Hvad er fedme? - 07.04.2008

Der er meget snak om fedme og at vi er midt i en fedme-epidemi, men hvad er fedme egentlig?

Af professor Arne Astrup, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

 

Fedme = En abnorm ophobning af fedt i kroppens fedtceller i en grad, så det væsentligt øger risikoen for følgesygdomme og for tidlig død. Fedmen kan være jævnt fordelt på kroppen, være ophobet på maven (æbleform) eller på hofter og lår (pæreform).

 

BMI
Normalvægt: BMI mellem 18,5 og 24,9 kg/m²
Overvægt: BMI mellem 25 og 30 kg/m²
Fedme: BMI højere end 30 kg/m²

Et godt mål for overvægt og fedme er kropsmasse-indekset, BMI (kg/m²), der beregnes ud fra ens vægt   (i kilo) divideret med kvadratet på ens højde (i meter). Det vil sige BMI = vægt/(højde X højde). En person, der vejer 80 kilo og er 1,80 høj, vil således have dette BMI:

 

BMI = 80kg/(1,8m x 1,8m) = 24,69 kg/m²

 

Hvor hyppig er fedme?

Fedme findes i 2003 hos omkring 15-20 procent af den voksne danske befolkning hos lidt flere mænd end kvinder. Hertil kommer den hyppigere bugfedme, som skønnes at være tilstede hos 30 procent af voksne mænd og hos en mindre del af voksne kvinder.

 

Fedme og bugfedme er i hastig tiltagen, og blandt unge er forekomsten steget omtrent 50 gange i efterkrigsårene.

Hvorfor bliver man overvægtig?

Fedme udvikles især hos personer med en stærk arvelig disposition til fedme, men det udvikles kun, når bestemte miljøfaktorer er til stede.

 

Det er især en fed energitæt kost med lavt indhold af frugt, grønt og fuldkornsprodukter, rig på sukkersødet drikkevarer, et uregelmæssigt måltidsmønster og mangel på daglig fysisk aktivitet, der bidrager til, at generne kommer til udtryk og resulterer i fedme-udvikling.

 

Mange mennesker har den opfattelse, at når en sygdom er arvelig, så er den uundgåelig - man er forudbestemt til at blive syg. Men sådan er det ikke. Hvis de personer, der i dagens Danmark er fede, var vokset op i Kina med rigelig fedtfattig føde og hårdt dagligt arbejde i rismarken, ville kun få af dem være blevet overvægtige eller fede. Det er altså levevilkårene, der bestemmer, om generne kommer til udtryk.

 

Når forekomsten af fedme i efterkrigsårene er mangedoblet, skyldes det næppe, at vore gener har ændret sig. Derimod har vore levevilkår forandret sig drastisk.

 

Udover gener, kost og fysisk aktivitet er det tænkeligt, at andre - endnu ukendte - faktorer kan spille en rolle. Visse lægemidler og rygeophør kan bidrage til vægtøgning og fedme.

 

Hvornår er fedme farlig?

Ved et BMI større end 25-26 er der grund til at lægge livsstilen om og tabe sig, især hvis man har bugfedme (æbleform). Talje-omkredsen kan anvendes til at vurdere, om man har æbleform.

 

Mænd med en taljeomkreds større end 94 cm og kvinder, hvor taljen er over 80 cm, bør ikke øge vægten yderligere.

 

En øget risiko for følgesygdomme til fedme er tilstede ved en taljeomkreds over 102 centimeter hos mænd og over 88 centimeter hos kvinder.

 

Hvis BMI er større end 30, er det under alle omstændigheder påkrævet at tabe sig.

 

Behandling med diæt

Ved hjælp af en trænet klinisk diætist kan mere end 90 procent opnå et vægttab på fem til ti kilo. Eksempelvis ved at gå på en almindelig diæt på for eksempel fem MJ per døgn baseret på kalorietælling eller ved en omlægning af kosten, så man kan spise ubegrænset fedtfattig kost.

 

Efter vægttabet er grundig vejledning i indkøb og tilberedning af en kost med en fedtenergi-procent på 20-25 procent af afgørende betydning for ikke at tage på i vægt. Samtidig er det vigtigt, at der i dagligdagen er øget fysisk aktivitet.

 

Et alternativ er såkaldte lav-kalorie-diæter baseret på næringspulvere. De anvendes som måltidserstatning, helt eller delvis. Erstatter de alle måltider skal de mindst indeholde 3,5 MJ/dag (800 kcal).

 

For patienter med fedme, som ikke opnår et tilfredsstillende vægttab på diæt, kan medicinsk eller kirurgisk behandling komme på tale.

 

(Publiceret på FoodofLIFE.dk og på Netdoktor)