Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkOPUS

De fysiske undersøgelser i OPUS lastbilen

I OPUS Skolemadsprojekt foretager ansatte fra Institut for Human Ernæring nogle fysiske undersøgelser af de deltagende børn. Vi skal måle børnenes vægt, højde, taljeomkreds, blodtryk og puls. Desuden får børnene taget en blodprøve og bliver scannet i en DXA-scanner.

 

Undersøgelserne kommer til at foregå i en lastbil, som er indrettet til formålet. Lastbilen vil fungere som en slags mobilt laboratorium med separate rum til undersøgelser.

 

Lastbilen kan udvides i højden og bredden når den holder stille, således at der bliver omkring 100 m2 fordelt på to etager.  

 

I hovedforsøget besøger OPUS lastbilen hver skole tre gange i alt med cirka tre måneders mellemrum. 

OPUS Lastbilen, Foto: Lizette Kabré

 

 

Hvad foregår der på undersøgelsesdagen?

Børnene møder fastende til undersøgelsesdagen og bringes i grupper til og fra klasselokalet af en projektmedarbejder eller en lærer fra skolen. Vi starter med blodtryk og blodprøve, samt måling af vægt, højde og taljeomkreds. Efter disse målinger giver vi barnet et morgenmåltid. DXA-scanningen foretages enten før eller efter morgenmaden. Vi forventer at undersøge ca. en klasse om dagen.                Blodprøveglas

 DXA scanner

 

 

   

        

 

        

 

 

 

 

  

 

 

 

 

Hvad er DXA-scanning?

DXA står for dual-energy x-ray absorption og er en røntgenundersøgelse af kroppen. Strålingsdosis er betydelig mindre end ved et almindeligt røntgenbillede. Det er en åben scanner og selve scanningen tager 5-10 minutter, hvor barnet skal ligge så stille som muligt. Resultaterne fra scanningen viser hvor stor en del af barnets krop som består af fedt, knoglevæv og det man kalder ”mager masse” (muskler, blod, organer m.m.).

 

 har ansvaret for dette projekt.

 

Kim Fleischer Michaelsen er professor på Institut for Human Ernæring og beskæftiger sig med Børneernæring og International Ernæring.

 


OPUS Skolemadsprojekt, - siden er sidst opdateret d.21. oktober 2011