Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Giver sundhedskampagner spiseforstyrrelser?

Når man ser de mange kampagner, der fokuserer på overvægt hos børn, må man frygte, at man påfører børn et ansvar for deres vægt, således at de ender med en spiseforstyrrelser. Er det ikke noget, man har overset?

 

Svar fra Institut for Human Ernæring, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet:

 

Det er ingen dokumentation for at velovervejede kampagner, der skal sikre børn sundere mad og motionsvaner, resulterer i anoreksi.

 

Der er ikke holdepunkter for dette i den internationale litteratur. Forekomsten af anoreksi har været ret konstant gennem mange år, og det er faktisk kun bulimi (med opkastning) der er steget.

 

Bulimi forekommer især hos overvægtige, og det er formentlig de unges fortvivlede kamp mod en stigende vægt.

 

Netop øget viden om, hvordan man på sund vis kan holde en sund normalvægt er det bedste tiltag til at forebygge bulimi.

 

I Sundhedsstyrelsens kampagner er man særdeles opmærksomme på problemet, og kampagner mod overvægt koordineres tæt med afdelinger, der arbejder med forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser.

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i Helse)

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.15. juni 2010
This website is hosted by The Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen