De første smagsoplevelser påvirker vores spisevaner

Børn er født med forkærlighed for sød og ’fed’ smag, mens alle andre smagspræferencer tillæres i løbet af livet. Vi skal altså lære at holde af bitre og sure smage, som eksempelvis findes i grøntsager, frugt, chokolade, kaffe og vin. De første to leveår har vist sig at være vigtige for barnets madvaner senere i livet.

Af Helene Hausner, ph.d.-studerende, Institut for Fødevarevidenskab, Sensorisk Videnskab

 

Forkærligheden for sød og fed smag sikrer, at nyfødte børn kan lide den søde og fede modermælk. Samtidig er fødevarer med de to smage ofte rige på hurtig energi (kulhydrat) og længerevarende energi (fedt). Hjernen er derfor kodet til at holde af sukker og fedt.

 

Børn skal altså lære at holde af sure og bitre smage og en lang række smagsstoffer (aromaer). Giver man børn sukkersødede drikke i de første levemåneder, vænner de sig til den søde smag og foretrækker sød smag i endnu højere grad. Modsat har det vist sig, at børn, der får bitre modermælkserstatninger, spiser flere bitre grøntsager og sure frugter end andre børn.

 

Kræsenhed er beskyttelse

Vi ved fra dyreverdenen, at morens føde påvirker afkommets spisevaner under fravænningen fra mælk. Tilsyneladende er det samme gældende for os mennesker: Børn lærer af morens madvaner og efterligner forældres, søskendes og andre børns spiseadfærd.

 

Meget tyder på, at børn er åbne over for nye smage, så længe de får maden fra deres forældre. Når de bliver gamle nok til at finde mad selv, bliver de mere tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag end den, de er vant til. De bliver med andre ord mere kræsne og vil helst have mad, de kender.

Evolutionært set har børn kunnet finde mad i naturen på egen hånd, når de nåede 2 års alderen – og kræsenheden har her tjent som beskyttelse. Derfor mener man, at børns ’kræsneperiode’ begynder, når de er omkring 1½-2 år. Det gælder derfor for forældrene om, at give deres børn så mange smagsmæssige oplevelser som muligt inden toårsalderen.

 

De første smagsindtryk fås allerede under graviditeten

Man ved i dag, at fostrets smags- og lugtesans er veludviklet i den sjette graviditetsmåned, og at smagsstoffer fra morens mad overføres til fostervandet.

 

Når barnet drikker fostervandet, kan det altså ’smage moderens mad’. En fødevare/smagspræference dannes, når barnet har været præsenteret for en ny smag eller madvare otte til ti gange.

 

En gruppe amerikanske forskere har undersøgt, om fostret allerede danner smagspræferencer i moderens mave. De undersøgte også, om der er forskel på, om børnene oplever smagsstofferne i modermælk eller i fostervand. Mødrene i studiet blev fordelt i tre grupper ved lodtrækning:

• En kontrolgruppe der afholdt sig fra gulerodsjuice
• en gruppe der drak gulerodsjuice under graviditeten
• en gruppe der drak juicen i begyndelsen af ammeperioden.

Ved introduktion af den faste kost (overgangskosten) fik børnene grød lavet på vand eller gulerodsjuice. De børn, hvis mødre havde drukket gulerodsjuice, foretrak grøden lavet på gulerodsjuice. Børnene i kontrolgruppen spiste lige meget af de to grødtyper og udviste altså ikke præference for grød lavet på gulerodsjuice.

 

Studiet viste altså, at børnene i gulerodsgrupperne havde udviklet en forkærlighed for gulerod, uanset om de fik aromastofferne fra gulerod (terpener) via fostervand eller modermælk.