Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Tarmskylning er unødvendigt og risikabelt

Mine veninder er optaget af detox, og har forsøgt at overtale mig til også at hoppe på vognen. Det er OK med mig med at droppe sukkeret, og alt der dér, men jeg er ikke vild med tanken om en tarmskylning. Jeg synes, det lyder ulækkert, og kan ikke tænke mig at få hældt noget op i endetarmen.

 

Hvad er det for noget, der skal skylles ud af tarmen, og er der nogen risiko ved det? Mine veninder siger, at det er en klinik med sygeplejersker, og de ved vel, hvad de gør?

 

Svar fra professor Arne Astrup, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet:

 

Ja, de sygeplejersker der kører "Colon Hydro Terapi", som udfører disse tarmskylninger, ved hvad de gør: De malker dine veninder for penge, for talmskylninger er totalt uden nogen for dokumentation for nogen gunstig virkning på helbredet.

 

Det er en udokumenteret og ret usandsynlig påstand, at der skulle blive skyllet noget ud af tarmen med et lavement, som ikke selv kan finde vej ud ved de almindelige toiletbesøg.

 

Dette støttes af en af Danmarks førende specialister i tyktarmssygdomme overlæge, dr.med. Steffen Bülow, Hvidovre Hospital, som samtidig advarer mod, at tarmskylningerne indebærer en risiko for, at tyktarmen bliver perforeret med byldedannelse og koldbrand som komplikation. 

 
(Publiceret på foodoflife.dk og i Ude & Hjemme Uge 21 2008)

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.15. juni 2010
This website is hosted by The Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen