Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkOPUS

Ny nordisk madkultur skal give os bedre liv

Godt 500 kokke, videnskabsfolk, forfattere, historikere, madelskere, offentlige ledere og iværksættere fra hele landet sætter mandag og tirsdag hinanden stævne i København. Ambitionen er at skabe et sundere Danmark. Og midlet at videreudvikle den nordiske madkultur i en retning, så den bliver mere bæredygtig og samtidig styrker vores sundhed og livskvalitet.

Topmødet markerer startskuddet på verdens største forskningsprojekt af sin art, OPUS, som drives af LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Formålet med projektet - som har modtaget støtte på 100 mio. kr. fra Nordea-fonden – er at forbedre børns livskvalitet ved at bygge bro mellem gastronomi og sundhed.

 

64 ledende eksperter inden for gastronomi, ernæringsvidenskab, børns mad, adfærd, indlæring og bæredygtighed mødes på mandag den 15. juni i en lukket workshop for i fællesskab at udforske de sundhedsfremmende og velsmagende potentialer i det nordiske råvaregrundlag.

 

Tirsdag den 16. juni vil et seminar med mere end 450 tilmeldte blive afholdt, hvor forskningsprojektets nøglefigurer og andre centrale aktører præsentere deres bud på, hvordan vores spisekultur og det nordiske køkken kan forene velsmag med moderne viden om sundhed, velvære og bæredygtighed. Her vil blandt andre Arne Astrup, Claus Meyer, Tor Nørretranders, Elling Bere, Kim Fleischer Michaelsen og Per Kølster fortælle om projektets perspektiver og udfordringer. Se programmet for dagen nedenfor.

 

Presse er velkommen efter aftale med kommunikationsmedarbejder ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakuttet, Kristian Madsen, tlf. 35333076, email .

 

Se mere om konferencen

 

(Publiceret på foodoflife.dk)


OPUS, - siden er sidst opdateret d.20. august 2009