Transfedt

For at forklare hvad transfedt er, er det nødvendigt at gå helt tæt på kostens bestanddele, helt ned på molekyle-niveau. Det meste af det fedt, vi spiser, er i form af fedtsyrer.

 

En fedtsyre består af en lang kæde af kulstofatomer, typisk 14 - 20 kulstofatomer, som bliver holdt samme af kemiske bindinger. Disse bindinger kan være "enkelte" eller "dobbelte". Er alle bindingerne mellem en fedtsyres kulstofatomer "enkelte", kalder vi fedtsyren en mættet fedtsyre.

 

Indeholder fedtsyren derimod én eller flere dobbeltbindinger kalder vi det en umættet fedtsyre. Er der én dobbeltbinding, er det en enkeltumættet fedtsyre og er der flere end én dobbeltbinding er det en flerumættet (også kaldet polyumættet) fedtsyre.

 

Dobbeltbinding kan betyde to ting

En dobbeltbinding kan betyde én af to ting for formen af fedtsyrens kulstofkæde.

 

Enten folder den lange kæde sig en anelse sammen om dobbeltbindingen, så kulstofkæden får et knæk og minder lidt om et blødt V. Det er sådan langt de fleste naturlige fedtsyrer ser ud (de har "cis"-dobbeltbindinger).

 

Men en dobbeltbinding kan også betyde, at kulstofkæden bliver ved med at være udstrakt som en mættet fedtsyre. Sådan en dobbeltbinding kaldes en "trans"-dobbeltbinding. Såfremt en fedtsyre har blot en enkelt dobbeltbinding af trans-typen, kalder vi det en transfedtsyre, populært også blot kaldet transfedt.

 

Transfedt øger risiko for hjertekarsygdom Fra store befolkningsundersøgelser, hvor man har registreret kosten hos flere tusinde personer og fulgt dem over en årrække, ved vi, at indtag af store mængder transfedt over længere tid øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdom og muligvis også sukkersyge (type II diabetes). Det er påvist, at transfedtsyrer påvirker blodets kolesterol i en retning, som øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper, men dette skønnes ikke alene at kunne forklare den observerede skadelige virkning af transfedt. Dermed mistænkes transfedt for at have andre negative effekter på menneskers helbred, men mekanismerne er endnu ikke blevet kortlagt. Derfor foretages netop nu et stort studie på Institut for Human Ernæring, hvor forskerne forsøger at finde svar på, hvad et højt indtag af transfedt betyder for kroppen. Resultaterne forventes at foreligge i 2009.

 

Nathalie Tommerup Bendsen, ph.d-studerende, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk)

---