat søvnlængde på energibalancen (SLOPUS)

 

Baggrunden for dette projekt er, at man på trods af et stort kendskab til mekanismerne bagved reguleringen af kropsvægten stadig oplever, at fedmeforekomsten ikke falder. De individuelle og miljømæssige faktorer, der spiller ind på energibalancen, er endnu ikke fuldstændig afdækket. Derudover har de metoder, man i dag bruger for at få folk til at holde vægten i store træk ikke virket, og man mangler ny viden om, hvad der fører til ændringer i både stofskifte og livsstil.

 

Parallelt til stigningen i kropsvægt, har man også observeret nedsat søvn. Mangel på søvn er blevet et kendetegn for det moderne menneske, og både børn og voksne sover mindre i dag end for blot få årtier siden. En del forskning tyder på, at både for meget og for lidt søvn kan føre til overvægt, men der er også observeret sammenhænge mellem søvnmangel og andre livsstilsrelaterede lidelser. Årsagerne bagved disse sammenhænge er dog langt fra fundet endnu. Og slet ikke hos børn og unge.

 

Hovedformålet med SLOPUS er således at undersøge effekten af nedsat søvnlængde både på energi- og substratmetabolismen og på de relevante hormonelle systemer, der indgår i de underliggende mekanismer. Vores hypoteser er, at akut nedsat søvnmængde hos teenagere medfører øget sultfornemmelse og lyst til spise, øget spontant energiindtag, nedsat spontant fysisk aktivitet samt øget fluktuation i de hormoner, der styrer kroppens forbrænding af energi.

 

Til projektet skal vi bruge fireogtyve raske, normalvægtige drenge i alderen 15-19 år med normalt søvnmønster. Studiet bliver udført som et randomiseret overkrydsningsstudie med to konditioner. Hver deltager vil i tilfældig rækkefølge blive udsat for hhv. kort tids søvn (4 timer) og normal søvn (9 timer) i tre på hinanden følgende nætter i et respirationskammer. Op til den sidste nat skal de opholde sig i kammeret i et helt døgn. I respirationskammeret kan man måle energiomsætningen – både hvor meget og også hvilken type energi, der omsættes. Under opholdet i kammeret måler vi bl.a. aktivitet og søvnlængde/-kvalitet.

 

På den første og sidste dag laves målinger af energiomsætning, hvor deltagerne skal ligge med hovedet under en gennemsigtig plastkuppel i 25-minutters intervaller i løbet af formiddagen. I denne periode udtager vi også blodprøver. Vi serverer også måltidstest, hvor vi måler mængden af indtaget mad. Samtidig giver vi spørgeskemaer omkring sult- og mæthedsfornemmelse. I hele forsøgsperioden måler vi fysisk aktivitet og hjerterytme. Se grafisk oversigt over forløbet her.

 

Således vil dette studie sandsynligvis resultere i en række nye og vigtige konklusioner vedrørende virkningerne af nedsat sove på energibalancen, og det kan derved forbedre anbefalingerne for en optimal søvn hos unge.

Kristian Levring Madsen, - siden er sidst opdateret d.1. marts 2010


Anders Sjödin

Anders Mikael Sjödin

Anders Sjödin har ansvaret for dette projekt.

 

Anders Sjödin er lektor på Institut for Human Ernæring og beskæftiger sig med Forebyggelse og behandling af overvægt.


Nyhedsbrev fra Food of LIFE
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Food of LIFE og bliv opdateret med nyt fra OPUS. I nyhedsbrevet kan du også læse mere om sundhed, ernæring og fødevarer.

Artikel om SLOPUS og VIDEOPUS
Se artikel om SLOPUS og artikel om VIDEOPUS på Food of LIFE.