Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkOPUS

Arbejdspakke 5: OPUS Skolemadsprojekt

OPUS Skolemadsprojekt - æggehoveder 

OPUS Skolemadsprojekt er et forskningsprojekt, som undersøger effekten af Ny Nordisk Hverdagsmad på skolebørns trivsel, udvikling og sundhed. 

 

Eleverne i 3. og 4. klasse på ni udvalgte sjællandske skoler deltager i OPUS Skolemadsprojekt, som forløber i skoleåret 2011/2012. Læs mere her om de ni skoler og om at være deltager i projektet.

 

I 3 måneder i projektperioden får eleverne serveret frisklavet Ny Nordisk Hverdagsmad. Ny Nordisk Hverdagsmad er et unikt måltidskoncept, som er udviklet af blandt andet tv-kokken Claus Meyer og af OPUS' egen køkkenchef Mathias Krog Holt. 

 

Hvad sker der lige nu i OPUS Skolemadsprojekt

Den store undersøgelseslastbil har besøgt alle skolerne flere gange og er nu i gang med tredje og sidste runde. Det betyder, at der er taget cirka 1800 blodprøver på omkring 800 modige børn.

Skolemadsprojektet er blevet afsluttet på 4 af de 9 skoler. De resterende 5 skoler fortsætter med skolemadsprojektet indtil lastbilen kommer på besøg for tredje gang, hvilket markerer afslutningen på projektet. 

 

Læs mere nyt fra projektet her.

 

  

Deltager i projektet - Hvad betyder det?

Hvis du og din skole har valgt at deltage i OPUS Skolemadsprojekt, kan du se frem til at få serveret hjemmelavet Ny Nordisk Hverdagsmad i 3 måneder i skoleåret 2011/2012  

- Og til at blive målt og vejet i en kæmpe stor undersøgelseslastbil, som kommer og besøger din skole.

 

Elever, forældre, lærere og skoleledere kan se frem til en periode med mange spændende udfordringer, som er forbundet med skolemadsprojektets indtog på skolen. Belønningen for anstrengelserne er, at der hver dag vil sprede sig en duft af hjemmelavet mad rundt på skolens område og at eleverne selv får lov til at være med i køkkenet.

Mathias Krog Holt med køkkenhjælpere fra 3.klasse

 

Deltagere fra Melby Skole fortæller om at være med i OPUS Skolemadsprojekt

I vinteren 2011 deltog Melby Skole i Halsnæs kommune i pilotforsøget for OPUS Skolemadsprojekt.  

 

Vi har mødt nogle af deltagerne fra Melby Skole til en snak om deres oplevelser med OPUS Skolemadsprojekt.

 

Marie på 10 år fortæller blandt andet om sit første møde med en jordskok og klasselærer Susanne Storm uddyber, hvilke udfordringer hun stødte ind i som deltager i et stort forskningsprojekt. Læs mere om deltagernes oplevelser her.

 

 

 

 

 

 

Henvendelse om projektet kan ske på .

 


Julie Brønholm, - siden er sidst opdateret d.8. maj 2012

Kim Fleischer Michaelsen

 

Kim FleischerKim Fleischer Michaelsen  har ansvaret for dette projekt.

 

Kim Fleischer Michaelsen er professor på Institut for Human Ernæring og beskæftiger sig med Børneernæring og International Ernæring.


Kostregistrering

Sniffel - lav din kostregistrering her Du kan som deltager i projektet registrere din kost på Sniffel.

Det kræver login at kostregistrere.


Fakta

OPUS Skolemadsprojekt er et randomiseret og kontrolleret interventionsforsøg med overkrydsningsdesign.

 

Forsøget er godkendt af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden og anmeldt til Datatilsynet.