Hvor god er din smagssans?

Præsentation af grundsmage og tærskelværditest

Materialer

Fra skolen:
Vægt (med nøjagtighed på +/- 0,1 gram)
8 stk. litermål (almindelige saftevandskander kan bruges sammen med ét stk. nøjagtigt litermål, som renses mellem hver prøve/opløsning)
Ca. 28 gram sukker i alt
1,4 gram salt, almindeligt bordsalt
Spiseskeer til omrøring
1 drikkebæger eller lign. pr. elev (til vand)
Kopier af skema 1.1 og 1.2 (1 pr. elev) - kopierne findes bagerst i lærervejledningen, download den her
Evt. tonic sodavand (afgasses) - læs mere i lærervejledningen, download den her

 

Fra udsendt forsøgskit:
5 farvede plastikrør med citronsyre: 2 gule, 1 rødt, 1 blåt, 1 grønt. Dette skal være rørene uden P-mærke.
4 små smagebægre pr. elev
Mærkater til markering af prøver

 

Når I tapper vand fra vandhanen, er det vigtigt, at I husker at lade vandet løbe i 15 sekunder først.

 

Forsøgsudførelse

I forsøg 1 skal eleverne først præsenteres for grundsmagene, og derefter undersøge deres tærskelværdier for to af grundsmagene.

 

Præsentation af grundsmage

I dette forsøg præsenteres eleverne for grundsmagene sur, sød og salt.

 

Der skal fremstilles tre kander med hver deres grundsmag. Eleverne kan selv hjælpe med at blande, afveje og ophælde prøverne.

 

Eleverne må i denne del af forsøget gerne vide, hvad der er i hvilke litermål og smagebægre.

 

Procedure for fremstilling af væskeblandinger

1. Tre litermål mærkes hhv. "SØD", "SALT" og "SUR" med mærkater.

 

I litermål med den rette påskrift afvejes henholdsvis 6,0 g sukker og 1,4 g salt. I litermålet med påskriften "SUR" hældes citronsyren fra det gule plastikrør. Plastikrøret skylles efter med vand, så pulverresterne på rørets sider også kommer med i opløsningen.

 

2. Hvert litermål fyldes op til 1 liter-mærket med vand fra vandhanen og blandes ved omrøring med en ske. OBS.: Der må ikke anvendes samme ske til omrøring i de tre litermål, da grundsmagene så bliver forurenede.

 

Sådan smager man korrekt på en væske Når eleverne skal smage på en prøve, tager de en mundfuld af prøven, som fordeles godt i munden, så den kommer i berøring med tunge og gane og kommer så langt tilbage i munden som muligt, men de må ikke synke den. En mundfuld svarer ca. til halvdelen af mængden i smagebægret. En mundfuld skal ikke være så stor, at den knap kan være i munden, og den skal ikke være så lille, at den ikke kan fordeles i mundhulen som beskrevet ovenfor. Eleverne må gerne smage på en prøve en ekstra gang, inden de svarer på, om den er sød, sur eller salt.

Procedure for smagning

3. Et antal smagebægre svarende til antallet af elever markeres med mærkater "SØD" og fyldes 3/4 med indholdet fra det tilsvarende litermål. Det samme gøres for "SALT" og "SUR" - dette er der ligeledes mærkater til.

 

4. Hver elev får udleveret et smagebæger med hver grundsmag samt et drikkebæger eller lignende med vand. De skal smage på indholdet i alle glas og skal skylle munden med vand mellem hver smagning. 

 

Undersøgelse af tærskelværdier

Når eleverne bliver præsenteret for denne del af forsøget, må de IKKE få at vide, hvad det er for grundsmage, de skal smage på. Hvis opløsningerne fremstilles sammen med eleverne, skal sukkeret komme fra en ’neutral beholder’, så eleverne ikke kan se, at det er sukker.

 

I forsøget fremstilles først fire opløsninger (A-B-C-D) med grundsmagen sur i stigende koncentration. Disse opløsninger skal eleverne vurdere som beskrevet nedenfor. Herefter gøres det samme med fire opløsninger (R-S-T-U) med grundsmagen sød i stigende koncentration.

 

Både test A-B-C-D og test R-S-T-U laves i umiddelbar forlængelse af præsentationen af grundsmagene.

 

Procedure for test A-B-C-D (sur)

 

Tabel 2
Mærkat	Farve
A	Blå
B	Grøn
C	Gul
D	Rød

1. Fire litermål afmærkes med mærkater A, B, C og D. Indholdet af de små plastikrør tømmes en ad gangen i de afmærkede litermål svarende til tabel 2. Plastikrørene skylles efter med vand, så pulverresterne på rørets sider også kommer med i opløsningen. Litermålene fyldes op til 1 litermærket med vand fra vandhanen.

 

2. Alle elever skal smage på hver af de fire opløsninger A-B-C-D i den nævnte rækkefølge. Proceduren for smagningen er den samme som ved præsentation af grundsmagene.

 

3. For alle prøver A, B, C og D skal eleverne angive, om prøverne smager forskelligt fra vand og hvis ja, om smagen kan identificeres, dvs. om det er sød, salt eller sur smag. Der er også mulighed for at skrive "Ved ikke". Hver elev noterer forsøgsresultaterne i et personligt skema (skema 1.1).

Procedure for test R-S-T-U (sød)

 

Tabel 3
Mærkat	Gram
R	1,0
S	3,0
T	6,0
U	12,0

Litermålene afmærkes med mærkaterne R, S, T og U. Forsøget udføres ligesom test A-B-C-D. Her skal der dog afvejes sukker i forskellige mængder til opløsningerne (se tabel 3).

 

 

Inden forsøget begynder skal eleverne instrueres i, hvordan de skal udfylde skemaet. Eleverne skal gøres opmærksomme på, at det er muligt, at de kan smage noget forskelligt fra vand UDEN at de samtidig kan identificere grundsmagen (sød, salt eller sur). Dette skal også noteres i skemaet i feltet "Ved ikke".

 

Særligt for de yngre elever For 0.-3. klasse kan man evt. anvende et opdelt skema, så hvert udleveret ark kun indeholder svar til én prøve (ét bæger). Klip evt. skema 1.1 og 1.2 ud i enkelte skemaer. De yngre elever kan ligeledes nøjes med at få udleveret én prøve ad gangen, så de med sikkerhed får dem i den rigtige rækkefølge.

 

Lærervejledningen er skrevet af Bodil Helene Allesen-Holm, Signe Gadegaard og Maj-Britt Schmidt Andersen, Københavns Universitet og er redigeret af Nicolai Nystrømer og Pernille Vils Axelsen, Dansk Naturvidenskabsformidling.