Færre mineraler i frugt og grønt er en myte - 04.04.2008

Vi møder ofte påstande om, at landbrugets intensive dyrkningsmetoder udpiner landbrugsjorden og bidrager til at gøre frugtens og grøntsagernes næringsindhold mindre. Men påstandene passer ikke. I Danmark skyldes variationer i indholdet af mineraler først og fremmest forskelle i sorter, modning og transport og lagring.

Af lektor Susanne Bügel & lektor Søren Husted, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

 

Opfattelsen af, at udpinte landbrugsjorde forringer næringsværdien i frugt og grønt, stammer blandt andet fra et par ældre undersøgelser. Et britisk studie fra 1997 sammenlignede levnedsmiddeldatabaser fra 1930erne og fra 1980erne med hensyn til indholdet af otte forskellige mineraler i frugt og grøntsager. Sammenligningen viste et fald i indholdet af calcium, magnesium, kobber og natrium i grøntsager, og et fald i indholdet af magnesium, jern, kobber og kalium i frugt.

 

I en tilsvarende amerikansk undersøgelse sammenlignede man levnedsmiddeltabeller fra 1950 og 1999 med hensyn til næringsstofindholdet i 43 grøntsager og frugt. I dette studie fandt man et fald i seks næringsstoffer, nemlig protein, calcium, fosfor, jern, riboflavin og vitamin C.

 

Sammenligner æbler og pærer

Det betyder imidlertid ikke, at der er hold i påstanden om, at vores frugt og grøntsager er mere næringsfattige i dag end tidligere.

 

Problemet ved begge studier er, at de sammenligner næringsstofindholdet opgivet i gamle og nye levnedsmiddeltabeller. Levnedsmiddeltabellerne er generelt upålidelige kilder, fordi de er baseret på et meget lille antal prøver eller på udenlandske data. Man skal derfor være overordentlig varsom med at bruge dem til at beregne det eksakte indhold af vitaminer og mineraler.

 

Hvis man skal vurdere om indholdet af næringsstoffer har ændret sig over tid, er det nødvendigt at analysere indholdet af næringsstoffer på forskellige tidspunkter. Det har man gjort i en australsk undersøgelse, hvor man målte indholdet af seks næringsstoffer i 44 frugter og grøntsager og sammenlignede resultaterne med analyser foretaget i 1981 og 1985. I dette studie var der ingen forskel på næringsstofindholdet.

 

Tilsvarende har man i Danmark målt vitamin C indhold i udvalgte grøntsager og frugter tre gange gennem de sidste ca. 25 år, og heller ikke her er der konstateret nogen forskel i indholdet.

 

Klimaforandringer har betydning

Næringsindholdet i frugter og grøntsager er ganske rigtigt afhængigt af hvilken jord, fødevarerne bliver dyrket i. Men det er en udbredt misforståelse, at jorden gradvis udpines på grund af moderne, intensive dyrkningsformer, og at de frugter og grøntsager, vi dyrker, derfor får et lavere næringsstofindhold end tidligere.

Ser man udover hele jordkloden, er det rigtigt, at mange jorde udpines. Men den væsentligste grund til, at det sker, er overfladeerosion, hvor den næringsrige overjord skylles bort med regnen.

Klimaforandringer og den stadig stigende forekomst af kraftig regn er derfor i stort omfang med til at forringe jordens frugtbarhed. Men i Nordeuropa, hvor en væsentlig del af vores grøntsager og frugter bliver produceret, er situationen en helt anden. Her er jorden mere frugtbar end nogensinde, og det er ganske enkelt forkert, at indholdet af vigtige spormineraler er faldende.

 

Ingen mangel i Danmark – men masser af forskelle

De fleste marker med planteproduktion gødes med husdyrgødning, som årligt bidrager med flere spormineraler end planterne kan optage. Flere nye danske forsøg har klart dokumenteret, at der ikke er generel mangel på nogen af de essentielle spormineraler.

 
Der er dog særdeles stor forskel på, om man dyrker afgrøder i de midt- og vestjyske sandjorde eller i de fynske og sjællandske muldjorde. Institut for Jordbrugsvidenskab har lavet flere undersøgelser, der klart viser, at indholdet af vigtige spormineraler som zink, jern og selen typisk er dobbelt så højt i kornkerner høstet på østdanske jorde som i kornkerner fra de sandede jyske jorde.

 

Derudover kan selve sorten af korn eller grøntsag have meget stor betydning for næringsstofindholdet. Der er eksempler på, at indholdet af visse næringsstoffer kan variere med op til 20 gange ved sammenligning af forskellige sorter af den samme grøntsag.

Dyrkningspraksis, hvor modne planterne er, når de bliver høstet, samt lagring og transport spiller også en rolle for indholdet af vitaminer og mineraler. Det giver derfor ingen mening at påstå, at næringsindholdet er lavere nu end tidligere – den danske jord er blandt de mest frugtbare i verden, og forskellene mellem jordtyper er så stor, at det er meningsløst at sammenligne gamle værdier med nye – resultatet kan ikke blive andet end tilfældigt.

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk og i Helse marts 2008)