Hvorfor vendes kostpyramiden? - 06.04.2008

Den omvendte kostpyramide har ført til debatter blandt ernæringseksperter, og ikke alle er lige enige om det gode i pyramiden. Bag pyramiden ligger blandt andet det glykæmiske indeks.

Af professor Arne Astrup og Ph.d.-studerende Thomas M. Larsen, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

 

Baggrunden for Willets anbefaling om at undgå lyst brød, kartofler, pasta og hvide ris er, at de alle sammen har det, man kalder for 'et højt glykæmisk indeks'.

 

Det betyder, at det er fødevarer, som hurtigt optages fra tarmen og kommer ud i blodet, så blodsukkeret stiger hurtigt. Ifølge Willett resulterer de høj-glykæmiske fødevarer i store udsvingninger i blodsukkeret med øget appetit og højere kropsvægt til følge.

 

Men der hersker fortsat uenighed blandt forskerne om det glykæmiske indeks’ betydning for vægtregulering.

 

Næringsstofferne opholder sig længere tid i tarmen

Argumentet for at vælge fiberrige og lav-glykæmiske fødevarer, som f.eks. fuldkornsprodukter er, at optagelsen af næringsstofferne går langsommere.

 

Det betyder, at næringsstofferne opholder sig længere tid i tarmen – og teoretisk set skulle det give en bedre mæthedsfornemmelse og dermed gøre det nemmere at holde sulten fra døren indtil næste måltid.

 

Effekten på vægten er imidlertid ikke blevet påvist med sikkerhed i kontrollerede lodtrækningsstudier.

 

Undersøgelse med 90.000 sygeplejersker til grund

Baggrunden for Willetts nye kostpyramide er det såkaldte Nurses Health Study, hvor næsten 90.000 sygeplejersker siden 1980 har besvaret detaljerede spørgeskemaer omkring deres kostvaner og grad af fysisk aktivitet.

 

Herudfra har man vurderet sammenhængen mellem sygeplejerskernes kost- og motionsvaner og de sygdomme, de har fået.

 

Dette er vigtige studier, men man bør være opmærksom på, at der er tale om observerende studier, der kun kan påvise statistiske sammenhænge, og som dermed ikke med sikkerhed kan sige noget om årsagerne.

 

Der kan altså være andre forklaringer på de sammenhænge mellem kost og forskellige sygdomme, end dem Willett er kommet frem til.

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk og i Helse)