Fed og lykkelig?

Af fhv. overvismand, professor Niels Kærgård og Videnskabelig assistent Thea Dam, Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, KU

 

... Det er også vigtigt at bemærke, at det sunde ofte er det dyre; skært oksekød er dyrere end fed flæskefars, og hverken fisk eller friske grønsager er billig spise. De dårligst stillede kan derfor også af økonomiske grunde blive nød til at spare på det sunde.

 

Epidemien af livsstilssygdomme er derfor ikke kun et sundhedsproblem, men også i høj grad et velfærdsproblem. Det er tankevækkende, at det er USA med sin meget skæve indkomstfordeling, der er hårdest ramt af fedmeepidemien. Hvis livsstilssygdommene hovedsageligt skal tilskrives ringe økonomiske og sociale rammebetingelser for de dårligst stillede borgere, så er kuren måske også en mere solidarisk indkomst- og skattepolitik og ikke kun specifikke sundhedspolitiske tiltag.

 

Det er altså fejlagtigt at betragte dem med den usunde levevis som lykkelige livsnydere. Sådanne findes selvfølgelig, men det store flertal blandt de overvægtige og rygerne er socialt udsatte, dårligt uddannede med lav indkomst - og de har i høj grad brug for støtte. Hvordan støtten så skal udformes, er imidlertid et indviklet spørgsmål. Det er en kunst at forbedre de svagestes incitamenter til en sundere levevis uden samtidig at ødelægge deres økonomi.

 

Ligesom de fede typisk ikke er glade livsnydere, så er det også forkert at betragte sundhedsforskerne som puritanske asketer uden sans for livets glæder. Nordea Fonden har for nyligt bevilget 100 millioner kroner til et stort forskningsprojekt OPUS (Optimal udvikling og sundhed) ved Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet.

 

Her er det et hovedtema at udvikle en nordisk kost, der er både sund og velsmagende. En kost, som kan friste børnene, der er i fokus i dette projekt, til at spise sundt. Derfor indgår der også i projektet et tæt samarbejde mellem førende sundhedsforskere og stjernekokke.

 

Ingen er i tvivl om, at en sund, lækker og billig kost er idealet, men det er ikke oplagt, hvordan dette ideal kan nås. Heldigvis er der med den givne bevilling nu råd til, at vi i de næste fem år kan blive meget klogere. Hvis resultatet bliver en bare lille smule gladere og sundere danskere, så er pengene givet godt ud.

 

Alle vil sige, at den pjaltede spritter med en guldøl på bænken har brug for hjælp, men det har den svært overvægtige mor på førtidspension, som knap har kræfter til at skubbe sin datter på gyngen, vel også? At skubbe den åbenlyse sociale ubalance i livsstilsvaner og følgesygdomme fra sig på den måde har i hvert fald ikke meget med kristelig næstekærlighed at gøre.

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i Kristeligt Dagblad)