Dit madvalg påvirker miljøet - 07.09.2009
Den mad, du spiser, påvirker det globale og lokale miljø, fortæller dansk forsker. Skær ned på kødet, eller drop frysning af maden og vær med til at skåne miljøet.
Kød fra Australien, appelsiner fra Brasilien og knækbrød fra Sverige. Supermarkederne bugner af madvarer fra hele verdenen, og den mad vi vælger at købe med hjem kan således påvirke miljøet på hele kloden.
Ifølge Henrik Saxe, lektor på Fødevareøkonomiske Institut på LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet, er den mad, vi spiser, dermed et vigtigt – og overset – instrument i kampen for en bæredygtig fremtid.
Vores mad
Vores mad og drikke har betydning på flere niveauer. Dels er der det sociale aspekt af et måltid, det sundhedsmæssige spiller ligeledes ind, ligesom prisen har en betydning. Der er dog, ifølge Henrik Saxe, et fjerde lag til vores kost. Et lag der ikke har fået meget opmærksomhed, nemlig miljøet.
Vores mad påvirker miljøet under dyrkning, produktion, opbevaring og transport til butikkerne. Men det slutter ikke her. Også i hjemmene bliver miljøet påvirket af maden, under tilberedningen, om vi fryser det ned efterfølgende osv.
Læs hele Henrik Saxes artikel om maden og miljøet.
(Publiceret på foodofLIFE.dk)
Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.10. august 2010