Efter forsøgene

Ideer til efterbehandling af Masseeksperimentet

På arbejdsark B (i lærervejledningen) kan I samle alle klassens resultater til det videre arbejde. Arbejdsark B indeholder desuden spørgsmål, som eleverne kan arbejde med.

 

Idéer til elevernes videre arbejde

• Lad eleverne skrive deres egne ’forskningsrapporter’.
• Tegn forsøgsopstillingen.
• Inddrag matematikken og brug data fra eksperimentet til at tegne fx søjlediagrammer og akkumulerede grafer på millimeterpapir eller i regneprogrammer på computeren. Eleverne kan fx sammenligne grafen for deres egne data med klassens.
• Bring et samfundsperspektiv ind, og diskuter vores forbrug af søde mad- og drikkevarer.
• Undersøg, hvad vores madvaner betyder for vores smagssans og vores sundhed.
• Lær om smagssansen og smagspapiller. Hvor i mundhulen smager du den søde, den salte og den sure smag? – og hvad med de andre i din klasse? Er der forskel på, hvor I smager?
• Undersøg, hvor meget sukker, der er i jeres normale drikkevarer og sammenlign dette med indholdet i læskedrikken i masseeksperimentet. Hvad kunne I bedst lide? Og hvilken betydning har jeres daglige forbrug af sukker for jeres sundhed?
• Lær om smagens kemi. Gå i dybden med smagsstofferne, som blev brugt i masseeksperimentet.
• Regn på hvilke koncentrationer af citronsyre og sukker, I arbejdede med i forsøget.

Hvad kan Forsøg 1 og 2 bruges til?
Forsøgene viser, hvor stærk smagen af hhv. surt og sødt skal være, for at børn og unge kan smage dem.

Forsøgene giver også svar på, hvilken grad af sur og sød smag, eleverne foretrækker.

For mennesker er præference for sød smag medfødt, og denne præference følger os gennem hele livet. Studier med både børn og voksne har vist, at børn foretrækker mere søde opløsninger end voksne og unge.

Studier har ligeledes vist, at børn har en højere tærskelværdi for sød end voksne, dvs. de detekterer ikke den søde smag nær så godt som voksne. Dette kan være årsagen til, at mange børn foretrækker sødere fødevarer end voksne.

 

Andre studier har vist, at børn udviser stærke præferencer for de ekstremt sure fødevarer.

Det er også foreslået, at børn og voksne, som foretrækker mere sure fødevarer, generelt indtager en mere varieret kost.

Det er derfor interessant at undersøge mere specifikt, hvordan tærskelværdier og præferencer ændrer sig med alderen for børn til unge i alderen 5-20 år – både for den søde og den sure smag. Opfattelsen af sød og/eller sur smag kan have en effekt på indtaget af fx sukker og frugt og dermed på energiindtaget og indholdet af sunde fødevarer i kosten hos børn og unge.

 

Du kan finde artikler om smagssansen under Baggrundsartikler

Hvad betyder antallet af smagspapiller?
Antallet af smagspapiller varierer meget fra person til person og er genetisk bestemt. Hvis man har mange smagspapiller, vil man ofte være bedre til at smage, men det er stadig ikke sikkert, at man er lige følsom over for alle grundsmage.

Ved at måle elevernes antal af smagspapiller, kan I undersøge, om de elever, der har mange smagspapiller, også er de elever, der hurtigst kan skelne smagene i forsøg 1. Eller om antallet af smagspapiller har betydning for, hvad eleverne bedst kunne lide i forsøg 2.

 

Hvad betyder vores madvaner?
Formålet med spørgeskemaerne er at undersøge, om der er sammenhæng mellem elevernes tærskelværdier (forsøg 1) og præferencer (forsøg 2) for sød og sur smag, og hvilke fødevarer de kan lide.

 

Ældre klassetrin kan selv arbejde med spørgsmålene og se, om de kan finde sammenhænge mellem klassens grafer fra forsøg 1 og 2 og de svar, som fremkommer i spørgeskemaerne. Fx kan det være, at den procentdel af klassen, der kan lide sure frugter, svarer til den procentdel, der foretrækker den mest sure smag i præferencetesten (forsøg 2).

 

Den enkelte elev kan også sammenligne sine egne svar med resultaterne fra de øvrige forsøg.

 

Lærervejledningen er skrevet af Bodil Helene Allesen-Holm, Signe Gadegaard og Maj-Britt Schmidt Andersen, Københavns Universitet og er redigeret af Nicolai Nystrømer og Pernille Vils Axelsen, Dansk Naturvidenskabsformidling.