Det rullende laboratorium er kommet til Lindevangskolen - 01.12.2011

OPUS skolemadsprojekt er i gang, og den store OPUS lastbil kører løbende ind på de forskellige skoler. Denne gang på Lindevangskolen i Frederiksberg.
Af Cæcilie Valla Broman, erhverspraktikant på Food of Life fra Uglegaardsskolen.
 |
| Når børnene skal stikkes, ligger de med en bamse. |
Med sine to etager på i alt 110m2 kan man ikke ligefrem kalde OPUS undersøgelses-lastbil for lille. Lastbilen kører rundt til ni forskellige forsøgsskoler på Sjælland og Falster. Projektet er målrettet tredje og fjerde klasse. I uge 48 kørte lastbilen til Lindevangskolen på Frederiksberg, hvor det var 4.a’s tur til at blive undersøgt. 4.a har lige sluttet deres madpakke forløb og skal til at lave Ny Nordisk Hverdagsmad i frokostpausen. Børnene var meget begejstrede for lastbilen og OPUS-projektet.
”Lastbilen er rigtig sej. Jeg synes at OPUS projektet er sjovt. Det er hyggeligt, man skal spise samlet. Jeg glæder mig til, at vores klasse skal begynde på at spise Ny Nordisk Hverdagsmad i stedet for madpakker.” Fortæller Mikkel fra 4.a.
Børnene ligger med en bamse, når de bliver stukket
I lastbilen skal børnene bl.a. måles, vejes, have taget blodprøver og DXA-scannes. DXA-scanneren er en røntgenundersøgelse af kroppen. Resultaterne viser, hvor stor en del af barnets krop, som består af fedt, knoglevæv og ”mager masse”, som er muskler, blod og organer mm.
Børnene har ikke deres forældre med, når de bliver stukket, så i stedet ligger de med en bamse og holder evt. en klassekammerat i hånden, hvis de er lidt bange. Børnene virker dog meget trygge ved situationen. Mikkel bekræfter da også:
”Jeg var heller ikke bange for at blive stukket, for jeg havde prøvet det før.”
OPUS Skolemadsprojektet har til formål at undersøge om skolemad baseret på ”Ny Nordisk Hverdagsmad” er gavnligt i forhold til børns indlæring, trivsel i skolen, vægt og kropssammensætning samt risiko for livsstilssygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme og knogleskørhed senere i livet.
”OPUS Skolemadsprojekt er et super godt forskningsprojekt, da alle familier kan være med. Hvis projektet lå på Frederiksberg, ville ikke alle have mulighed for at møde op. Derfor er det godt, at det hele foregår på skolerne og i hjemmet.” Siger Julie Brønholm, som er ernæringskonsulent for Opus Skolemadsprojekt på Institut For Human Ernæring.
Ny Nordisk Hverdagsmad i klasserne
 |
| I dag står der kylling med kartofler og ærtemos på menuen. |
Også i køkkenet var der gang i den på Lindevangskolen.
”Der er 4 børn af gangen, som laver mad. De har et godt indblik i tingene og interesserer sig for det. Dog er et par stykker af børnene lidt ukoncentrerede, når de laver mad – men sådan er det jo altid. Ellers fungerer det hele fuldstændig uden problemer” Fortæller kokken Mikkel, som er en af de kokke, der hjælper børnene med at lave det Nye Nordiske Hverdagsmad.
”I forhold til maden har der været et par overraskelser. Fx har der været nogle børn, som var meget kræsne og ingen mad ville spise. De kan nu spise næsten alt det får serveret.” Fortæller Mikkel og fortsætter:
”Vi havde håbet på det, men ikke helt forventet det, når det er noget helt andet mad, end de plejer at få. Men det er selvfølgelig rigtig godt.”
I dag er det 4 piger fra 3.B, som er på madholdet. De er alle helt enige om, at de bedste retter de har fået igennem hele forløbet, er fiskefrikadellerne og tangchipsene. Pigerne fortæller at de tit lavet mad derhjemme - Det gik også godt med at håndtere kyllingerne, som de skulle flå i stykker.
Børnene lærer almindelig dannelse
Klasselæreren Joan i 3.B er også meget positiv omkring projektet.
”Det er en ny måde for børnene at spise på. De lærer meget om almindelig dannelse, da de skal sidde pænt med bestik, mens de bare plejer at sidde i nogle grupper med deres fingermadder. De kommer uden for deres trygge rammer, og derfor tager det også noget tid at vænne sig til det. Så det er godt, at projektet varer i så lang tid.”
I forhold til om det påvirker klassens timer på nogen måde, fortæller hun at det påvirkede timerne i starten af projektet.
”Børnene havde ikke noget frikvarter, og derfor havde de alt for meget energi i timerne, som resulterede i at de forstyrrede.”
Lastbilen vil være på de forskellige skoler tre gange under forsøget. Målingerne foregår inden forsøget, under og ved forsøgets afslutning.
Forskerne regner med at resultaterne for forsøget vil blive offentliggjort i år 2013.
Signe Rosendal Rasmussen, - siden er sidst opdateret d.1. december 2011