Mindre risiko for overvægt hos ammede børn - 15.12.2011

 

Ny forskning viser, at børn, der bliver ammet, har et andet vækstmønster end børn, der ikke bliver ammet. Amningen sænker niveauet af vækstfaktorene IGF-I og insulin i blodet, så børnene vokser lidt langsommere, og samtidig har lavere risiko for at blive overvægtig.

Overgangen fra modermælk eller modermælkserstatning til almindelig kost er kritisk for børn. Kostindtaget i denne periode har nemlig stor betydning for barnets vækst og risiko for livsstilssygdomme senere i livet. Ny forskning viser nu, at børn, der er blevet ammet længere, tilsyneladende vokser langsommere – og dermed har mindre risiko for at blive overvægtig.

 

"Vi kan se, at amning har en markant, målbar effekt på de vigtige faktorer i blodet der regulerer væksten, IGF-I og insulin.  Jo flere gange barnet blev ammet, jo lavere var niveauet af vækstfaktorer, og det tyder på, at barnet har lidt lavere risiko for overvægt senere i barndommen", fortæller ph.d. studerende Anja Lykke Madsen fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, og fortsætter:

 

"Samtidig var der en sammenhæng mellem hvor lang tid barnet var blevet ammet og hvor meget det vejede ved 18 måneders alderen. Jo længere barnet var ammet jo mindre var risikoen for, at det var overvægtigt ved 18 måneders alderen".

 

Mere viden om danske børns spisevaner i overgangsfasen

Anja Lykke Madsens ph.d. projektet er en del af et større dansk studie SKOT (Småbørn Kost Og Trivsel), der har fulgt og undersøgt 330 raske børn ved 9, 18 og 36 måneders alderen. SKOT-projektet skal skabe mere viden om, hvad danske børn spiser i den kritiske overgangsfase, hvor de går fra modermælk eller modermælkserstatning til almindelig kost.

 

Professor Kim Fleischer Michaelsen leder SKOT-projektet og fortæller, at det er velkendt, at børn der ammes vokser lidt langsommere end børn, der får modermælks-erstatning. Vækstmønstret hos ammede børn ser ud til at være mere optimalt, fordi det nedsætter risikoen for livsstilssygdomme senere i livet. 

 

"At amningen også har markant betydning for niveauet af IGF-I og insulin ved 9 måneders alderen, hvor alle børn ellers er godt i gang med overgangskosten er nyt og spændende", uddyber professor Kim Fleischer Michaelsen fra LIFE og fortsætter:  

                     

"Når vi undersøgte børnenes vækst op til 18 måneders alderen var der nogle interessante sammenhænge, der kan have betydning for vores forståelse af de mekanismer, der ligger bag tidlig fedmeudvikling. Jo længere barnet var ammet, jo mindre vejede det  ved 18 måneders alderen".

 

Undersøgelserne i studiet viste også, at jo længere børnene sov, jo mindre var deres taljeomkreds. Desuden havde børnene til de mødre, der tog meget på i graviditeten, et lidt tykkere fedtlag under huden i forhold til børn, hvis mødre havde taget mindre på. 

 

Kim Fleischer Michaelsen understreger, at det er nødvendigt at følge op med yderligere undersøgelser af børnene for at undersøge langtidseffekterne og samtidig undersøge sammenhængen i andre studier.

 

Småbørns Kost og Trivsel, SKOT, er et videnskabeligt studie, der undersøger, hvilken betydning den tidlige ernæring har for børns vækst, kognitive og motoriske udvikling i barndommen og risiko for at udvikle livsstilssygdomme senere i livet.   Studiet har til formål at bidrage med videnskabelige resultater, der kan danne basis for livsstilsstrategier, -politikker og kostrådgivning for familier og småbørn i Danmark og dermed forebygge livstilssygdomme i fremtiden.   I SKOT studiet har forskerne fulgt 330 tilfældigt udvalgte børn fra de var ni måneder til de i 2010 fyldte tre år. I den periode har de været til en række undersøgelser, da de var 9, 18 og 36 mdr. gamle.   Planen er at undersøge børnene igen når de bliver 6-7 år gamle, men der er endnu ikke sikret finansiering til den del af projektet. Det oprindelige projekt er støttet af Det Strategiske Forskningsråd og Programkomiteen for Fødevarer og Sundhed.   SKOT-projekt er forankret på Institut for Human Ernæring på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og bliver ledet af professor og overlæge Kim Fleischer Michaelsen.   Læs mere på SKOTs projekthjemmeside.