Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkOPUS

Interview med skolebestyrelsesformanden og hendes datter i 3.klasse

Mor og datter i skolegården på Melby skole 

 

 

 

 

”Jeg kunne godt tænke mig at blive ved med det…”  [at spise OPUS skolemaden]
Marie 10 år fra 3.D på Melby Skole

”…og det er altså ikke fordi jeg laver dårlige madpakker”
Marianne, mor





Marianne Kristjansson er skolebestyrelsesformand og mor til Marie som går i 3.D på Melby Skole. Her fortæller de om deres oplevelser med at deltage i OPUS Skolemadsprojekt.

Første skridt
Da OPUS Skolemadsprojekt blev præsenteret for skolebestyrelsen, var Marianne ikke i tvivl: ”Der kom nogen fra projektet og fortalte os om deres idé, at børnene skal spise sammen, de skal dække bord med farverige kopper og tallerkener og de skal være med til at lave mad. Jeg tænkte YES! – det her har vi ventet på.”

Læringsmuligheder - hvad hedder grøntsagerne på engelsk?
Marianne fortæller, at der hos nogle forældre var en vis skepsis i starten: ”Mange forældre er bekymrede for om deres barn nu lærer nok - og det er jo helt okay at have det sådan- men på forældremødet kunne lærerne fortælle, at børnene ikke ville miste noget i læsning, for i køkkenet ville de komme til at læse opskrifter. Og i engelsk ville de tale om, hvad grøntsagerne hedder på engelsk og i matematik ville de lege købmandsbutik”

Marianne fortsætter: ”Lærerne har virkelig formået at passe projektet ind i deres undervisning. Og børnene har været utroligt engagerede. Jeg tror, at det har været meget lærerigt for dem, både i køkkenet og når de er blevet målt i lastbilen. Det havde ikke været det samme, hvis de havde siddet stille og skulle lære om mennesket og om sund mad og om hvad man kan gøre for sin krop”.

Klassefællesskab og madpakkefri
Marianne har et par gange sneget sig ind i Maries klasse ved frokosttid, for at se hvordan projektet har kørt: ”Det har været en fantastisk oplevelse at se børnene sidde og spise sammen. Ofte har personalet fra køkkenet og lærerne været sammen med børnene, mens de spiser, så det ikke kun er maden det handler om, men også det sociale omkring det at sidde. Jeg har oplevet, at børnene spiser mere og tør prøve mere når de er fælles om det. Projektet handler jo om ernæring, men vi har oplevet at Maries klasse er blevet løftet socialt ved at have det her fællesskab.”

Som en anden positiv ting nævner Marianne, at det har været rart at slippe for at smøre madpakke mens Marie har spist Ny Nordisk Hverdagsmad. Og at skolemaden har været varieret og med masser af friske grøntsager.

Bliver mit barn mæt?
Marianne fortæller, at nogle af forældrene i starten havde givet deres børn madpakke med, fordi de var bange for, at børnene ikke kunne lide maden og ville gå sultne rundt. ”Det forsvandt hurtigt. Allerede efter få dage faktisk, for det var jo ikke nødvendigt. Man er jo en del af et fællesskab, når man laver mad, dækker bord og så videre, så derfor vil børnene meget hellere være med og smage maden. Og skulle det gå helt galt, er der altid kartofler eller rugbrød eller andet ”basismad”, som man kan spise sig mæt i.”

Blodprøven
En anden udfordring var blodprøven. Det var faktisk dét, der holdt nogle stykker væk i starten.


Marie indskyder:
”Jeg var ikke bange for blodprøven, men jeg har også prøvet det før, så jeg var ikke nervøs. Der var kun én i min klasse, som syntes, at det gjorde lidt ondt”. 

”Vi lavede en ordning i Maries klasse så dem, der var meget bange, og hvor forældrene ikke kunne være med, fulgtes med en klassekammerat, der havde prøvet det før og med en lærer, når de skulle have taget blodprøven. Det fungerede rigtig godt.” uddyber Marianne

Kostregistrering
”Det eneste tidspunkt, hvor det var lidt stressende at være med i OPUS, var omkring aftensmåltidet i den uge, hvor vi skulle registrere alt Maries mad og drikke” fortæller Marianne og fortsætter: ”Ligeså snart aftensmåltidet var overstået, så gik vi ind og begyndte at skrive det ind i computerprogrammet. Marie havde svært ved at huske, hvad hun havde spist, selvom hun havde skrevet nogle små notater i løbet af dagen. Engang i mellem måtte vi så gætte lidt… var det ét glas vand eller to glas vand?”


Piger i skolekøkkenet ser og rører ved en hel lakseside

 

”Det sjoveste ved OPUS, det var at lave maden og spise maden. Jeg var i skolekøkkenet en gang og det ville jeg gerne igen. Jeg prøvede at skrælle en jordskok og det havde jeg ikke prøvet før. Det var lidt svært.”
Marie fra 3.D på Melby Skole


 

 

 

 

Projektet kommer med hjem
Marie har altid gerne ville være med i køkkenet hjemme, men ind imellem kniber det med tiden.

”Det sjoveste ved OPUS, det var at lave maden og spise maden. Jeg var i skolekøkkenet en gang og det ville jeg gerne igen. Jeg prøvede at skrælle en jordskok og det havde jeg ikke prøvet før. Det var lidt svært.” 

”Når børnene i engelsk har talt om hvad grøntsagerne hedder, og Marie kommer hjem og fortæller hvad hun har smagt og peger det ud i supermarkedet, så har vi prøvet det derhjemme. På den måde har vi nok fået flere grøntsager og i hvert fald nye ideer til at tilberede dem anderledes." fortæller Marianne

Ønsker for fremtiden
Marianne glæder sig til at se resultaterne fra projektet på Melby Skole. Hendes egen konklusion er klar:


”Gid vi som samfund havde råd til det! Det ville betyde så meget for børnene, det at de havde tid til at spise, at der var en voksen og at maden introduceres...det giver dem så meget socialt.”


Julie Brønholm, - siden er sidst opdateret d.20. april 2011