Bioemballage - 14.04.2008

Ost pakket i emballage produceret ud fra valle, eller kartofler pakket i plast der indeholder stivelse: I fremtiden vil vi ikke kun se vores fødevarer pakket i plast produceret ud fra olie.

Af lektor Marianne Jakobsen, Det Biovidenskabelige Fakultet og ph. d. Vibeke Kistrup Holm, Teknologisk Institut

 

De seneste ti år har vist en stigende interesse for og brug af bioemballager til fødevarer. De findes allerede på markedet, men anvendelsen er endnu begrænset – især på det danske marked.

 

Kun 0,14 % af EU’s totale forbrug af termoplast i 2005 blev udgjort af bioplast. Et af de første ek sempler på kommerciel anvendelse af bioemballager til fødevarer var pakning af økologisk yoghurt i polylaktat (PLA), der for eksempel kan produceres ud fra stivelse fra majs. Produktet blev introduceret på det tyske marked af Danone i 1998.

 

Kan kommes i komposten

Bioemballage er en bred betegnelse for biologisk baserede og biologisk nedbrydelige emballager. De biologisk baserede emballager har oprindelse i ressourcer, der er fornybare set over en kort tidshorisont, mens de biologisk nedbrydelige emballager kan nedbrydes til kompost under kontrollerede forhold – det vil sige under de rette temperaturer, fugtigheder og tilstedeværelse af specifikke bakterier og enzymer.

 

Biologisk baserede emballager er oftest, men ikke nødvendigvis, biologisk nedbrydelige og omvendt. De fornybare ressourcer, der kan anvendes til at fremstille biologisk baserede emballager, inkluderer foruden stivelse fra majs eller for eksempel kartofler også chitosan, der kommer fra skaldyr. Dertil kommer den velkendte cellulose, der bruges til produktion af pap- og papiremballager.

 

Polylaktat – "plastic" af majsstivelse

Polylaktat fremstilles industrielt ved at omdanne majsstivelse til sukker, som forgæres til mælkesyre ved hjælp af mikroorganismer.

 

Under vandfraspaltning dannes det ringformede dilaktid (monomer-enhed). Under ringåbning polymeriseres dilaktidet - sættes sammen til lange kæder (polymer med titusinder af enheder bundet sammen). Der anvendes cirka 2,2 kg majs til 1 kg plast.

 

PLA kan formes ligesom konventionelle oliebaserede materialer. Brugen af bioemballager er efterhånden undersøgt for en lang række fødevarer. PLA anses for at være ideelt til emballering af frisk salat, frisk pasta, bageriprodukter, drikkeemballage, mejeriprodukter og juice. De stivelsesbaserede emballager er velegnede til frugt og grønt.

 

Hvad bringer fremtiden?

Et meget vigtigt aspekt for væksten i brug af bioemballager er prisen. Prisen på PLA er de sidste par år blevet konkurrencedygtig med traditionelle plastmaterialer som PET og polystyren. Branchen vurderer selv, at bioemballage vil udgøre 5-10 % af det totale forbrug af plastemballage inden for de næste 10 år, og med de nyeste prisstigninger på olie må incitamentet være i top.

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i temahæftet Bæredygtighed for fremtiden)