Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Fedmeoperation som asiat

Jeg har et spørgsmål ang. BMI for asiater. Er denne graduering anderledes end for Skandinavere? Jeg mener, jeg engang har hørt dig udtale, at den er anderledes??


Jeg er desværre selv en af de mange overvægtige danskere, der udgør en heldbredsfare for det danske sundhedssystem og mig selv. Mit BMI er 32 og jeg er asiatisk. Jeg er klar over, jeg ligger langt fra at blive indstillet til en operation gennem det offentlige. Og det ønsker jeg heller ikke. Jeg vil ikke nå så langt, før jeg gør noget ved mit problem.

 

Jeg er den klassiske overspiser, smugspiser, følelses spiser etc. Ved en privat operation i Belgien skal man, for den mindste operation have et BMI på 35. Men hvad når man er asiatisk??

 

Svar fra professor Arne Astrup, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet:   

 

Der ér ret stor forskel på den euræpiske og den asiatiske race. Asiater har en helt anden kropsbygning end kaukasere (den europæiske race), og det betyder, at der eksisterer andre BMI-grænser for asiater. Så mens europæere er overvægtige ved et BMI over 25, så er asiatere overvægtige allerede ved et BMI på 23.

 

Har vi et BMI på over 30, kaldes det fedme, men asiatere betegnes som fede, allerede når deres BMI er over 25. Så rent risiko-mæssigt svarer dit BMI til et "europæisk" på omkring 37-38.

 

Jeg ved ikke om, du har været forsøgt behandlet på en professionel klinik, men hvis du er interesseret i at prøve diæt, motion og evt. et lægemiddel kan du måske være med i et af vores behandlingsprojekter på Institut For Human Ernæring, nu da du bor relativt tæt på København.

 

Det burde du nok prøve, før du kaster dig over operation. Om du kan blive opereret med et lavere BMI, fordi du er asiat er muligt, men afhænger af eventuelle følgesygdomme.

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i Ude & Hjemme Uge 2 2008)

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.26. juli 2010
This website is hosted by The Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen