Miljøet lider under vores valg af mad - 26.08.2009

Kostvalget er et hidtil overset instrument i miljøbeskyttelse og af stor betydning for en bæredygtig fremtid. Grønne afgifter på bil og bolig – men ikke på bøf – er usmagelig dobbeltmoral

Af lektor Henrik Saxe, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet

 

At spise og drikke er multidimensionale handlinger, der foruden sociale, sundhedsmæssige og økonomiske dimensioner har store miljømæssige konsekvenser. Hvad vi spiser og drikker, påvirker det globale miljø langt mere hidtil antaget. Den enkelte kan gøre en forskel ved sit kostvalg, men politikerne bærer hovedansvaret.

 

De tre dimensioner

Hvorfor betyder det vi spiser og drikker så meget for os? Det handler om nydelse. Hvad vi spiser og drikker, signalerer desuden hvem vi er. Det er en del af vores identitet, og tæt knyttet til vores sociale position, indkomst, etniske baggrund, alder og køn. Alt dette er kostens sociale dimension.

 

Men selvfølgelig spiser vi også for at blive mætte. For vores sundhed. For ikke at komme til at mangle noget. Det handler om energiindhold, kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Hvis vi spiser usundt, og har en usund livsstil, gør vi os sårbare for en række livsstilsrelaterede sygdomme – fedme, diabetes, hjerte-kredsløbsproblemer, kræft, m.v. Alt dette er kostens sundhedsmæssige dimension.

 

En tredje dimension, nok så væsentlig for danskeren, er prisen. Vi giver 39 % mere for fødevarer end gennemsnittet i EU; 17 % mere end svenskerne, 23 % mere end englænderne og 31 % mere end tyskerne. Trods fødevarer kun udgør 10 % af danskerens forbrug, mindre end i mange andre lande, bruger vi 25 % mere på mad end for 10 år siden.

 

Den fjerde dimension

En fjerde og ofte overset dimension i kostvalget er det regionale og globale miljø. Det vi spiser og drikker, påvirker miljøet fordi der bruges fossil energi til at pløje, harve og så. Fordi stadigt flere naturarealer opdyrkes. Fordi der produceres, transporteres og udspredes gødning og pesticider. Fordi der produceres og transporteres foder til husdyr. Fordi overgræsning fremmer erosion og ørken. Fordi stalde, drivhuse og lagerbygninger opvarmes. Fordi der kunstvandes, høstes og slagtes. Fordi fødevarer fremstilles, opbevares, fryses og transporteres. Fordi varerne hentes af forbrugerne, forarbejdes og tilberedes. Og fordi der er 30 % spild fra jord til bord, og spildet ender på lossepladsen.

 

Det som hver enkelt dansker spiser og drikker, forårsager årligt 3,5 tons drivhusgasser – heraf 1,5 tons fra 93 kg kød – foruden luftforurening med ozon, svovl og kvælstofilter, syreregn, nedbrydning af ozonlaget og skader på natur og sundhed. Samtlige danskeres mad og drikke, inklusive det som importeres, forårsager årligt 20 millioner tons drivhusgasser. Til sammenligning er Danmarks samlede udslip af drivhusgasser fra alle indenlandske kilder 67 millioner tons.

 

Verdens forbrug af kød er 5-doblet på 50 år, og den stigende efterspørgsel er nu den drivende kraft bag de fleste større miljøproblemer; problemer, der i form af mangel på vand, fødevarer, energi og landareal truer en fredelig global sameksistens. 80 % af verdens forbrug af ferskvand går til vanding i landbruget – et problem der øges med klimaændringerne.

 

Kød er mere miljøbelastende

Kød er miljøbelastende, fordi husdyr fortærer mange gange den energi, de leverer som kød. Så hvorfor ikke bruge det bedste af dyrenes foder som føde, og producere føde på de fleste arealer, der i dag producerer foder. Alene i USA fortærer 10 milliarder husdyr 90 % af sojaproduktionen, 80 % af majsen og 70 % af kornet. Alene foderkornet kunne mætte jordens 850 millioner sultende mennesker. Protein- og jernindholdet i kød kan udmærket erstattes af tofu, Quorn, bønner, ærter, linser og nødder.

Når vi som forbrugere vil have mere oksekød betyder det fældning af skove til landbrugsmæssig udnyttelse af jorden, primært i troperne. Herved frigiver jorden store mængder CO2, og fremtidig CO2-binding i trækronerne er tabt. Fældning af tropeskov er ansvarlig for 10-30 % af den årlige tilvækst i den globale drivhuseffekt. På 50 år er halvdelen af Centralamerikas regnskove forsvundet, mest for at gøre plads til mere kvæg. Monokultur af græs har afløst nogle af verdens rigeste økosystemer, og decimeret den globale biodiversitet. At spise bøf er at tage en bid af regnskovene og forrykke det globale klima.

Kvæg verden over afgiver årligt 100 millioner tons metan, eller 25 % af det menneskeskabte udslip; metan er en kraftig drivhusgas. Husdyrsektoren er globalt set ansvarlig for 18 % af de menneskeskabte udslip af drivhusgasser; mere end det samlede udslip fra transportsektoren.

Men miljø er mere end klimaforandringer, og mad og drikke tegner sig for 13-59 % af det samlede privatforbrugs miljøpåvirkninger, afhængig af hvilket miljøaspekt man ser på. Målt på syreregn og nedbrydning af ozonlaget er mad og drikke lige så miljøbelastende som summen af kørsel i egen bil og forbrug af el og varme i hjemmet; og målt på biodiversitet, 14 gange så belastende.

 

Men betyder det noget, at føde- og drikkevarer giver store miljøproblemer, når vi nødvendigvis skal spise og drikke for at overleve? Ja, i høj grad. For miljøpåvirkningerne kan reduceres betydeligt.

 

Fødevarers miljøpåvirkning kan nedbringes

14 % af EU’s udledning af klimagasser skyldes forbrug af kød og mejeriprodukter. Denne udledning kan nedbringes med op til 25 % ved at reducere landbrugets forurening i alle led fra jord til bord. En anden vej til et bedre miljø er at reducere det 30 % store fødevarespild.

 

Den tredje og måske mest effektive strategi er at ændre sammensætningen og mængden af det vi indtager. Ved blot at følge de officielle kostanbefalinger kan danskerne reducere miljøeffekterne af mad og drikke med op til 15 %. Vi ser her en klar sammenhæng mellem sund mad og miljørigtig mad. Går man skridtet videre og erstatter kød og fisk med ost og æg, øges miljøbesparelserne med op til 55 %. Og dropper man animalske produkter helt, er miljøbesparelsen i top.

 

Skal man have animalske produkter, er det vigtigt, hvad man vælger og hvordan det opbevares. Oksekød er fx seks gange så miljøbelastende som svinekød og kylling – målt på klimagasser. Kylling er tre gange værre end torsk, der er dobbelt så slemt som sild. Og frysning forøger udslippet af klimagasser.

 

Det er en almindelig forestilling at spise økologisk gavner miljøet, men hvis man virkelig går ind for et bedre miljø, så skal man spise mindre kød, frem for bare at købe økologisk. Og så er det en myte, at lokalt producerede fødevarer altid er bedre for miljøet end langtransporterede. Fx går der fire gange mere energi til produktion og transport af lammekød fra England end fra New Zealand, fordi Englands kødproduktion er mere intensiv. Men for frugt og grønt betyder transportvejen mere. Og dog belaster frugt og grønt fra opvarmede drivhuse miljøet mere end samme varer fra friland i Syden.

 

Kostvalget er således et hidtil overset instrument i miljøbeskyttelse, og af stor betydning for en bæredygtig fremtid. Et tværfagligt forskningsprojekt, OPUS, ved det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) satser aktuelt på at udvikle fremtidens kost, der baseret på nordiske råvarer indfrier kostvalgets fire dimensioner – velsmag, sundhed, tilgængelighed og miljø. OPUS udforsker mange emner i alle fire dimensioner, fx hvordan vi får tilstrækkeligt protein uden at belaste miljøet.

 

Politikerne svigter

Trods 55 % af danskerne mener, at de selv, og ikke samfundet er ansvarlige for hvad de spiser og drikker, så efterlyser 72 % strengere forholdsregler for at bedre den enkeltes sundhed og folkesundheden. Oplysningskampagner er ikke tilstrækkeligt værn mod eksploderende sundhedsudgifter og stadige miljøforringelser.

Mange aktører har indflydelse på, hvad vi spiser og drikker. Producenter og leverandører har med deres effektive reklameapparat et stort ansvar. Men også journalister, undervisere og forskere har et ansvar. Men da de folkevalgte politikere kan påvirke samtlige aktører, bærer de hovedansvaret for at flere miljørigtige og sunde varer ender på middagsbordet – naturligvis i samklang med velsmag og det frie valg.

Så kære politiker – vis mod og ansvar! Usunde og miljøskadelige fødevarer skal være dyrere, og de sunde og miljørigtige billigere. Og så skal kravene til landmanden strammes op. Grønne afgifter på bil og bolig – men ikke på bøf – er usmagelig dobbeltmoral.

 

Kronikken er publiceret på foodofLIFE.dk/OPUS og i Information den 25. august 2009.