Mælk efter holdbarhedsdatoen
Er mælk sundhedsskadelig, når den er blevet sur eller er det kun smagen, der er dårlig?
Mælk ved stuetemperatur bliver typisk sur, fordi de bakterier, der vokser hurtigst ved denne temperatur, danner meget syre.
Anderledes kan det være ved køleskabstemperatur, hvor mælken holder meget længere, men hvor gammel mælk ofte får en mere kvalm lugt, da det er andre bakterier, der dominerer.
Gammel mælk kan i nogle tilfælde, men langt fra altid, indeholde sundhedsskadelige bakterier. Ved varmebehandling vil langt de fleste bakterier dog dø, men nogle er i stand til at danne varmeresistente sporer, der vil kunne overleve for eksempel i midten af en blød æbleskive.
Professor Susanne Knøchel, LIFE - Det Biovidenskabelige Faktultet ved Københavns Universitet
(Publiceret på foodofLIFE.dk)
Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.18. august 2009