Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkOPUS

OPUS på Forskningens Døgn - 29.04.2010

Skovens urter og kåljuice på Forskningens Døgn

Cirka 300 skolelever producerede deres egen kåljuice og et stort antal smagte for første gang blæretang og skovsyre i et telt på Rådhuspladsen til årets udgave af Forskningens Døgn den 23. og 24. april.

 

Forskningens Døgn stod i 2010 i Fødevaresundhedens tegn for Københavns Universitets vedkommende. Derfor var det oplagt at benytte lejligheden til at præsentere de fremmødte for nogle af de nordiske råvarer, som indgår i Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH), men som i dag fylder mindre i hverdagen.

 

 

Smag på skovens urter

Derfor havde Søren Espersen fra kulturlandskab.dk til lejligheden indsamlet en varieret mængde af de urter og planter, som optræder naturligt i vores flora - men som ikke (længere) er en integreret del af vores madkultur.


Sammen med Charlotte Mithrill, der er ph.d. ved den del af OPUS, der udvikler NNH præsenterede Søren torsdag den 23. april skoleelever og andre interesserede for ramsløg, skovsyre, brændenælder, blæretang, løgkarse etc.

 

 

Urtebord

 

Charlotte Mithrill og Søren Espersen fortæller om ernæring og findesteder

- mens der bliver smagt, duftet og rørt.

 

Juiceværksted

Også om fredagen var de nordiske fødevarer på dagsordenen, da der blev afholdt juiceværksted på Rådhuspladsen. Her fik de fremmødte mulighed for selv at lave deres egen juice - af hvidkål, æbler og citron verbena.

 

Særligt hvidkålen fik deltagerne til at tvivle på projektets velsmag. Men OPUS-kokken Mathias Krog Holt, Emil Bruun Blauert (begge fra Meyers Madhus) og Charlotte Mithrill formåede at overvinde de fleste skepsis. Resultatet var et så overvældende antal besøgende, at råvarerne slap op og juice-værkstedet måtte lukke før tid. Men inden da havde 300 besøgende fået gode og helt nye oplevelser med nordiske råvarer.

 

 

 

4 glade kåljuicedrikkere

 

 4 glade kåljuicedrikkere

Kristian Levring Madsen, - siden er sidst opdateret d.6. maj 2010