Atkins-kuren og andre moderne diæter - 07.04.2008

Moderne diæter, der begrænser indtaget af kulhydrat, er i virkeligheden inspireret af en gammel tanke.

Af professor Arne Astrup, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

 

Det er mere end 100 år siden, at William Banting lancerede en slankekur med fokus på at undgå kulhydrater. For 50 år siden udkom herhjemme bøgerne "Slank uden sult" og "Mad uden kulhydrater", og i 60-erne var det Jakobsens slankekur, som i store træk også baserede sig på kød og fedt.

 

Amerikanernes paradoks

Amerikanernes fedtindtag hævdes at være faldet til 30 procent af det samlede kalorieindtag, men de oplever fortsat en stigning i forekomsten af fedme, som nu udgør 33 procent af den voksne befolkning.   Dette "Amerikanske Paradoks" har fået flere til i stedet at fokusere på kulhydraterne, som roden til den uønskede overspisning, og det har givet de populære kure med fokus på mindre kulhydrat vind i sejlene.

I USA har diæter baseret på ekstrem kulhydrat-restriktion været holdt i live af Dr. Atkins’ "New Diet Revolution", der er solgt i flere end 40 mio. eksemplarer.

 

En meget restriktiv diæt

Det er vigtigt at gøre sig klart, at ekstrem kulhydrat-restriktion kun tillader 20-50 g kulhydrat om dagen, hvilket svarer til at under 10 procent af kalorierne må komme fra kulhydrat.

 

Skal man tro Atkins og de danske udgaver, så er der solid videnskabelig dokumentation for at ekstrem kulhydrat-restriktion fremkalder et vægttab, uden at man behøver spise færre kalorier.

 

Dokumentationen er dog ikke så solid igen. Der findes kun ganske få videnskabelige afprøvninger med en vis kvalitet. Derudover var de fleste af undersøgelserne af kort varighed og helt uden kontrolgruppe.

 

Nyere studier med en vis kvalitet er dog blevet gennemført, og de tyder på, at Atkins-kuren faktisk fremkalder et vægttab, men forskerne er fortsat bekymret for, om risikoen for blodpropper i hjertet og diabetes øges.

 

Kan ikke leve af den permanent

Atkins er en restriktiv diæt, ikke en kost man kan leve af permanent.

 

En så ekstrem kulhydrat-restriktion, som stort set eliminerer brød, ris, pasta, kartofler, frugt og grønt og juice fra kosten, må på sigt forventes at resultere i øget risiko for blodpropper og kræft, men hvad der er vigtigere: At være uforenelig med en madkultur, som bringer nydelse, glæde og variation i livet.

 

Ikke overraskende fandt et studie, at godt 70 % af personerne på ekstrem kulhydrat-restriktion blev forstoppede, formentlig et resultat af mangel på fiberrige fuldkornsprodukter, frugt og grønt.

 

Hvordan kan Atkins-kuren slanke?

Det mest sandsynlige er, at en kost bestående af fedt og protein sætter begrænsninger for, hvor meget vi spiser, da sortimentet er begrænset til kød og fedt.

 

Det er kendt, at en protein-rig kost både er mere mættende end en kulhydrat-rig kost og at den stimulerer forbrændingen bedre. Atkins’ diæten er særdeles rig på protein, og det er tænkeligt, at en effekt alene kan tilskrives det høje protein-indhold.

 

Det kan heller ikke udelukkes, at det høje fedtindhold, og den samtidige ekstreme restriktion af kulhydrat, har fysiologiske virkninger, der resulterer i appetitløshed.

 

Depoterne tømmes

En del af vægttabet kan således forklares med, at man tømmer sine glykogendepoter og man samtidig udskiller flere liter væske fra kroppen. Men man taber også fedtvæv.

 

Når man stort set ingen kulhydrater får med kosten, så danner man ketonstoffer, som hober sig op i blodet – man kommer til at lugte af acetone ud af munden.

 

Denne såkaldte ketose, der opstår ved manglen på sukker i stofskiftet, har en sultdæmpende virkning, som kendes fra faste og pulverkure, og det er tænkeligt at denne virkning i kombination med proteinets mættende virkning kan være ansvarlig for vægttab.

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk og på Netdoktor.dk)