Interview med klasselærer Susanne Storm

 

 

 

 

 

 

”De andre lærere er meget misundelige… især når vi skal spise”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Susanne Storm er klasselærer i 3.D på Melby Skole. Her fortæller hun om sine oplevelser med at deltage i OPUS Skolemadsprojekt.

 

Et projekt tager tid

Susanne smiler, når hun fortæller om dagligdagen med skolemadsordningen i 3.klasse. Samtidig understreger hun, at deltagelsen i skolemadsprojektet har taget meget tid. Hun forklarer: ”Det gælder selvfølgelig især tiden omkring spisefrikvarteret. I madperioden sluttede vi 4.time tidligt, så vi hver dag kunne nå at dække bordene og være klar til, at maden kom ind i klassen.

 

Susanne fortsætter: ”Børnene har lært meget undervejs – en masse andet end de ellers ville have lært. Jeg synes, at når man er med i sådan et projekt, så skal man gå 100% ind i det og give det den tid det tager”.

 

Interessen for sundhed og bevægelse har altid været der. Susanne underviser blandt andet i idræt. Hun fortæller, at hun føler sig privilegeret at være med i skolemadsprojektet, men at det dog ikke er alle kolleger, der deler hendes begejstring. Susanne fortsætter: ”Den største barriere er altså tidsperspektivet. Derfor er der nogle lærere, som er rigtig glade for ikke at være med, fordi de kan se, at det tager tid. For mig gælder det omvendt, at sådan et projekt, kommer man jo nok ikke til at opleve én gang til.”

 

Forskerne rykker ind i klassen

På spørgsmålet, om der er noget, der har været svært i forbindelse med deltagelsen i projektet, svarer hun: ”Jeg var nok ikke klar over, at der ville være så mange mennesker og tests i timerne, men det er jo gået godt. Børnene har taget det fint og har nærmest været ligeglade. Efterhånden så kendte de jo dem, der kom, så når sociologerne sad hele dagen og bare kiggede på dem, uden at gøre noget og skrev side op og side ned, så lod børnene bare som om de ikke var der. Men det er en omstilling, at der hele tiden kommer nye mennesker ind"

 

Læring inspireret af hverdagen

Susanne oplever, at arbejdet med projektet har inspireret til nye idéer. Hun fortæller, at det tilbudte undervisningsmateriale er blevet brugt flittigt og at lærerteamet i de to 3. klasser desuden selv har opfundet spil og lærerige, kreative lege med udgangspunkt i nordisk mad.

 

Susanne uddyber: ”Vi har inddraget OPUS i den almindelige undervisning. Jeg synes, at det er naturligt, at når det fylder så meget, så skal børnene også lære noget mere om det. Derfor har vi indført et nyt emne Kroppen samtidig med skolemadsprojektet. Noget vi ellers ikke havde planlagt, men som vi fandt ud af, ville være oplagt.”

 

Kok for en dag

”Børnene er blevet mere interesserede i mad end de var i begyndelsen. De spørger kokkene i køkkenet om hvordan tingene bliver lavet. Og de har alle sammen været meget stolte over at være i køkkenet”, fortæller Susanne.

 

Når man har madlavningstjans præsenterer man også dagens menu for sine kammerater. Susanne fortæller glad: ”Så står de der, i deres fine forklæder, lige inden for døren i klassen med maden og præsenterer hvad det er vi skal have at spise, og er meget stolte”

 

På restaurant i skoletiden

Susanne oplever, at skolemaden har betydet meget socialt for hendes elever. Hun uddyber: ”De har for eksempel siddet rundt om bordene og snakket og hygget sig i spisefrikvarteret. De har ikke været fjollede og faret rundt, for vi har aftalt, at man skulle holde bordskik. Det er faldet mere naturligt nu i forbindelse med skolemadsprojektet”.

 

Som et af børnene sagde en dag: ”Det er jo helt ligesom at være på restaurant”

”Og ja, det er det faktisk, for når man er på restaurant, så sidder man også pænt” siger Susanne.  ”Børnene har nydt det meget” slutter hun.