Hvad kan du bedst lide?

Undersøgelse af præferencer for sød og sur smag

Materialer

Fra skolen:
Vægt (med nøjagtighed på +/-0,1 gram)
5 stk. litermål, gerne flere (almindelige saftevandskander kan bruges sammen med ét stk nøjagtigt litermål)
Beholder, der kan rumme 2 l væske
Ca. 90 gram sukker i alt
Spiseskeer til omrøring
1 drikkebæger eller lign. pr. elev (til vand)
Kopier af resultatark 2 (1 kopi pr. elev) - find dem bagerst i lærervejledningen, download den her
10 selvklæbende huskesedler (fx ’post-it’)

 

Fra udsendt forsøgskit:
5 klare plastikrør indeholdende aroma på væskeform
4 farvede plastikrør med citronsyre (rørene er mærket med et ”P”): gul, grøn, blå og rød.
5 små smagebægre pr. elev (genbrug fra forsøg 1)
Mærkater til markering af prøver (genbrug fra forsøg 1)

 

Forsøgsudførelse

I dette forsøg skal eleverne teste deres smagspræference for sødt og surt. Der skal fremstilles 10 liter basislæskedrik med aroma, som tilsættes forskellige mængder hhv. sukker eller citronsyre.

 

Eleverne smager på de forskellige opløsninger og skal vurdere smagene efter, hvad de bedst kan lide. Den anvendte aroma er selvfølgelig godkendt til levnedsmidler.

 

Eleverne kan evt. hjælpe med at fremstille væskeblandinger, men trin 3 skal læreren udføre alene.

 

OBS! Det er meget vigtigt for denne øvelse, at eleverne ikke kender koden på prøverne på forhånd.

 

Procedure for fremstilling af basislæskedrik

 

2 liter vand tilsættes indholdet af 1 aroma-rør. Røret skylles efter med vand, så alt aroma opløses og kommer med. I alt 10 liter basislæskedrik fremstilles på denne måde. Husk grundig omrøring, så aromaen opløses fuldstændigt i vandet.

 

Der benyttes nu 5 liter basislæskedrik til fremstilling af sød læskedrik, og 5 liter til fremstilling af sur læskedrik.

 

Procedure for fremstilling af sød læskedrik

 

1. Der fordeles præcist 1 liter basislæskedrik i hver af de 5 kander.

 

2. De 5 kander markeres med selvklæbende huskesedler og betegnes henholdsvis "SØD1", "SØD2", "SØD3" og "SØD4" og
"SØD5". Der tilsættes sukker svarende til tabel 4.

3. Dette skal læreren gøre alene: Når opløsningerne er færdige, skal mærkaterne skiftes ud, så eleverne ikke længere ved, hvad de enkelte kander indeholder. Opløsningerne markeres med bogstaver svarende til tabel 5.

Tabel 4
Gram	Mærkat
6,0	SØD 1
12,0	SØD 2
24,0	SØD 3
48,0	SØD 4
0	SØD 5

Tabel 5
Ny mærkat	Gammel mærkat
K	SØD 1
L	SØD 2
M	SØD 3
N	SØD 4
O	SØD 5

4. Eleverne kan nu ophælde prøverne i små drikkebægre med den tilsvarende markering. Smagebægrene fyldes halvt op. De er nu klar til smagning.

 

Procedure for smagning

 

1. Eleverne begynder med at skylle munden grundigt.

 

2. Hver elev får udleveret fem smagebægre, som indeholder fem forskellige opløsninger. Derudover får de et glas vand. De skal derefter smage på alle smagebægrenes indhold og skylle munden mellem hver smagning.

 

3. Når eleven har smagt alle prøverne, sættes den prøve, de bedst kan lide til side, og i resultatskema 2 angives denne prøve som 1. valg (meget glad smiley). Dette gøres ved at notere prøvens bogstav i skemaet.

 

4. Herefter fyldes smagebægrene igen halvt op, og ovenstående gentages for de resterende prøver. Dette fortsættes, til alle prøver er placeret i resultatskema 2. Eleverne fortsætter på samme måde indtil alle 5 prøver i en forsøgsrække er nummereret.

 

Procedure for fremstilling af sur læskedrik

 

Forsøget gentages, men nu med grundsmagen sur.

 

1. Som før fremstilles 5 liter basislæskedrik, som fordeles i hver sin kande á 1 liter. De 4 farvede plastikrør fra forsøgskittet tilsættes som angivet i tabel 6.

 

2. Dette skal læreren gøre alene: Mærkaterne udskiftes med nye, så eleverne ikke ved, hvad de enkelte kander indeholder - se tabel 7.

Tabel 6
Farve	Mærkat
Gul	SUR 1
Grøn	SUR 2
Blå	SUR 3
Rød	SUR 4
-	SUR 5

Tabel 7
Ny mærkat	Gammel mærkat
F	SUR 1
G	SUR 2
H	SUR 3
I	SUR 4
J	SUR 5

 

3. Eleverne kan nu hælde prøverne i smageglas med tilsvarende markering. Glassene fyldes halvt op. De er nu klar til smagning, som foregår på samme måde som foregående smagning.

 

Lærervejledningen er skrevet af Bodil Helene Allesen-Holm, Signe Gadegaard og Maj-Britt Schmidt Andersen, Københavns Universitet og er redigeret af Nicolai Nystrømer og Pernille Vils Axelsen, Dansk Naturvidenskabsformidling.