MAD Foodcamp: Gå på opdagelse i madens verden
Der er viden om mad og særligt viden om mad fra planteriget i lange baner på årets MAD Foodcamp, hvor forskere fra LIFE deltager.
Gratis billetter til MAD Foodcamp
Food of LIFE, eLIFE og LIFEscienceUPDATE udlodder 30x2 billetter til MAD Foodcamp.
Send en mail til med "MAD Foodcamp billetter" i emnefeltet senest fredag d. 19. august kl. 14. Skriv desuden dit navn og mailadresse i selve mailen. NB: Konkurrencen er slut
Vi trækker lod blandt de indsendte mails fredag eftermiddag, hvorefter vinderne får direkte besked via mail og bliver offentliggjort her på siden.
Så er vinderne blevet udtrukket - se listen her |
Hvis du er interesseret i mad og fødevarer, så kan du få nye input, viden og perspektiver på festivalen MAD Foodcamp, der afholdes d. 27-28. august på Refshaleøen. Til festivalen er der fokus på planteriget, og det vil derfor være muligt at få et indblik i en enorm mangfoldighed af farver, konsistenser, dufte og smage, der findes i naturen omkring os.
"Planteriget er det moderne nordiske køkkens DNA. I en verden hvor 1 mia. mennesker sulter, hvor klodens ressourcer er under hårdt pres, og vi bliver 3 mia. flere i 2050, må glæden ved at spise grøntsager gerne sprede sig også til andre egne og regioner. Også fordi det synes hævet over enhver tvivl, at når vi spiser flere grøntsager og frugter på bekostning af kalorier andre steder fra så gavner det ikke bare naturen, det styrker også vores egen sundhed," forklarer arrangørerne bag arrangementet på hjemmesiden madfoodcamp.dk.
Videnskabens bidrag til madfesten
Flere forskere fra LIFE deltager i festivalen med mange forskellige indslag som alle kredser om planter, fødevareproduktion og ernæring. De leverer fortællinger på rundballer i speakerscorner og aktiviteter i udvalgte tema-områder på festivalen. Her kan du bl.a. få fingrene i kompost og jord under neglene og smagsprøver på vores afgrøders vilde forfædre.
LIFEs forskere deltager blandt andet med følgende i festivalen:
Få indblik i rødders liv
Kig med under jorden og få et indblik i vigtige afgrøders liv og vækst. Du vil få mulighed for at følge med på en vandring mellem jordsøjler, hvor røddernes hemmelige liv afsløres.
Mere information |
Test din egen jord
Besøg det udendørs laboratorium, hvor du kan medbringe et par håndfulde af din egen havejord (skal være knastør!) og lave simple jord-analyser sammen med jord-eksperter.
Mere information |
Mød kulturplanternes vilde forfædre
Kom og smag på og lugt til nogle af vores kulturplanters vilde forfædre og slægtninge.
Mere information
|
Gødning er guld
Lær om gødning, og deltag i "Gæt en gødning" – hvor du kan få fingrene og næsen i organisk affald, som ved kompostering bliver det rene guld.
Mere information |
Hvad spiser planterne?
Hør hvad planterne "spiser" – altså hvilken næring, planterne har behov for. Prøv desuden at gætte, hvilken næring planter mangler og vind en pose frø, der vil forbedre din jord hjemme i haven.
Mere information |
Det daglige æble
Holder et æble om dagen virkelig lægen væk? Bliv klogere på æblets sundhed, og hør blandt andet om hvad vi ved om æbler og kolesterol, samt nogle af de hemmeligheder æblet stadig gemmer på. |
(Publiceret på foodofLIFE.dk)
Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.22. september 2011