Af Signe Rosendal Rasmussen, kommunikationsmedarbejder Hollandsk forsøg viser, at drenge, der spiser meget frugt, foretrækker sure spiser. Forsøget blev udført blandt børn i alderen 8-11 år. Børnene skulle smage på syv søde orangeader tilsat citronsyre i forskellige mængder (fra 0.009 - 0.065 M). Disse syv orangeader skulle forsøgspersonerne så rangere efter, hvilken de bedst kunne lide. Derudover udfyldte forældrene til de deltagende børn et spørgeskema omkring børnenes indtag af frugt.
Resultaterne viste sig at være forskellige for drenge og piger. De drenge, der spiste meget frugt, havde en forkærlighed for de mere sure udgaver af orangeaden. Eller med andre ord, jo mere frugt drengene spiste, jo højere koncentration af citronsyre foretrak de. Hos pigerne var der derimod ingen sammenhæng mellem smagspræferencen og frugtindtaget.
Hos piger mener forskerne bag undersøgelsen, at det kan være forældrenes indflydelse, tilgængeligheden og sundhedsinspirerede motiver, der kan ligge til grund for et højere indtag af frugt.
Kilde: Djin, G. L., Bogers, R. P., Dagnelie, P. C., & de Graaf, C. (2006). Fruit consumption of boys (8-11 years) is related to preferences for sour taste. Appetite, 46, 93-96