Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Kartoflen er svær at komme udenom - 06.04.2008

Kartoflen er ofte en fast del af aftensmåltidet, og det kan være svært for os danskere at undvære den. Ligesom det kan være svært at vænne sig til at det er okay at spise masser af planteolie.

Af professor Arne Astrup og Ph.d.-studerende Thomas M. Larsen, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

 

Set med danske øjne kan det også være svært at komme udenom f.eks. kartoflen, som stadig indgår som en fast bestanddel af aftensmåltidet hos mange danskere.

 

Og ikke uden grund! Trods sit høje glykæmiske indeks er kartoflen en stivelses- og fiberrig fødevare som mætter godt, og har vist sig at være den fødevare blandt de stivelses- og fiberrige fødevarer, som mætter bedst.

 

Masser af planteolier

En anden stor omvæltning i kostpyramiden er placeringen af planteolier. Også dette element i Willets anbefaling har affødt diskussion blandt eksperterne.

 

Willett anfører, at planteolier, som f.eks. oliven-, soja- og solsikkeolie, bør indgå i flest mulige måltider i løbet af dagen, fordi det høje indhold af umættede fedtsyrer har en gavnlig effekt på hjertekarsygdomme.

 

Herhjemme anbefales det også, at hovedparten af fedtet består af umættede fedtsyrer, men det anbefales samtidig, at maksimalt 30 % af den samlede energi bør komme fra fedt.

 

Og netop at det samlede fedtindhold i kosten gerne må øges, er baggrunden for at andre ernæringseksperter er skeptiske over for Willetts anbefaling.

 

Vi er ikke vant til det høje fedtindhold

Vi har været vant til at skulle spare på fedtstofferne, og derfor provokerer Willetts anbefaling om bare at spise løs af planteolierne.

 

For at forhindre fedme har de gamle kostråd jo netop fokuseret på, at folk skal blive mætte for det lavest mulige energiindtag. Og man kan godt frygte, at det kan være svært at holde vægten, hvis man spiser en kost, som indeholder væsentlig mere fedt, end man er vant til.

 

Der vil formodentlig være en tendens til, at man overspiser jo højere fedtindholdet er i kosten.

 

Også flere ligheder

Selvom der er væsentlige forskelle mellem Willetts kostpyramide og de ’gamle’ kostråd, er der også en del ligheder mellem de to.

 

Der er f.eks. enighed om, at man skal spise masser af frugt og grønt, at regelmæssige fiskemåltider og kalciumholdige madvarer er væsentlige elementer i en sund kost, og at der skal spares på de søde sager.

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk og i Helse)

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.13. december 2010

Relaterede artikler

Kostpyramiden bliver vendt på hovedet

 

Ud med kartofler, hvidt brød og hvide ris og pasta i den omvendte kostpyramide. På bordet med fuldkornsprodukter, nødder og planteolier.


Hvorfor vendes kostpyramiden?

 

Den omvendte kostpyramide har ført til debatter blandt ernæringseksperter, og ikke alle er lige enige om det gode i pyramiden. Bag pyramiden ligger blandt andet det glykæmiske indeks.


This website is hosted by The Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen