Fed og lykkelig?

Af fhv. overvismand, professor Niels Kærgård og Videnskabelig assistent Thea Dam, Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, KU

 

... Livsstilssygdommene er et reelt problem, der i højere og højere grad belaster helbredstilstanden og sundhedsvæsenet i de rige lande. I USA er andelen af egentligt fede steget fra 12 procent af befolkningen i 1990 til 32 procent i 2004. I dag er cirka 11 procent af den voksne danske befolkning egentligt fed mod kun 6 procent i 1987.

 

Og man kan ikke ignorere denne epidemis sociale slagside. Det er de ufaglærte og de lavtlønnede, der i særlig grad er plaget af usund livsstil med for meget sukker, fedt og tobak og for lidt fysisk bevægelse. Det er dem, som i størst omfang søger nydelse - eller måske snarere trøst? - i den fede mad og cigaretterne.

 

Den socialt ulige fordeling af rygevaner og overvægt gentager sig tydeligt i forekomsten af følgesygdomme og dødelighed. Faktisk forholder det sig i dag sådan, at en 30-årig med en lang videregående uddannelse lever 4 år længere end en 30-årig uden uddannelse. Men denne forskel i levetid er ikke det eneste; den højtuddannede 30-årige har samtidig færre år med svækket helbred, så alt i alt har han udsigt til 10 raske leveår mere end den ufaglærte.

 

I tillæg til de fysiske helbredskomplikationer og tab af livskvalitet, der knytter sig til fedmerelaterede lidelser som sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme, så hænger overvægt i mange tilfælde sammen med manglende selvværd, social udstødelse og depression. Det er indlysende uacceptabelt og et alarmerende socialt problem, at de i forvejen dårligst stillede befolkningsgrupper er dem, som i højest grad rammes af livsstilssygdomme. Vi kan ikke bare se til, mens forskellen mellem de rige og raske og de fede og fattige i vort samfund bliver stadigt større, og det gør den i øjeblikket med faretruende hast.

 

Det er en medmenneskelig forpligtelse at støtte en næste i nød, og den typiske ryger eller fede person er ikke livsnyder, men en næste i nød. Man er jo sædvanligvis ikke ryger, fordi man nyder cubanske cigarer til cognacen om aftenen, men fordi man er blevet nikotinafhængig af cigaretter i en tidlig alder. Og man bliver typisk heller ikke overvægtig af at spise østers på gourmetrestauranter, men snarere af at gnaske hamburgere på McDonald's.

 

Danskerne er efterhånden særdeles veloplyste om sammenhængen mellem de usunde livsstilsvaner og de forskellige helbredsrisici. Men det er måske ikke alle, som har så meget overskud i hverdagen, at de har kræfter og lyst til at kæmpe for nogle ekstra leveår i en fjern fremtid. Folk med en god uddannelse og høj indkomst ser det sikkert som vigtigere at gøre en indsats for at bevare den lykkelige tilstand længst muligt. Hvis man derimod i forvejen føler sig marginaliseret og svigtet af samfundet, så kan det være svært at se pointen.

 

... Det er også vigtigt (side 3)

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i Kristeligt Dagblad)