Spillekonsoller feder - måske - 07.12.2009

Stillesiddende arbejde forbrænder ikke meget energi og samtidig viser undersøgelser, at energiindtaget efter stillesiddende aktiviteter stiger. Forskere på LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet vil nu undersøge om det samme gælder for teenagere, der bruger spillekonsoller.

Af Ann Sophia Bertelsen, prof. Bach. i ernæring og sundhed, LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet, KU

 

En af de største trusler mod folkesundheden i det moderne samfund er den voksende fedmeepidemi.

Spillekonsoller er en fælles-betegnelse for playstation og X-box. Wii er i denne sammenhæng undtaget, da der ofte er fysisk aktivitet forbundet med Wii-spil og det derfor forventes, at spil med Wii vil give andre resultater.

En gruppe forskere fra Institut for Human Ernæring har sat sig for at undersøge, hvorvidt spillekonsoller har en indflydelse på energiindtaget ud fra en forventning om at finde frem til endnu en faktor, der bidrager til fedmeepidemien.

 

I spidsen af undersøgelsen står den fransk-canadiske post doc. Jean Philippe Chaput, som tidligere har medvirket i et lignende forsøg:

 

"For nogle år tilbage undersøgte vi effekten af 'tænkearbejde' på energiindtaget. Undersøgelsen viste, at det at sidde og læse og skrive kontra at sidde og slappe af havde en effekt på energiindtaget i positiv retning. Forsøgspersonerne spiste altså mere, når de havde siddet og læst og skrevet, frem for når de havde slappet af i en stol, men desværre var energiforbruget det samme.

 

Vi finder det derfor centralt at undersøge, om det samme gælder, når børn og unge spiller på konsoller. Vi ved jo, at spillekonsoller er en essentiel del af mange børn og unges hverdag, og hvis forsøget giver det forventede resultat, har vi fundet yderligere en faktor, som er med til at forklare stigningen af fedme hos børn og unge", fortæller Jean Philippe Chaput.

 

Det er ikke tidligere undersøgt, hvorvidt spillekonsoller øger energiindtaget og forskerne på Institut for Human Ernæring er derfor ved at skabe helt ny viden, til brug for kampen mod fedmen.

 

Spillekonsoller stresser kroppen

I forbindelse med forsøget har forskerne opsat tre hypoteser, som de vil forsøge at af- eller bekræfte.

 

Når teenagere spiller på konsoller, fører det til:

1. forringet effekt af mæthedssignaler
2. øget energiindtag
3. øgede hormonsvingninger

"Vi forventer, at det at spille på konsoller vil virke stressende på kroppen i en sådan grad, at disse tre hypoteser kan bekræftes", siger Jean Philippe Chaput og forklarer, at når kroppen stresses, vil der opstå svingninger i hormonerne insulin, kortisol og ghrelin.

 

Insulin og kortisol henholdsvis sænker og øger blodglukoseniveauet og ghrelin fungerer som mæthedssignal, når maven er fuld. Svingninger i disse hormoner vil føre til øget energiindtag og forringet effekt af mæthedssignaler. Det forventes endvidere, at den omtalte stress vil betyde, at kulhydratforbrændingen øges og fedtforbrændingen mindskes.

 

En times spil og en times afslapning

Selve undersøgelsen forløber således, at forsøgspersonerne møder ind på instituttet to gange med 1 – 4 ugers mellemrum. På den ene forsøgsdag skal forsøgspersonen blot sidde hvilende i en afslappet stilling på en behagelig stol. På den anden dag skal forsøgspersonen spille "Fifa 2009" på en X-box 360. Begge aktiviteter foregår i 60 minutter.

 

De to dage vil starte med et morgenmåltid og efter aktiviteten vil forsøgspersonen blive tilbudt frokost. Forsøgspersonerne får altså lov at spise, indtil de føler sig mætte og det er her forsøget vil vise, om deltagerne spiser mere, efter de har spillet spil på X-box. Efter frokostmåltidet kan forsøgspersonerne atter vende hjem, men de skal resten af dagen notere, hvad de spiser.

 

Undervejs i forsøgene vil der blive udleveret spørgeskemaer, som bl.a. omhandler fornemmelse for sult, mæthed, forventet fødeindtag og lyst til at spise sødt, salt, fedtholdigt og kød/fisk, samt fysisk aktivitetsniveau. Der vil endvidere blive taget diverse blodprøver, blodtryk og pulsfrekvens, samt målt energiforbrug. Herved kan man følge kroppens stressniveau.

 

Forsøgspersoner søges

Interesserede forsøgsdeltagere kan kontakte Nikolaj Ture Gregersen på

Til forsøget skal instituttet bruge 24 drenge i alderen 15-19 år. Forsøgspersonerne skal være raske, normalvægtige, samt ikke-rygere.

 

"Det er af praktiske grunde, at det kun er drenge, der deltager i forsøget", siger Jean Philippe Chaput og fortsætter: "Der er forskel på hormonerne hos piger og drenge, og det gør det svært at sammenligne. Derfor har vi valgt kun at fokusere på den ene gruppe. Drenge er valgt, da der hos piger må tages højde for menstruationscyklus".

 

Instituttet har indtil videre 5 forsøgspersoner og hører meget gerne fra interesserede. De første forsøg er allerede igangsat, men undersøgelsen forløber helt frem til omkring april 2010.

 

Del af OPUS Forsøget er døbt "VIDEOPUS", da det er et delstudie i OPUS-projektet. OPUS er en forkortelse for "Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund Ny Nordisk Hverdagsmad". Projekter forløber over fem år, 2009-2013, og er en indsats for at øge børnesundheden i Danmark. Bag OPUS står LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet med professor Arne Astrup i spidsen. Projektet er støttet med 100 mio. fra Nordea-fonden.

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk)