Af Louise Lykke, journalist på FødevareSundhed, Børsen
Hvad skal en ny nordisk kost bestå af?
(Kilde: Elling Bere)
Og netop derfor er det altafgørende, at fedmeepidemien bliver bekæmpet med velsmag som våben, mener den norske forsker Elling Bere. Han kan betegnes som fader til begrebet "New Nordic Diet" og slår til daglig sine folder på Fakultetet for Sundhed og Sport på Universitetet i Adger. Herfra argumenterer han, at en ny sund madkultur bør kobles op på Nordens råvarer, for vi må ikke glemme verdens klimaudfordringer i vores bestræbelser på at gøre mennesker sundere. Og vi må heller ikke udvande vores kulturelle rødder, mener Bere, der bl.a. forsker i koblingen mellem bæredygtig regional fødevareproduktion og sundhed.
Hvorfor skal vi overhovedet have en New Nordic Diet? Er middelhavskosten ikke god nok?"Det skal vi, fordi det giver mening at spise det, vi har omkring os. Vi sparer på CO2-udslippet, som klimaudfordringerne tvinger os til at få nedbragt. Dertil kommer, at restaurant Noma har gjort det nordiske køkken til verdensklasse, og det ville være dumt ikke at udnytte det potentiale. Til sidst er der argumentet om vores kulturlandskab. Verden bliver et kedeligt sted, hvis vi alle sammen spiser det samme. Vi skal differentiere os – det nordiske køkken skal heller ikke udbredes til hele verden. Middelhavskosten fungerer for folk, der bor ved Middelhavet, og andre lande bør også tage udgangspunkt i, hvad der gror i deres baghave. Det gør nogle lande også med sundhed som gevinst – tag f.eks. et land som Japan."
Men er det overhovedet realistisk at få folk til at forsage fødevarer fra andre dele af verden end Norden?"Det er et godt spørgsmål og meget svært at svare på. Men i og med Opus-projektet har fået så stort et økonomisk tilskud (100 mio. kr. af Nordea-fonden, red.), må der jo være nogle, der tror på idéen. Det er klart, at det tager tid at ændre kostvaner og madkultur, og der er en masse barrierer. Men vi må i det mindste prøve."
Hvad ser du som de største barrierer for New Nordic Diet?"Det bliver en stor udfordring at komme væk fra vores hang til fedt, sødt og salt. Der er en stor konflikt mellem, hvad vores gener får os til at tro, vi skal spise, og hvad vi har godt af at spise. Det bliver en udfordring at tage den kamp op. Men der er også det sociale aspekt. I dag ved vi, at det er de veluddannede og de rige, der spiser sundest, mens de, der har færrest penge, køber de billige, forarbejdede produkter, som man bliver tyk af. Så der ligger en udfordring i både at få det sunde til at smage godt og gøre det tilgængeligt for den bredere befolkning, der kan være begrænset af økonomi. Der bliver nok at tage fat på."
Er der nogle særlige nordiske råvarer, du håber, folk bliver mere opmærksomme på?"Ja, sådan noget som de nordiske bær og kål – f.eks. grønkål, men også skvalderkål og brændenælde. Kål som f.eks. grønkål kan man faktisk få til at gro året rundt i et koldt klima, og skvalderkål og brændenælder har vi overalt i den vilde natur og som ukrudt. Vi bruger det bare ikke til noget. I Norge har vi i øvrigt blåbær og tyttebær nok til at dække alle nordmænds daglige frugtbehov, men det udnytter vi heller ikke. Faktisk har vi mindst 28 andre spiselige bær i Norge, som vi også overser. Faktisk importerer vi 93 pct. af vores frugt."
Mange forbinder måske en råvare som kål med noget lidt gammeldags?"Ja, og det er derfor, vi har brug for at gøre de her gamle råvarer moderne igen. Og der har vi igen en fantastisk hjælp i Noma, der har bragt en ny vision for noget i virkeligheden meget traditionelt. Vi skal være bedre til at forny de fantastiske råvarer, vi har."
Hvem er målgruppen for New Nordic Diet?"I Opus-projektet er det jo især børnene, men faktisk må vi ikke glemme de voksne, for børn spiser jo derhjemme størstedelen af tiden. Konceptet bør være for alle, men jeg synes, det er rigtigt at satse på børnene, for det er dem, der er mest potentiale i. Jo tidligere vi forsøger at ændre vaner, jo større er sandsynligheden for, at vi holder fast i de sunde vaner som voksne."
(Publiceret på foodoflife.dk og i Børsens tillæg FødevareSundhed d. 18. juni 2009)
Velsmag er fedmeepidemiens våben
Vi kan stole på moder natur
Beviser skal presse politikere