Kan probiotika være farligt for tidligt fødte børn? - 25.10.2011

Forskere fra LIFE har undersøgt om probiotika kunne beskytte og modne tarmene hos for tidligt fødte grise, som er særligt sårbare ligesom tidligt fødte børn. Resultaterne var anderledes end man havde forventet.

Af Camilla Jul Gregersen, kommunikationsmedarbejder 

 

Probiotika er tidligere blevet udråbt til at være redningen for for tidligt fødte med tarmsygdomme. Ny forskning fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet sætter dog spørgsmålstegn ved dette. Et nyligt forsøg viste nemlig, at probiotika tilsyneladende øger risikoen for at udvikle den farlige tarmsygdom nekrotiserende eneterokolitis (NEC).

 

Forsøget blev udført som opfølgning til et andet tilsvarende forsøg på tidligt fødte grise, hvor lignende probiotika havde en moderat positiv effekt. I begge studier undersøgte man hvorvidt probiotika, som typisk er mælkesyrebakterier, kunne beskytte og modne tarmen og dermed gøre de nyfødte mindre udsatte for NEC.

 

Nekrotiserende enterokolitis er en sygdom som særligt rammer tidligt fødte, fordi deres tarm ikke er færdigudviklet og dermed parat til at fordøje og optage mad. Tarmens naturlige bakterier, som er nødvendige for normal tarmudvikling og funktion, udnytter til gengæld den ophobede mad i tarmen og begynder at formere sig uhæmmet. Derefter overreagerer immunsystemet, og der opstår ukontrolleret betændelse og ødelæggelse af tarmvævet, hvilket er symptomerne på NEC.

 

Smågrise på probiotika fik oftere NEC

Der har tidligere været forsket i om probiotika kan hæmme væksten af de ”forkerte” bakterier, men undersøgelsernes resultater har været meget forskellige. NEC forekommer hos mellem 0,1 og 0,3 % af alle nyfødte, men 90 % af NEC tilfældene forekommer hos for tidligt fødte børn eller børn født med lav fødselsvægt, svarende til 1-5 % af alle tidligt fødte børn. Disse er i forvejen udsatte og derfor ville en hjælp mod NEC have stor betydning.

 

Studierne blev lavet med for tidligt fødte grise, fordi forskerne skulle bruge vævsprøver fra tarmen. I begge studier blev grisene inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe i forsøget fik en høj dosis probiotika (3-5 forskellige slags) i fire dage og den anden gruppe fungerede som kontrol.

 

I det første forsøg var der en moderat nedsat frekvens af NEC og en mere robust tarm målt på en række forskellige punkter. I det seneste forsøg var der imidlertid markant flere tilfælde af NEC i probiotika gruppen, og tilsvarende en nedsat tarmvækst, aktivitet af en række fordøjelsesenzymer og næringsstofoptag. Samtidig reagerede deres immunforsvar negativt på behandlingen.

 

Fortsat forskning er vigtig

Forskerne mener derfor, at det er vigtig at blive ved med at forske i området. Forsøgene blev lavet på grise og ikke på børn, hvilket kan påvirke resultaterne, idet forekomsten af NEC hos grise er svingende. Derudover var der valgt 3-5 typer probiotika ud af mange mulige, som kan have forskellig virkning, og dermed også indflydelse på NEC. Yderligere forskning er derfor meget vigtig. Postdoc Malene Skovsted Cilieborg fra Institut for Human Ernæring på LIFE fortæller:

 

"Selvom vi ikke med sikkerhed kan sige, at de samme negative effekter af probiotika kunne ske hos for tidligt fødte børn, så giver vores undersøgelse anledning til bekymring. Vi mener derfor, at det er meget afgørende at lave flere studier med probiotiske bakterier på både dyr og børn, inden det bliver brugt rutinemæssigt i behandlingen af for tidligt fødte børn. Vi skal have klarlagt, hvilke typer probiotiske bakterier vi kan anvende med fordel i hvilke kombinationer, i hvilken dosis og på hvilket tidspunkt".

 

Det virker dermed til, at der skal forskes meget endnu, inden man kan begynde at anbefale probiotika til for tidligt fødte børn. Samspillet mellem tarmvævet og tarmens mange forskellige bakterier er muligvis for komplekst og uforudsigeligt til, at man let kan finde en løsning ved hjælp af probiotika. Dette gælder måske i særlig grad i en meget følsom organisme som et tidligt født barn.