Når smagen tager styringen - 15.04.2008

Hvad sker der, når hjernen og maven kommunikerer? Den dag vi ved det, kan vi måske regulere appetitten ved at bruge smag bevidst. 

Af Inger Abildgaard, Samvirke

 

"Man føler sig ikke ordentligt mæt, hvis man ikke har spist stærkt krydret mad," har en indisk kvinde engang sagt i et dansk madprogram.

 

De fleste kender oplevelsen af, at bestemt mad 'smager efter mere', fordi nogle smagsindtryk vækker lysten efter andre. Smagen af salt kalder på smagen af noget sødt i desserten.

 

Somme tider spiser vi noget så smagsmættet, at det næsten sætter punktum for vores sult eller lyst efter mere. 20 gram Valrhona chokolade kan være nok til at stille chokoladesulten, eller vi mærker, at et enkelt glas ekstra god rødvin kan gøre det ud for en hel flaske jævn rødvin.

 

Om der også er videnskabeligt belæg for en sammenhæng mellem smag og mæthed, undersøger forskere på Institut for Human Ernæring og Institut for Fødevarevidenskab på Det Biovidenskabelige Fakultet.

 

At forstå hvordan hjernen og maven taler sammen, kan måske blive et redskab mod vor tids vestlige svøbe: At vi spiser forkert, for meget, og at vi i værste fald spiser os ihjel.

 

"Spiseadfærd er meget mere kompliceret, end man skulle tro. Hvis du kigger i den videnskabelige litteratur, er der teorier, men jeg kan ikke sige, at sådan og sådan fungerer det. Hvorfor det for eksempel er rart med cigaretter og whisky, når jeg er frustreret og stresset, er ikke naturvidenskabeligt forklaret. Ligesom der ikke findes nogen forklaring på, hvorfor man kan få trøst af at spise.

 

Det er nødvendigt at forstå, hvordan sansning, mæthed og appetitregulerende systemer fungerer sammen, hvis vi om 30 år skal designe fødevarer, der tilfredsstiller os uden at gøre os syge og fede," siger Per Møller, der er lektor ved Institut for fødevarevidenskab. 

 

Fortsætter i Krydderiet, der mætter

(Publiceret på foodoflife.dk og i Samvirke april 2005)