Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkOPUS

100 millioner til danske børns sundhed

Pressemeddelelse d. 2. februar 2009

 

Danske forskere skal takket være en uddeling på 100 mio kr. fra Nordea-fonden stå bag verdens største forskningsprojekt af sin art for at styrke folkesundheden med særlig fokus på børns sundhed, trivsel og velvære. Projektet, der skal drives af forskere fra bl.a. LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, vil løbe over fem år og sætte Danmark i front internationalt i forhold til at afhjælpe problemer som overvægt, indlærings-vanskeligheder og mistrivsel blandt børn og forebygge overvægtsrelaterede sygdomme generelt.
Et af midlerne bliver udviklingen af et nyt måltidskoncept, som vil blive introduceret i landets folkeskoler og børnefamilier. Måltidskonceptet skal bygge på et nordisk råvaregrundlag og én af forskningsprojektets visioner er, at Ny Nordisk Mad skal være det 21. århundredes svar på Middelhavskosten.

Overvægt, indlæringsvanskeligheder og mistrivsel pga. dårlig mad er vilkårene for et stadigt stigende antal børn i Danmark. Der er behov for ny viden for at forbedre børns livskvalitet. I morgen starter forskningsprojektet OPUS, der skal skabe ny, banebrydende viden om, hvordan man kan styrke skolebørns sundhed, udvikling og trivsel.

 

Målet er bl.a. på tværs af sundhedsvidenskab, sociologi, sensorik og gastronomi at udvikle nye principper for hverdagsmåltider, herunder familiens morgenmad og børns frokost. Måltiderne vil bygge på vores egen regions råvarer, som udgør tanken bag det Ny Nordiske Køkken. Måltidskonceptet vil i første omgang blive introduceret til 1000 danske folkeskolebørn og deres familier i verdens største interventionsstudie af sin art.

 

I Nordea-fonden er man glad for at kunne bidrage til arbejdet for børns livskvalitet:

 

"Vi er stolte af at medvirke til, at børn og unge gennem bedre ernæring får en øget livskvalitet. Projektet har høj relevans for det enkelte barn og samfundet som helhed," siger Mogens Hugo, bestyrelsesformand for Nordea-fonden, der støtter aktiviteter, som fremmer gode liv.

 

Yderligere oplysninger:

  • Centerdirektør for OPUS og institutleder ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, professor, dr.med.Arne Astrup på tlf. 35332476, mobil 21433302 eller email  
  • Pressemedarbejder, LIFE Kommunikation, Katherina Ludvigsen, tlf. 35332173 eller email  
  • Kommunikationschef i Nordea-fonden Tine Wickers, tlf. 28408480 email

OPUS, - siden er sidst opdateret d.12. januar 2011

Nyhedsbrev fra Food of LIFE
Tilmeld dig nyhedsbrevet foodofLIFE på www.foodoflife.dk og få først besked, når der er nye resultater i OPUS-projektet eller anden brugbar viden om fødevarer og sundhed.

FAQ

Hvad er OPUS Center?

Svar: OPUS Center er ... Læs hele svaret

 

Hvem står bag OPUS?

Svar: Partnerne bag ... Læs hele svaret

 

Hvad skal vi lære af OPUS?

Svar: Projektet vil ... Læs hele svaret

 

Hvad er meningen med den Nye Nordiske Mad?

Svar: Det Nye Nordiske ... Læs hele svaret