Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Min svigerdatter er for tyk og barnløs

Jeg vedhæfter et billede af vores lille familie.

Fra venstre ses "far" 1,86 og 58 år - "mor" 1,64 og 56 år - "svigersøn" 1,82 og 25 år - "datter" 1,64 og 28 år og til sidst "søn" 33 år 1,85 og så kommer problemet "svigerdatter" 33 år og 1,72 - men hvad vil du skyde på hun vejer.

 

Det er svært at være svigermor og skulle sige, at ens svigerdatter er alt, alt for stor, og jeg tør ikke en gang spørge, hvad hun vejer, men hvad vil dit bud være?

 

Jeg vil så gerne hjælpe, men hvordan? Især da hun gerne vil give os endnu et barnebarn.  Men lige pt har hun jo svært ved at blive gravid! 

 

Svar fra professor Arne Astrup, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet:   

 

Man kan jo kun konstatere at din svigerdatter vægtmæssigt falder noget uden for familien, da I jo ser slanke og sunde ud. Der er ingen tvivl om, at hun vejer for meget, og 10-15 kg ville hun have godt af at tabe sig.

 

Der er ingen tvivl om, at overvægt hos piger gør det sværere at blive gravid, så det kunne du måske bruge som en indgang til at få en snak med hende og din søn om det.

 

Måske skulle du tage hende alene, da din søn måske vil begynde at forsvare hende, og fortælle dig at du ikke skal blande dig.

 

Hvis hun når dertil, at hun er indstillet på at tabe sig, så kunne I downloade Proteinkuren fra Ude & Hjemme's hjemmeside.

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i Ude & Hjemme Uge 44 2008)

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.26. juli 2010
This website is hosted by The Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen