Hvor kommer bøffen og grøntsagerne egentlig fra? - 26.05.2011

 

Forbrugerne kan med en smartphone spore bøffen tilbage til den oprindelige ko, og en ny metode kan på sigt give oplysninger om præcist, hvor grøntsagerne er dyrket.

Selvom der står på grøntsagerne i supermarkedet, hvor de er dyrket, kan man som forbruger ikke nødvendigvis være sikker på, at oplysningen nu også stemmer overens med virkeligheden. Men forskere fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet har nu udviklet en teknik, der kan vise præcis, hvor grøntsagerne kommer fra.

 

Opdatering: Thise mejeri har i december 2011 fået foodtags på deres mælk, så forbrugeren kan finde info om den/de gårde mælken er produceret på.   Det overvejes med tiden at indføre det på andre af Thises produkter, som f.eks. ost.

Metoden måler det kemiske "fingeraftryk" i jorden og kan således matche fx en kartoffel til et specifikt sted. Det kan altså blive muligt at teste videnskabeligt om Samsøkartoflen rent faktisk kommer fra Samsø.

 

"Det har i princippet været muligt at lave test af denne type før, men det har været meget kostbart og besværligt. Vi har udviklet metoden, så man nu kan analysere alle de her mineraler og grundstoffer i henholdsvis planten og jorden i løbet af ganske få sekunder ved at kombinere analytisk kemi med matematiske beregninger", fortæller professor Søren Husted til videnskab.dk.

 

Bøffen har fået nummerplader

For kunderne i Lidl er det allerede muligt at holde helt styr på, hvor deres bøffer kommer fra. Med et nyt system, kaldet foodtag, kan kunderne via deres smartphones spore kødets oprindelse. Det kræver blot, at kunderne downloader en scanner-applikation til deres smartphone, hvorefter det er nemt at "scanne" stregkoden på kødet og finde ud af hvor fx kalvefileten kommer fra.

 

2D-stregkoden på kødet fungerer som internetadresse, der hjælper med at finde den rigtige "foodtag-hjemmeside", der automatisk kontrollerer oplysninger i forhold til eksempelvis Det Centrale Kvægregister. Og på et splitsekund svarer mobiltelefonens skærm med korte, faktuelle, let overskuelige oplysninger om blandt andet:

• alder
• slagtetidspunkt
• ophavssted
• hvilken landmand, der har opdrættet fx kalven
• hvor på kalven

"Som forbrugere har vi behov for – og også krav på – at få information om, hvor det kød, vi spiser, kommer fra. Og det er vigtigt, at den information er pålidelig. Med foodtag kan du som forbruger spore din bøf helt tilbage til koen – eller i hvert fald tilbage til den landmand, som koen har været hos. Det vil sige, at du kan få at vide, hvad det er for en type landmand, hvor og hvornår koen er slagtet – og cirka hvor gammel koen var, da den blev slagtet, hvor længe kødet har mørnet, og hvor bøfferne er blevet udskåret etc. Og det betyder, at vi forbrugere ikke længere bare køber en bøf, men en bøf med en dokumenteret, sporbar historie", forklarer salgschef Henrik L. Egestad, Lyngsoe Systems, der har udviklet foodtag, i en pressemeddelelse.

 

Mens foodtag allerede er tilgængelig i butikkerne (eller i hvert fald i Lidl indtil videre), så går der endnu nogle år før kvalitetskontrollen af grøntsagerne kommer ud til forbrugerne.

 

Læs mere om kontrollen af grøntsagerne: Videnskab.dk - Test skal afsløre forfalskede gulerødder   Læs mere om foodtag: Politiken.dk - Nu kan du spore din bøf med mobilen Fpn.dk - Spor din bøf i butikken Nordjyske.dk - Mobilkameraet ser hvor kødet er fra

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk)