Den videnskabelige baggrund

Søde og sure præferencer i barndommen: hvilken rolle spiller de tidlige oplevelser

Smagssansen udvikler sig fra barn til voksen, viser flere undersøgelser. Denne undersøgelse kigger nærmere på hvilken effekt modermælkserstatning har på ens smagsløg i barndommen.

Metode:

Valg af testpersoner

Ved hjælp af annoncering i lokale aviser blev mødre til 4-7 årige børn rekrutteret til forsøget. I alt deltog 83 mødre og deres børn, fordelt på 42 piger og 41 drenge.

 

Faktaboks: I højt-hydrolyseret modermælkserstatning er proteinmolekylerne nedbrudt til mindre dele, så de ikke længere ligner komælk. Det betyder, at højt-hydrolyseret modermælkserstatning ikke kan give anledning til mælkeallergi. Højt-hydrolyseret modermælkserstatning gives derfor til babyer, der enten har fået konstateret komælksallergi, eller som er i risikozonen for at udvikle det (hvis moderen ikke kan amme). Højt-hydrolyseret modermælkserstatning har en bitter og sur smag.

Børnene blev delt op i fire grupper, baseret på alder og hvilken modermælkserstatning (mælkebaseret overfor højt-hydrolyseret) de modtog som spæde. Der var ingen signifikant forskel i hvor længe børnene fik modermælkserstatning, men grupperne, der fik højt-hydrolyseret, havde stort set alle modtaget en mælke- eller sojabaseret modermælkserstatning i de første tre levemåneder.

 

Selve udførslen af forsøget

Forsøgene var fordelt  over to dage og foregik i et lukket rum, specielt designet til smagsforsøg. Moderen udfyldte (uden at snakke med andre) et spørgeskema omkring barnets spisevaner og præferencer, og sad under smagstesten bagved barnet, så det ikke kunne se hende.

 

Spørgeskemaet bestod af spørgsmål om frygt for ny mad (food neophobia), generel frygt for nye ting og spørgsmål om børnenes temperament og frygt for ny mad.

 

Mødrene skulle også skrive hvor ofte de tilføjede sukker til børnenes mad og om de anså deres barn for at være kræsen. Udover det, skulle de angive deres barns yndlingsmorgenmad og favoritslik.

 

Børnene blev efterfølgende stillet tilsvarende spørgsmål omkring morgenmad og slik. Der var enighed mellem mor og barn omkring yndlingsmorgenmaden i 65 pct. af tilfældene og 54 pct., når det kom til slikket.

 

12 opløsninger i alt

Barnet skulle smage på seks sure opløsninger og seks søde opløsninger (de sure på en dag, og de søde en anden).

 

De sure opløsninger blev lavet ved at tilsætte citronsyre til æblejuice. Opløsningerne varierede fra 0M til 0.070M tilsat citronsyre.

 

De søde opløsninger blev også lavet med æblejuice. Her blev de to mindst søde fortyndet med vand (0.16 og 0.34M), en forblev som den var og til de sidste tre blev der tilføjet sukker (0.47-0.93M).

 

Indenfor hhv. den søde og den sure smag blev opløsningerne parret i alle de muligheder, der var (sur1 + sur2, sur1 + sur3, sur1 + sur4 osv.), hvilket gav 15 par af opløsninger som børnene skulle smage på (pr testdag). For hvert par skulle barnet svare på, hvilken opløsning de bedst kunne lide.

 

Parrene kom i tilfældig rækkefølge og opløsningerne blev serveret i identiske, tilslørede glas, så barnet ikke kunne se farven på opløsningen.

 

Statistisk analyse af børnene

Forskerne brugte statistisk analyse til at se, om der var signifikant forskel på grupperne, når det kom til alder overfor BMI og temperament, alder overfor åbenheden overfor nye smagsoplevelsesr og alder overfor moderens frygt for ny mad og generelle frygt for nye ting.

 

Resultater

De sure opløsninger

Som det ses i figur 1, var de 4-5 årige i gruppen af børn der fik højt-hydrolyseret modermælkserstatning meget mere begejstrede for de sure opløsninger end de 6-7 årige i samme gruppe.

 

For gruppen af børn, der fik mælkebaseret modermælkserstatning, var der en større andel af de ældste, der foretrak de sure opløsninger end hos de mindste.

 

Forskellen er dog ikke nær så udtalt som hos den højt-hydrolyserede gruppe.

 

Ser man på alderen, er der også stor forskel mellem de 4-5 årige i gruppen af højt-hydrolyseret og gruppen af mælkebaseret modermælkserstatning. Gruppen der fik højt-hydrolyseret modermælkserstatning havde en større hang til de sure opløsninger end dem der fik mælkebaseret.

 

I den ældre aldersgruppe er billedet vendt rundt. Her er det gruppen af børn, der fik mælkebaseret modermælkserstatning, der havde den største andel, som foretrak de sure opløsninger.

 

Ingen indflydelse på det søde

Hvor der for de sure opløsninger var en signifikant forskel, har typen af modermælkserstatning og alderen ikke nogen signifikant indvirkning på præferencen for de søde opløsninger, se figur 2.

 

Videre undersøgelser viste dog, at præferencen for de søde opløsninger hang sammen med om moderen tilføjede sukker til barnets mad (hvilket moderen svarede på i spørgeskemaet).

 

Børn der fik tilføjet sukker til maden derhjemme, foretrak morgenmad med et højere indhold af sukker end de resterende børn, ligesom de foretrak de søde opløsninger i højere grad end de børn der ikke fik tilføjet sukker i maden derhjemme.

Den videnskabelige artikel er blevet bragt i Developmental Psychobiology i 2002, nr. 41, side 388-395.

 

Artiklen og forsøget er lavet af Djin Gie Liem fra Wageningen University i Holland og Julia A. Mennella fra Monell Chemical Senses Center i Philadelphia i USA.