Kostmarkører
Dette understudie har til formål at søge efter nye kostmarkører, der kan øge forståelsen af de fysiologiske ændringer Ny Nordisk Hverdagsmad og Gennemsnitlig dansk mad måtte forårsage.
En kostmarkør er en markør, der viser hvilken kosttype eller hvilken specifik råvare en person har indtaget. Via kostmarkører er det muligt, ud fra fx blod, urin og fæces, at undersøge hvad en person har spist. Formålet med dette studie er at identificere nye kostmarkører, så det er muligt at undersøge for flere råvare og kosttyper end det er muligt i dag.
Kostmarkører er en vigtig brik i kampen om at bekæmpe fedmeepidemien, da de øger forståelsen af de fysiologiske ændringer som en kost forårsager. Hvis den ene kosttype i dette studie fx resultere i et større vægttab end den anden kosttype og kostmarkører samtidig viser, at de deltagere der taber sig mest, har spist den samme grøntsag, giver det en forståelse for det øgede vægttab. På den måde er det muligt at finde frem til nye forståelser af, hvad der fører til ændringer indenfor vægt, kolesterol, blodtryk osv.
Sanne Kellebjerg Poulsen, - siden er sidst opdateret d.9. september 2011