Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Planter er nødvendige i en voksende sulten verden - 18.08.2011

Brazil Majs

 

For at kunne brødføde en stadigt stigende verdensbefolkning skal planteproduktionen øges - særligt i udviklingslandende, hvor fødevaremanglen er størst. Mere viden om næringsstoffer og frugtbarhed i jorden er derfor altafgørende.

Verdens samlede planteproduktion skal øges for at kunne imødekomme det stigende behov for fødevarer, men det er ikke nok bare at smide flere frø i jorden og vente på de gror. For at kunne øge produktionen af planter, skal jordbrugeren have indsigt  i planternes behov for næringsstoffer og en solid forståelse af, hvordan man bedst opnår en frugtbar jord, hvorpå plantens vækst er optimal.

 

Planter er nødvendigePå LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet bliver der netop forsket i disse områder – hermed generer forskere en  viden, så jordbrugere fra hele verden kan få hjælp til at optimere deres udbytte.

 

Fra frø til plante

Det kræver en jord, der er rig på næringsstoffer for at få  få frøene til at spire og gro og senere danne kerner og frugter, som vi kan bruge som fødevarer. Ikke mindre end 14 forskellige grundstoffer, vand, CO2 og sollys er krævet for at planten kan fuldføre hele sin livscyklus.

 

Alle disse grundstoffer har vigtige roller i plantens stofskifte, nogle har få funktioner, mens andre har flere hundrede funktioner. Mangler en plante f.eks. bare ét af disse stoffer vil den mistrives og danne et lavere udbytte. 

 

Viden om jord er vigtig

Da planten som bekendt ikke har ben og derfor ikke kan flytte sig, må den leve i den jord, den nu engang er havnet i. Når jordbrugeren år for år høster afgrøder på sin jord, fjerner han hele tiden næringsstoffer fra jorden via planterne.  Derfor er det vigtigt, at den der dyrker jorden har adgang til vand og gødning.

 

I de egne, hvor sulten er størst er planteproduktionen ofte lille og her er det altafgørende, at øge adgangen til ressourcer og viden om det at dyrke planter.

 

På festivalen MAD Foodcamp d. 27.-28. august 2011 kan du møde nogle af LIFEs forskere fra Institut for Jordbrug og Økologi og høre dem fortælle mere om jordens frugtbarhed og optimal anvendelse af naturens ressourcer. Læs mere om Mad Foodcamp

(Publiceret på foodofLIFE.dk)

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.3. november 2011
This website is hosted by The Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen