Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Forberedelse til forsøgene - 21.07.2008

Som deltager i masseeksperimentet skal du og din klasse:

  • Gennemføre eksperimentet præcist som det beskrives i lærervejledningen. I får tilsendt gratis forsøgskit, men I skal selv have en vægt (som kan veje gram med 1 decimal), sukker, 8 litermål (eller 1 litermål og 8 kander). Eksperimentet varer 2-3 lektioner alt afhængig af klassetrin. Eksperimentet kan gennemføres på samme dag eller opdeles og gennemføres henover flere dage.
  • Indtaste elevernes resultater på masseeksperimentets webside, så de kan komme med i forskningsrapporten. Muligvis kan de ældste elever selv indtaste deres resultater.

Til læreren vil der være en lærervejledning samt en linksamling om smagssans, som fx kan bruges til at skabe et undervisningsforløb omkring masseeksperimentet.


Reserver evt. hjemkundskabslokalet

Det vil være praktisk at gennemføre eksperimentet i et lokale med flere håndvaske, da eleverne undervejs skal skylle små drikkebægre.

 

Tilmelding til Masseeksperimentet forpligter

Når du tilmelder dig masseeksperimentet, forpligter du dig til at sørge for, at klassens resultater bliver indtastet på masseeksperiment.dk.

 

Som udgangspunkt skal du som lærer regne med at bruge ca. en halv time pr. klasse på at indtaste resultater.  Det er gratis at deltage, men til gengæld forventer Dansk Naturvidenskabsformidling og Institut for Fødevarevidenskab, at du melder tilbage hvilke resultater I får.

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.14. august 2008

Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Food of LIFE og hold dig opdateret med nyt fra Masseeksperimentet.