Nyt slankemiddel i håndkøb på markedet - 06.05.2009

Har du hørt om det nye slankemiddel Alli, men er i tvivl om, det er noget for dig, så læs her, hvordan Alli virker.

Af Arne Astrup, professor, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

 

Det nye slankepræparat Alli kom på hylderne på apotekerne i den første uge af maj 2009, og som noget helt nyt i Europa er det i håndkøb. Det vil sige, at præparatet udleveres uden recept. Men Alli er ”gammel medicin i nye kapsler”, idet indholdsstoffet Orlistat i de sidste 10 år har været på markedet som det receptpligtige slankemiddel Xenical.

 

Alli er kun halv dosis Orlistat i forhold til Xenical, og kan give et vægttab på 2-3 kg over 3-6 måneder, og er derfor beregnet til overvægtige personer med et BMI 28-30.

 

For at undgå generende bivirkninger af Alli er det nødvendigt samtidigt at følge en fedtfattig kost.

 

Kan du tabe dig med Alli?

Alli er kun beregnet til voksne over 18 år med en BMI på 28 eller derover. Det er endnu uvist, hvorledes apotekerne vil sikre sig, at det ikke bruges af personer med et lavere BMI.

 

For at nedsætte bivirkningerne anbefales præparatet i kombination med en fedtreduceret slankediæt. Derved sikres også bedst et tilfredsstillende vægttab.

 

Alli giver et vægttab på 2-3 kg ekstra i tillæg til det vægttab, man opnår på en diæt. Det anbefales, at personer, der tager Alli skal påbegynde en diæt kombineret med motion, inden de begynder behandlingen.

 

Hvis man efter at have taget Alli ikke har været i stand til at tabe sig efter 12 uger, bør man stoppe behandlingen.

 

Virker i tarmen

Orlistat virker lokalt i mavetarmkanalen ved at hæmme de enzymer, der nedbryder fedtet fra maden, vi spiser.

 

Når fedtet ikke nedbrydes i din tarm, så kan det ikke optages i kroppen, og det kommer derfor ud med afføringen. Derved snydes kroppen for en masse fedtkalorier, som så i stedet for at sætte sig på sidebenene skylles ud i toilettet.

 

Alli indtages i form af en kapsel på 60 mg til de 3 hovedmåltider.

 

Virkningen giver bivirkninger

Da orlistat slet ikke optages i kroppen giver det ikke bivirkninger på hjerne eller kredsløb, men kun i mavetarmkanalen.

 

De hyppigste bivirkninger er maverumlen, og –smerter, tarmluft, og fedtdiarré, og en del oplever, at det er svært at holde på den olieagtige afføring. Mange brugere finder bivirkningerne meget generende og stopper af denne grund med at tage pillerne.

 

Du må ikke tage Alli, hvis du er overfølsom (allergisk) over for orlistat eller andre af indholdsstofferne.

 

Lægemidlet må heller ikke anvendes, hvis du er i behandling med ciclosporin (bruges til at forhindre organafstødning hos transplanterede patienter) eller sammen med blodfortyndende lægemidler, eller af kvinder som ammer.

 

Fedt-antabus

Men fidusen er faktisk, at bivirkningerne kan reduceres markant ved, at man undlader at spise fede madvarer. Holder man sig til en fedtfattig kost, ja så er der ikke så meget fedt i tarmen til at give bivirkninger. Men synder du med en stor flødeskumskage eller en fed pizza, så kommer straffen få timer efter i form af mavekneb, luft, og fedtede diarréer.

 

Præparatet er derfor blevet døbt "fedt-antabus" på grund af ligheden med, at man på antabus kun får symptomer, hvis man drikker alkohol. 

 

Alvorlige bivirkninger?

Alli anses gennemgående for at være et sikkert lægemiddel, fordi det ikke optages fra tarmen, og dermed ikke kommer ud i kroppen. Bivirkningerne kan være nok så generende for brugeren, men anses lægeligt for at være rimeligt harmløse.

 

Men spørgsmålet er, om Alli’s virkning i tarmen alligevel kan have utilsigtede virkninger på kroppen. For eksempel vil de vigtige fedtopløselige vitaminer A, D, E og K bindes i det fedt, der udskilles med afføringen, og dermed kan kroppen komme til at mangle disse vitaminer.

 

Det anbefales derfor, at du spiser en multivitamin-mineraltablet sammen med Alli. På den måde erstatter man de vitaminer, der går tabt med afføringen.

 

Alli og nyresten

Der er også rejst mistanke om, at Alli kan øge risikoen for nyresten. Baggrunden skulle være, at Alli fører til større mængder fedt i tarmsystemet end normalt, og at dette fedt binder sig til kalcium fra kosten. Denne kalcium kan så ikke binde det oxalat (oxalat eller oxalsyre som findes f.eks. i rabarber), som i stedet for at blive udskilt med afføringen, bliver optaget i kroppen og udskilles med urinen. Derved øges risikoen for nyresten.

 

Selvom denne bivirkning nok er sjælden, viser eksempler, at forstyrrer man tarmens normale balance, så kan det have følger, der kan være vanskelige at forudse. Skulle du lide af nyresten, så skal du måske holde øje med, om det giver symptomer, hvis du tager Alli.

 

Skulle det ske, skal du indberette det til din læge, apoteket eller direkte til Lægemiddelstyrelsen.

 

Kan anorektikere misbruge Alli?

Man kunne godt frygte, at personer med alvorlige spiseforstyrrelser, såsom nervøs spisevægring, kunne misbruge Alli til at komme endnu længere ned i vægt. Men denne frygt er nok ubegrundet, idet patienter med nervøs spisevægring i forvejen undgår alt fedt i maden, så det er tvivlsomt, om Alli overhovedet vil have nogen virkning på dem.

 

Arne Astrup har ingen økonomiske interessekonflikter i relation til Alli (ingen videnskabeligt samarbejde, konsulenttilknytning eller aktiebesiddelse i GSK, der markedsfører Alli)

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i Ude og Hjemme)